Kom med til
Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2022
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 21. maj 2022 på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C i henhold til Astma-Allergi Danmarks vedtægter.
Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde og kan blandt andet være med til at bestemme sammensætningen af bestyrelsen.
Få indflydelse
Alle medlemmer kan tilmelde sig landsmødet med mulighed for at blive stemmeberettiget. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest den 23. april 2022. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.
Alle medlemmer kan deltage
Er du som medlem interesseret i at deltage i landsmødet som stemmeberettiget, skal du tilmelde dig inden den 26. marts 2022 ved at klikke her. Medlemmer, der ønsker at være gæster til landsmødet, kan tilmelde sig efter fristen, så længe pladser haves. Kørsel til og fra landsmødet for stemmeberettigede medlemmer dækkes af Astma-Allergi Danmark. Har du ikke mulighed for at tilmelde dig online, kan du tilmelde dig via mail på info@astma-allergi.dk med navn og medlemsnummer.
Spændende foredrag
Alle deltagende medlemmer inviteres til frokost, hvor man også kan møde foreningens bestyrelse. Efter generalforsamlingen er der foredrag om hudallergi forårsaget af kemiske stoffer v. Jeanne Duus, professor, overlæge, dr. med. og leder af Videncenter for allergi, samt foredrag om allergimærkning af forbrugerprodukter ved Rikke Bille, chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning.
Program for dagen:
9.30 - 11.00
Rådgivning om astma og allergi
11:00 - 13.00
Generalforsamling
13.00 - 14.00
Frokost
14.00 - 14.15
Opstart af eftermiddagens program
14.15 - 15.15
Foredrag om hudallergi forårsaget af kemiske stoffer v. Jeanne Duus, professor, overlæge, dr. med. og leder af Videncenter for allergi
15.15 - 15.45
Foredrag om allergimærkning af forbrugerprodukter v. Rikke Bille, chef for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning
15.45 - 16.00
Afslutning
For at deltage i landsmødet skal du være medlem af foreningen.
Meld dig ind i dag, og deltag i vores landsmøde. Du får også adgang til alle øvrige medlemsfordele. Det koster kun kr. 225,- om året.
Er du allerede medlem?
Log ind her