Medlemsfordele

Få et badge, der viser, at du er fritaget

Dette badge signalerer, at du er fritaget fra at bære mundbind, så du slipper for omverdenens undrende blikke, hvis du ikke kan bære mundbind eller visir.

fritaget mundbind badge
Foto: Astma-Allergi Danmark

BESTIL BADGET HER

Vi opfordrer fortsat til brug af mundbind eller visir for at passe på sig selv og hinanden.

Men vi ved fra flere af vores medlemmer, at de oplever vejrtrækningsbesvær eller får eksem ved brug og derfor kan være fritaget.

Vi ved også, at det kan være svært at færdes uden mundbind offentlige steder, da omverdenen kan kigge undrende på en.

Husk at du kan få allergimærkede mundbind

Du kan købe mundbind, som er mærket med Asthma Allergy Nordic og nogle af disse sælges også til private.

Læs mere om allergimærkede mundbind

Astma og allergi gør det svært for Jeanette at trække vejret med mundbind

Et af de medlemmer, som har oplevet, at vejrtrækningen bliver stærkt forringet, når hun tager mundbind på, er Jeanette. Med en kombination af svær astma og allergi er hun præget af vejrtrækningsbesvær og en næse, der næsten altid er stoppet.

Derfor er hun fritaget fra at bruge mundbind de steder, hvor det ellers er et krav. Men det bliver ikke altid taget godt imod fra folk omkring hende:

- Jeg har oplevet at gå ind i en butik uden mundbind for at handle, og jeg var kun lige kommet inden for døren, inden jeg kunne mærke øjne, der kunne dræbe fra andre i butikken. Der kom en hen til mig og sagde, at mundbind er et krav for alle uden undtagelser, så hvis jeg ikke fik et på straks, så kunne jeg godt forlade butikken igen asap, siger hun.

jeanette fritaget fra at bruge mundbind på grund af astma og allergi

Omvendt har hun dog også oplevet forståelse fra andre, når hun fortæller, at hun har vejrtrækningsproblemer. Og hun tror, at det officielle badge fra Sundhedsstyrelsen kan give flere en forståelse for, at nogen ikke kan bruge mundbind, også selvom man ikke kan se det på dem:

- Folk ved måske ikke, at der er nogle, der har de her problemer. Derfor kan det hjælpe, hvis alle er bekendt med, at der er nogle, der har en sygdom, som gør det svært for dem at bruge mundbind/visir. Det tror jeg, at et badge fra Sundhedsstyrelsen vil kunne hjælpe med til, siger hun.

Få et badge, der viser, at du er fritaget

Sundhedsstyrelsen har nu lanceret et badge, der signalerer, at du er fritaget fra at bære mundbind eller visir, som du som medlem af Astma-Allergi Danmark kan få tilsendt gratis.

Badget er frivilligt at bære.

Klik herunder, for at bestille badget via Astma-Allergi Danmarks selvbetjening:

Du skal være medlem, for at bestille et badge

Bliv medlem af Astma-Allergi Danmark og bestil et badge med det samme, og få adgang til alle vores øvrige medlemsfordele.

Er du allerede medlem?
Log ind her