Børneeksem - Astma-Allergi Danmark - Din medlemsforening

"Man skal lære at forstå
børneeksem
for at kunne tøjle det"

Janni - mor til 1-årig med børneeksem

Eksemkursus hjalp Janni med at forstå sin datters børneeksem

Janni Kjærsgaards etårige datter Andrea fik første gang et udbrud af børneeksem, da hun var blot tre måneder gammel.

- Det så meget slemt ud, hvilket gav os bange anelser. Vi troede først det var stafylokokker, for hun lignede nærmest et blomkålshoved, fortæller Janni, der bor i Horsens med sin datter og kæreste.

Tid til at stille de spørgsmål, man ikke stiller hos lægen

Janni blev opmærksom på Astma-Allergi Danmarks Eksemkursus igennem sit arbejde som projektkonsulent i Fredericia Kommune. Her øjnede hun en mulighed for at blive klogere og få nogle gode råd til datterens eksem.

Privatfoto

- Det var simpelthen så godt givet ud at bruge en aften på Eksemkursus. Jeg følte mig mødt i forhold til de bekymringer og usikkerheder, jeg havde i forbindelse med Andreas eksem. Det var tiltrængt, at der var tid og mulighed for at stille de spørgsmål, der ikke var tid til hos lægen. Underviserne var meget erfarne og havde fingeren på pulsen i forhold til den nyeste forskning.

Fakta om børneeksem

Hvad er børneeksem?

Børneeksem er en kløende hudsygdom, hvor huden mangler det fedtstof, der limer hudcellerne sammen. Man kan sammenligne det med en mur af mursten, hvor mørtlen mellem flere sten mangler. Sådan en mur er utæt og skrøbelig.

Ved børneeksem er huden tør og blusser i perioder op med eksem. Man kan minimere risikoen for, at børneeksem blusser op ved daglig hudpleje med creme.

Ikke kun for børn

Børneeksem er en hudsygdom, der ikke kun rammer børn, men også unge og voksne. 10-15 procent af dem, der har haft børneeksem i barneårene, har også eksem som voksen.

Sygdommen har mange forskellige navne. Børneeksem kendes også som atopisk eksem, atopisk dermatitis, Prurigo Besnier, astmaeksem, bøjefureeksem og kløeeksem.

Hvorfor får man eksem?

Både arv og miljø spiller en rolle i forhold til, at nogle udvikler børneeksem. De fleste af disse har forældre eller søskende, der har eller har haft høfeber, astma eller børneeksem.

Et barn har 35% risiko for at få børneeksem, hvis den ene af forældrene har sygdommen. Har begge forældre børneeksem, har barnet 75% risiko for at udvikle børneeksem.

Læs vores store tema om eksem og kløe

Temaet i den seneste udgave af Astma-Allergi Danmarks medlemsblad går i dybden med fænomenet kløe, der er en stor udfordring for mennesker med for eksempel børneeksem (atopisk eksem), kontakteksem og nældefeber.

For hvordan håndterer man hverdagen, når det bare klør hele tiden? Hvilke konsekvenser har det for livskvaliteten? Og hvad er kløe egentlig? Det kan du blive klogere på i temaet i dette nummer af AstmaAllergi.

Meld dig ind, og læs temaet online med det samme

Vi har mange fordele for medlemmer

Kom på kursus

Som medlem kan du deltage gratis i alle vores kurser. Vi har kurser til alle vores sygdomsområder - også et med fokus på eksem.

Book en rådgivning

Medlemmer kan booke en rådgivning. Book et tidspunkt der passer dig via vores selvbetjening, så bliver du ringet op af en af vores dygtige rådgivere.

Ferieboliger i Spanien

Kom på solskinsferie til en god pris med Astma-Allergi Danmark. Som medlem har du mulighed for at leje ferieboliger i Spanien.

 

Samt mange andre medlemsfordele