Breadcrumb Breadcrumb

Asset Publisher Asset Publisher

Har du astma og lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview om din medicin?

Hjælp med at udarbejde informationsmateriale om astmamedicin ved at deltage i et fokusgruppeinterview om astmamedicin.

fokus gruppe om astma


Foto: Shutterstock

Projektet

Medicinfunktionen for Praksissektoren i Region Hovedstaden er er i gang med at udarbejde informationsmateriale om astma med information om nye anbefalinger om medicinsk behandling af astma. Her har de brug for hjælp til at gøre materialet så relevant som muligt.  Derfor vil de gerne invitere til et fokusgruppeinterview, hvor du sammen med andre med astma, vil komme med forslag til indholdet af materialet. Det er vigtigt for Medicinfunktionen at opnå viden om, hvad der er vigtigt for dig med astma, så de får udarbejdet materiale, der rent faktisk kan bruges. 

Hvordan deltager jeg?

På baggrund af spørgeskemaet udvælger Medicinfunktionen en mangfoldig fokusgruppe til interviewene. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis vil blive indkaldt til et fokusgruppeinterview, når du besvarer spørgeskemaet, men at du vil blive kontaktet, hvis din profil passer til projektets fokusgruppesammensætning. 

Hvem er Medicinfunktionen?

Medicinfunktionen er en enhed på Klinisk Farmakologisk Afdeling i Region Hovedstaden, der understøtter lægerne i regionen i at give deres borgere den bedste medicin. Dette gør de blandt andet ved at udarbejde informationsmateriale til læger og patienter om medicin. 

Om fokusgruppeinterviewet

I fokusgruppeinterviewet sidder du sammen med andre med astma og drøfter nogle udvalgte emner indbyrdes.  Der er ingen rigtige eller forkerte svar, da interessen går på dine erfaring, oplevelser og holdninger – ikke i din viden. Fokusgruppeinterviewet vil vare et par timer, og der vil undervejs blive tilbudt let forplejning. Interviewene foregår i Københavnsområdet, og desværre kan der ikke tilbydes godtgørelse for rejseomkostninger. Interviewene vil foregå på en hverdagsaften eller en weekenddag for at alle har mulighed for at deltage. Nærmere information om praktikken vil blive fremsendt på et senere tidspunkt ved tilmelding.  

Om folderen

Medicinfunktionen er i gang med at udvikle en ny folder om astmamedicin til personer med astma. Folderen handler om de nye anbefalinger om medicinsk behandling af astma fra Dansk Lungemedicinsk Selskab. Folderen skal kunne bruges af sundhedsprofessionelle i samtalen med jer med astma. Fx kunne din læge bruge folderen til at tale med dig om, hvorvidt din medicin skal ændres.

For spørgsmål om projektet kontakt da gerne projektansvarlig på mail: sara.frandsen@regionh.dk

På forhånd tak for din interesse!

Nyhed: 22.07.2021

Medlemskab for dig med astma

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Årets sidste pollenplage – bynken - blomstrer nu

I dag går årets bynkepollen i luften. De mest almindelig bynkepollen giver sjældent store problemer for landets bynkeallergikere, men en ny og mere allergifremkaldende artsslægtning har invaderet Danmark og det kan blive en plage for mange danskere i fremtiden.

Årets sidste pollenplage – bynken - blomstrer nu
Foto: Astma-Allergi Danmark

Bynkepollens ankomst er både en god og dårlig nyhed for Astma-Allergi Danmarks medlemmer med pollenallergi. Den dårlige nyhed er, at bynkepollensæsonen er indledt – med et pollental på 5 i København og 2 i Viborg. Men bynkens blomstring er også en kærkommen nyhed for landets græspollenallergikere, for det betyder, at hovedsæsonen for græspollen er ved at klinge af.

De fleste bynkepollen i Danmark stammer fra gråbynke, der er en udbredt ukrudtsplante i vejkanter, på agerjord, strandvolde og affaldspladser. En enkelt bynkeplante danner omkring 50.000 små uanseelige blomster og når pollen bliver frigjort, ligger de i små bunker ovenpå blomsterne, hvor de tørrer i solen for derefter at blive spredt med vinden. 

”I pollenmålingerne kan vi nu se bynkepollen fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Selvom bynke er en almindelig plante, bliver pollentallet sjældent højt. Bynken blomstrer fra omkring midten af juli og blomstringen topper oftest midt i august. Pollentallet afhænger meget af de aktuelle temperaturer og hvis det varme, solrige vejr fortsætter, forventer vi en stigning den kommende måneds tid”, siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

Bynke-ambrosiens udbredelse kan betyde flere allergikere i fremtiden

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Men i de kommende år kan vi ifølge Mathilde Kloster samtidig risikere til at se meget mere til bynkens slægtning, bynke-ambrosie, og det kan få antallet af pollenallergikere til at stige.

– De senere år er bynke-ambrosie blevet mere udbredt i Danmark. Hvis den spredes endnu mere i de kommende år og pollenniveauerne stiger, kan vi nok forvente, at antallet af pollenallergikere vil blive flere, siger Mathilde Kloster, som kommer med et godt råd:

 – Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, så ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Mathilde Kloster.

Få Dagens Pollental i lommen eller i indbakken

Er du allergisk over for bynkepollen, er det en god hjælp at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her giver Astma-Allergi Danmark dig daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger for, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

Appen byder også på en femdøgnsvarsling, så du kan se de forventede pollenniveauer fem dage ud i fremtiden. Find appen i App store og Google Play.

Nyhed: 19.07.2021

Få AstmaAllergi-bladet 6 gange årligt som medlem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Sådan påvirker vejret din høfeber

Hvorfor er solskin skidt, men regnvejr godt for folk med pollenallergi? Få forklaringen her, hvor vi ser nærmere på, hvordan forskellige vejrfænomener påvirker spredningen af pollen. Det kan være en hjælp til at forstå og være på forkant med dine høfebersymptomer.

Sådan påvirker vejret din høfeber og sæsonen for pollen
Foto: Colourbox

Er det varmt eller koldt?

Temperaturen er afgørende for, hvornår sæsonen for de forskellige typer pollen starter. Når det er koldt, holder planterne igen, mens sol og varme kickstarter processen. Temperaturen har sandsynligvis også direkte betydning for pollenfrigivelsen i løbet af en dag. De fleste arter frigiver deres pollen i en periode på tre til fire timer midt på dagen, når temperaturen er højest. Derfor vil det være smart at lufte ud tidlig morgen eller sen aften, hvor pollenmængderne er lavest.

Høj eller lav luftfugtighed?

Den relative luftfugtighed har betydning for, i hvor høj grad pollen forsvinder fra luften. Når luftfugtigheden er høj, er der en tendens til, at pollenkornene klumper sig sammen. Det gør dem tungere, og de falder til jorden. Når den relative luftfugtighed er lav – som den ofte er, når det er varmt – kan man forvente en højere pollenkoncentration i luften. Af den grund kan varme dage være dårligt nyt for din høfeber.

Vind langvejsfra

Vind kan transportere visse pollen over store afstande, og derfor kan pollen fra eksempelvis sydligere himmelstrøg give høfebersymptomer i danske næser, øjne og luftveje. Mere lokalt har vindretningen betydning for, hvor meget pollen du får i næsen fra naboens birketræ eller græsplæne. I Danmark har vi mest vestenvind. Det betyder, at vestvendte kyster og specielt den jyske vestkyst ofte er gode opholdssteder for folk med pollenallergi, fordi pollenen bliver blæst væk fra kysten og i stedet ind over land.

Sol versus skygge

Hvis en plante eller dele af den står i skygge, vil den afgive færre pollen. Mange solskinstimer giver altså mange pollen, mens skygge gør det modsatte. Det betyder, at planterne sender flere pollen afsted på en solskinsdag end på en overskyet. I pollensæsonen kan det derfor være en god idé at lave udendørsaktiviteter – for eksempel motion – på gråvejrsdage.

Regn renser luften

Regn, slud og sne udvasker pollen fra luften, og det forhindrer også frigivelse af pollen fra planter, hvis planterne er våde. Nedbør har derfor stor betydning for, hvor meget pollen der svæver rundt og kan genere mennesker med pollenallergi. Derudover sender planter ikke nye pollen afsted, når det regner, og morgendug kan have samme effekt. Når Astma Allergi Danmarks pollenteam udarbejder den daglige pollenvarsling, ser de derfor på mængden af nedbør for det kommende døgn – og det samme kan du gøre, når du skal planlægge dine aktiviteter.

Storm eller let brise?

For nogle planter kan stærk vind gøre, at pollen frigøres hurtigere fra planten. Samtidig kan blæsevejr betyde, at pollen, som er landet på jorden eller på for eksempel planternes blade, bliver hvirvlet op igen i luften og kan genere.

Artikel fra AstmaAllergi-bladet, blad 3, juni 2021. Udgivet på web: 14.07.2021

Få AstmaAllergi-bladet 6 gange årligt som medlem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Naturvenner og allergikere i fælles opråb mod græs

Biodiversitetskrisen er i fokus – også i kommunerne, der arbejder på at få mere vild natur. Men løsningen er ikke nødvendigvis bare at lade græsset gro. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Naturfredningsforening vil komme op mod 500.000 borgere med græsallergi til undsætning ved at styrke biodiversiteten.

Astma-Allergi Danmark og Danmarks Naturfredningsforening går sammen om at minimere pollen fra græs i det offentlige rum og styrke biodiversiteten i kommunerne
Foto: Shutterstock

De danske kommuner kappes om at blive den vildeste naturkommune, og det er blevet populært som aldrig før at lade græsset gro i et forsøg på at øge biodiversiteten, specielt i og omkring byerne.
 
Virksomheder, boligforeninger og kommuner anlægger flotte, vilde rekreative områder i byerne og langs vores veje, hvor græsset får lov til at vokse, som det vil. Men når det høje græs blomstrer, sender det store mængder pollen ud i luften, der kan være til gene for op mod en halv million danskere med græspollenallergi. 
 
Græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, og under 1 procent af græspollen spredes mere end én kilometer fra moderplanten. Derfor har lokal beplantning og vedligehold af græsarealer stor betydning for danskere med høfeber. 

Skru ned for græsset – og op for de vilde blomster 

Det høje græs er ikke kun en udfordring for borgere med allergi. Når græsset dominerer, tager det ofte pladsen fra vores hjemmehørende blomster og urter, der er vigtige for især vilde bier og sommerfugle.  
 
– Kommunerne skal gøre mere end bare at lade græsset gro. Ellers gør de både naturen og de mange danskere med græsallergi en bjørnetjeneste. Ensartede græsplæner bliver ikke til en vild blomstereng over-night ved bare at lade stå til. I virkeligheden handler det om at svække græsdominansen ved at fjerne materialet efter slåning – og det er helt afgørende, at det sker ude i kommunerne her til efteråret. Så får vi skabt plads til en større variation af vilde planter, der på sigt vil indfinde sig i takt med at græsset udpines. Samtidig letter vi livet for de mange danskere med græsallergi, siger seniorprojektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.

Græspollen i luften – også ved græsslåning

Hvis man troede, at løsningen på græsallergien var at slå græsset hyppigt, må man tro om. Man kan minimere mængden af græspollen ved hyppig slåning, men plantesaften, der hvirvles op i luften under slåning indeholder præcis de samme allergener som græspollen, der frigøres under blomstring i juni og juli måned.
 
Derfor er løsningen at begrænse græsset og i stedet skabe bedre vilkår for de vilde, hjemmehørende urter, der ikke kræver pleje og ofte foretrækker den mindre næringsfattige jord.    

Græs i mange afskygninger

Der findes omkring 100 forskellige hjemmehørende græsarter i Danmark. Selvom de alle menes at have en påvirkning på pollenallergi, er nogle græsser markant mere allergifremkaldende end andre.
 
Højt græs er samtidig vigtig for fx en række sommerfuglelarver. Det handler med andre ord ikke om at komme alt græs til livs, men at minimere mængden og skabe et landskab, hvor græs i forskellige varianter står side om side med hjemmehørende blomster og urter.  
 
– I Astma-Allergi Danmark arbejder vi målrettet for at moderere de eksisterende græsarealer, og vi tænker nye vækster og planter ind i vores byplanlægning. Det har i mange år været et centralt behov for vores medlemmer og borgere med græsallergi, der hver sommer lider med rindende øjne, kløende næse og luftvejsproblemer, siger direktør Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark og tilføjer:
 
– Vi sætter stor pris på kommunernes indsats for at fremme den vilde natur, og anbefaler, at de sikrer en balance i beplantningen, så vi både får reduceret græspollenmængden og sået de mest allergineutrale og naturvenlige sorter, når vi vedligeholder eksisterende og etablerer nye rekreative områder.

Sådan undgår du, at græsset tager overhånd

  • Slå græsset tidligt på sæsonen i slutningen af marts, start april, for at tage toppen af starten på græssæsonen.
  • Fjern græsaffaldet, så det ikke giver næring til ny græsvækst. Når græsset fjernes, minimerer vi mængden af græsfrø og fjerner samtidig næringsstoffer, så urterne får bedre chance for at vinde over græsserne.
  • Erstat græsarealer med hjemmehørende danske urter som f.eks. blåhat, almindelig kællingetand eller almindelig knopurt, som vilde bier og sommerfugle lever på og af.
  • Brug mikrokløver som blandingsprodukt til grønne plæneområder for at opnå et mere allergivenligt alternativ til den traditionelle græsplæne.

5 gode råd til en aktiv sommer med pollenallergi

  • Gå eller løb gerne i skoven, da træerne fungerer som et filter. Men undgå birkeskov, hvis du er allergisk over for birkepollen.
  • Brug solbriller eller cykelbriller ved motion udenfor, da de skærmer for, at pollen kommer ind i øjnene og giver symptomer.
  • Brug en pollenmaske, hvis du cykler, da den filtrerer pollen væk og hjælper med at holde det væk fra luftvejene.
  • Ophold dig tæt ved vandet, hvor luften er frisk og ren.
  • Sørg for at være velbehandlet og tjek Dagens Pollental, når du planlægger din dag.
Nyhed: 13.07.2021
 

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Vilde kommuner bør huske på sine allergiske borgere

Ønsket om mere vild natur i Danmark er prisværdigt, men de lette løsninger ved blot at lade græsset stå, går ud over kommunernes allergiske borgere. Astma-Allergi Danmark opfordrer kommunerne til at plante flere af de insektbestøvede blomster, som både er gode for allergikere og insekter, fremfor blot at lade græsslåmaskinen gå på sommerferie.

Det er problematisk for mennesker med allergi, når kommuner vælger at lade græsset vokse vildt. Markblomster er bedre for biodiversitet og allergikere.
Foto: Colourbox

I øjeblikket er der stort fokus på mere natur og øget biodiversitet i de danske kommuner. Projektet ”Vild med vilje” har ifølge DR fået tilslutning fra 25 kommuner landet over, hvor græs og planter får lov at vokse vildt langs landeveje og cykelstier. Men med de vilde områder følger allergiske reaktioner og almindelig irritation hos borgerne.

De vilde græsarealer afgiver nemlig pollen, og for mennesker med pollenallergi og astma kan det derfor føre til flere gener, når de færdes i deres dagligdag.

Op mod en million danskere lider af pollenallergi, og en stor del af dem er ramt af allergi overfor græspollen. Livskvaliteten bliver med de vilde græsarealer derfor yderligere forringet hos en gruppe, som i forvejen oplever en del plager i sommerhalvåret, hvor græsserne sender sine pollen i luften.

– Det er problematisk at gå rundt med løbende øjne, næse og at have vejrtrækningsproblemer, fordi græsset skal vokse vildt. Nogle af vores medlemmer er endda nødt til at øge deres medicinindtag for at kunne klare en helt almindelig hverdag, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Bedre at plante blomster end at lade græsset stå

Faktisk er det slet ikke store mængder græs, som hovedsageligt kan bidrage til at øge biodiversiteten. Græs er en dominerende vækst, som kan tage plads fra de vilde markblomster, hvis det får lov.

Markblomsterne er derimod med til at give føde og levesteder til bier og sommerfugle, og så er de samtidig insektbestøvede fremfor vindbestøvede, hvilket betyder, at de ofte ikke er til gene for allergikere.

Astma-Allergi Danmark mener derfor, at kommunerne bør gøre mere ud af at plante blomster i grøftekanterne frem for blot at lade græsset stå. Det vil være hensynsfuldt overfor både allergiske borgere, summende bier og den vilde natur.

Vores ledende biolog Mathilde Kloster står gerne til rådighed for kommunerne til sparring eller ved spørgsmål, og har bl.a. vejledt Region Syddanmark i at gå fra almindelig græsplæne til allergivenlig ”vild natur”.

Vilde markblomster er bedre for både bier og pollenallergikere

Astma-Allergi Danmark samarbejder med foreninger, der arbejder for rigere natur og biodiversitet. Det gør vi for at kunne rådgive vores medlemmer. Der er bred enighed om, at en øget mængde af vilde markplanter og -blomster vil være bedst for både bier og allergikere. En metode til at opnå flere vilde markblomster, er, at fjerne græsset ved at skrælle det øverste jordlag af og derefter udså frøblandinger med markblomster. Der findes andre metoder, som også kan bidrage til biodiversiteten ved flere markplanter – men at lade græsset stå, er ikke den mest effektive eller hensigtsmæssige af dem.

Nyhed: 29.06.2021

 

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Nu er der svampesporer i luften

Astma-Allergi Danmarks pollenteam har registreret en stigning i antallet af svampesporer, så fra i dag af udsender dit pollenteam dagligt Dagens Svampesporeniveau.

Nu er der svampesporer i luften - kan du mærke det i øjne og næse? Foto: Colourbox

Sæsonen for skimmelsvampesporer varer normalt fra starten af maj til oktober. Du kan bruge Svampesporekalenderen og de interaktive pollengrafer til at blive klogere på sæsonen for skimmelsvampesporer.

Dagens Svampesporeniveau fortæller om luftens indhold af sporer fra svampene Alternaria og Cladosporium. Der findes mange andre skimmelsvampe, men disse to har flest sporer i luften, og de er hyppigst årsag til allergi over for sporer fra skimmelsvampe.

Allergien giver sig til udtryk med høfeber- eller astmasymptomer som fx kløende, rindende øjne, tilstoppet næse, nys samt hoste og åndenød.

Vejret har en stor betydning

Der er sporer fra skimmelsvampe i luften i større eller mindre mængde hele året.

Vejrforholdene spiller en stor rolle for skimmelsvampe. Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt.

Til gengæld er det optimale rejsevejr for sporerne blæst og tørt vejr, hvor de spredes med vinden over store afstande ligesom pollen. Om vinteren overlever svampene ved, at deres sporer gemmer sig i jorden for frosten.

Tjek Dagens Svampesporeniveau

Du kan bruge Dagens Svampesporeniveau i appen Dagens Pollental, Pollengraferne eller gennem Pollenmailen til at vide, hvor vi befinder os i sæsonen.

Svampesporerne tælles af Astma-Allergi Danmarks pollenteam, ligesom pollen, manuelt i mikroskop.  Her bliver mængden af sporer angivet i tre niveauer – lavt, moderat eller højt.

Læs mere om skimmelsvampe her.

Gode råd til dig som svampesporeallergiker

  • Vær velbehandlet, og tag din medicin efter lægens anvisninger.
  • Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
  • Bevæg dig ikke i skoven, lige efter, det har regnet.

​Nyhed: 24.06.2021

 

 


Byd velkommen til en allergivenlig sommerfest

Sommeren er over os, og corona skal ikke længere forhindre os i at holde en fest eller fejre en fødselsdag – og med sol og varme kan gæster og løjer fint rykkes udendørs. Astma-Allergi Danmark guider til den ultimative allergivenlige sommerfest.

Nu er det endelig blevet muligt igen at holde fester for venner og familier. 

 

Følg vores guide til den ultimative, allergivenlige sommerfest - så passer du både på dig selv og dine gæster.

Beskyt huden med allergimærket solcreme

En rigtig sommerfest foregår under åben himmel, og selvfølgelig skal man huske solcremen til både store og små. Gå efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic – så ved du, at der er taget højde for hudallergi.
Sørg også for godt med skygge, for eksempel med parasoller eller ved at sætte nogle solsejl op.
 

Mest for børn

Skal børnene have skattejagt, så husk, at nogle børn kan have fødevareallergi. Det er altid en god idé at spørge barnets forældre, hvad de foreslår som indhold i godteposen, så man undgår en alvorlig allergisk reaktion.
 

Tænd lys i mørket

Når mørket falder på, er det hyggeligt med lidt lys i natten. Selvom det er oplagt at samles om et bål, er det bedre for luftvejene at sidde i skæret fra for eksempel udendørs lyskæder. Røg kan nemlig medføre irritation, hoste og vejrtrækningsbesvær for mennesker med astma, allergi og følsomme luftveje – og træ og grene til bålet kan indeholde allergifremkaldende skimmelsvampe, der kan give høfebersymptomer.
 

Is for alle

Is er en oplagt sommerdessert. Er den uden mælk, kan de fleste være med – også dem med mælkeallergi. 
 

Søde sager under net

Lækkersultne hvepse er et rigtigt sommerproblem, og hvepse og bier kan give allergiske reaktioner og i værste fald anafylaktisk shock. Så vær opmærksom på nysgerrige gæster ved mad og drikkevarer – især kød og søde sager – og hold øje, når du selv eller børnene spiser eller drikker. Man kan eventuelt putte et net eller lignende over de søde sager eller spise indendørs. Har lægen ordineret en adrenalinpen til dig, så husk at fortælle dine nærmeste, hvordan den skal bruges, hvis uheldet er ude.
 

Trim haven i god tid

Slå græsset i god tid inden festen, hvis der er folk med pollenallergi blandt dine gæster. Det er ikke rart for dem med allergi over for græspollen at opholde sig på en nyslået plæne, da saften fra græs også kan give høfebersymptomer. Sørg også for, at det afslåede græs bliver fjernet enten ved at rive plænen eller bruge opsamleren på græsslåmaskinen. Safterne fra nyslået græs kan også irritere følsom hud, hvis man for eksempel har børneeksem. 
 

Solbriller til alle

Gør solbriller til en del af dit fest-outfit, hvis du har pollenallergi. Det kan mindske mængden af pollen, du får i øjnene, hvis du for eksempel cykler til og fra festen, og når du opholder dig udendørs.
 

Sprit af med god samvittighed

Håndsprit skal der stadig til for at passe på os selv og hinanden. Vælg en med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic – så ved du, at der er taget højde for hudallergi. 
 

Undgå symptomer – husk medicinen

Det er ærgerligt at få festen ødelagt af symptomer på astma eller høfeber. Så husk altid at tage din medicin, og sørg
også for, at børnene er velbehandlede. Det gælder både til fest og hverdag.
 

En festlig velkomst

Server en velkomstdrink – eventuelt alkoholfri? Har man astma, kan alkohol nemlig trigge symptomer hos nogle. Også nogle  behandlinger mod atopisk eksem kan gøre, at huden blusser ekstra op.

Prøv for eksempel denne opskrift: 

Alkoholfri hindbærdrik med brus (4 pers.)
4 limefrugter
600 g hindbær
125 g sukker
1 bundt frisk mynte
1 liter danskvand
20 isterninger 

Sådan gør du:
1. Pres saften af limefrugterne. Blend hindbærrene med sukker, limesaft og mynteblade til en fin puré.
2. Pres puréen igennem en finmasket sigte, så hindbærkernerne sorteres fra.
3. Lad blandingen trække på køl ca. ½ time.
4. Fortynd blandingen med mineralvand og isterninger, og server i glas med sugerør.
 
Kilde: Spis Bedre
Nyhed: 21.06.2021
 

Uønskede kemikalier – en tredje miljøkrise?

Skadelige kemikalier er kræft- og allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende. En kemikaliekrise kan få uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og for miljøet. Regeringen bør afsætte flere midler til kemiindsatsen, mener Astma-Allergi Danmark og fem øvrige organisationer.

Skadelige kemikalier kan være kræftfremkaldende, allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende
Foto: Colourbox

Klimakrisen, hvem har ikke hørt om den? Og biodiversitetskrisen? Måske ikke lige så mange, men den fylder i det politiske landskab. Fælles for begge kriser er, at der handles fra politisk side for at imødegå dem.

Men hvad med den tredje krise, kemikaliekrisen? Den er ikke nær så højt på dagsordenen, selvom den burde være det. EU-Kommissionen har med kemikaliestrategien fra efteråret 2020 erkendt, at selvom kemikalier bidrager til at gøre verden bedre og os mennesker rigere, så påvirker vores brug af skadelige kemikalier miljøet og vores sundhed negativt. Og der skal handles nu!

Analyser af blod og væv fra mennesker viser, at flere og flere skadelige kemikalier ender i vores kroppe: Pesticider, biocider, tungmetaller, tilsætningsstoffer til plastik, flammehæmmere, UV-filtre, fluorstoffer, parabener og mange flere. Og selvom disse stoffer kan have en funktion, vi drager nytte af, bliver den samlede eksponering så stor, at det er på høje tid, at vi finder uskadelige alternativer. Og det paradoksale er her, at der oftest findes et bedre alternativ.

Listen af negative effekter ved de skadelige kemikalier er lang: Kræftfremkaldende, allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende.

Menneskers udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende effekter vækker særlig bekymring. Det skyldes, at de kan påvirke vores evne til at reproducere os selv. Når forsøgsdyr udsættes for stoffer med hormonforstyrrende effekter, er der negative konsekvenser, og disse negative konsekvenser ser vi også i mennesker. Det handler om dårlig sædkvalitet, for tidlig pubertet, øget kræftrisiko, misdannede kønsorganer og faldende fertilitet. Det er konsekvenser, der både kan være særdeles svære for den enkelte og de pårørende og samtidig meget omkostningsfulde for vores samfund.

Noget af det mest foruroligende er, at de fleste kemikalier endnu ikke er undersøgt for, om de har effekter, der påvirker menneskers hormonsystemer negativt. Meget få kemikalier er klassificeret som hormonforstyrrende, fordi der mangler klare definitioner på, hvornår et kemikalie er hormonforstyrrende. I EU er 18 stoffer identificeret som hormonforstyrrende ifølge Miljøstyrelsens ”Endocrine Disrupter List”. Til sammenligning lavede forskere fra USA i 2018 en liste over knap 1.500 potentielt hormonforstyrrende stoffer.

En stigende forekomst af allergi overfor kemiske stoffer vækker også bekymring. Der er et stort problem, at der aktuelt ikke findes nogen risikovurderingsmodel for allergifremkaldende kemikalier i EU, hvilket betyder at der heller ikke automatisk fastsættes grænser for brug. Dette er en del af forklaringen på, at hudallergi er så hyppigt forekommende.

Den nyeste forskning peger på, at mindst 20 procent af den danske befolkning er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer. Det er en livslang lidelse, som kan have betydning både for karriere, arbejdsliv og ens sociale liv. Livskvaliteten kan forringes voldsomt, når man døjer med allergi.

Danmark i førersædet

Siden 2006 har Danmark haft fireårige kemiindsatser, der blandt andet har fokuseret på hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Fokus har blandt andet været på forskning, kontrol med brugen af kemikalier, tilsyn, og information til forbrugerne. Det har gjort Danmark til et af de førende lande, når det kommer til viden om kemikalier og brugen af dem.

Danmark har videncentre på de to områder med forskere, der er anerkendt i hele Europa. Danmark har vist sin førerposition ved at drivende kraft i mindst 10 EU reguleringer af allergifremkaldende stoffer, bl.a. regulering af krom i læder og allergener i tatoveringsblæk.

Senest har Danmark sammen med fem øvrige lande lavet en vigtig signalliste over stoffer, der enten er bekræftet hormonforstyrrende eller er mistænkt for at være det. Det er et nybrud fra myndighedernes side, når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer, som signalerer, at der er mange kemikalier i anvendelse, som vi bør gøre noget ved.

De tidligere kemiindsatser er en væsentlig årsag til, at Danmark er førende på disse områder. Og det skal fortsætte. Derfor har miljøminister Lea Wermelin sat et arbejde i gang, der skal sikre, at en ny fireårig aftale (2022-2025) kommer på plads i efteråret 2021.

Regeringen har ambitioner om at være et grønt foregangsland, og på klimaområdet er Danmark blandt de førende. Danmark har indtil nu også været førende i arbejdet med at få reguleret og forbudt skadelige kemikalier i EU. Det har betydet, at Danmark er med til at sætte dagsordenen for, hvordan EU prioriterer kemikaliedagsordenen. Danmark har i de seneste 20 til 25 år på alle fronter, fra myndigheder og forskere, over erhverv og industri til NGO’er presset på for en mere ambitiøs kemikaliestrategi i EU. Og i oktober 2020 kom den mest ambitiøse kemistrategi nogensinde fra EU.

EU's kemistrategi skal nu realiseres med handlingsplaner. Det er altså nu, at alle progressive kræfter i Danmark skal kæmpe for, at ambitionerne i strategien munder ud i lige så ambitiøse handlingsplaner.

Behov for en styrket kemiindsats

Men er det realistisk, at Danmark fortsat viser vejen? Vi finder det bekymrende, at der tilsyneladende lægges op til en uændret økonomisk ramme for kemiindsatsen 2022 til 2025. Eller i værste fald en beskæring. Og det er utilstrækkeligt, hvis vi skal afbøde den tredje krise – kemikaliekrisen.

Danmark må fortsat være rustet til at gå foran og løfte problemstillingen i EU. Det kræver en styrket og fokuseret indsats. For ikke alle lande er lige så ambitiøse, som EU-Kommissionen og Danmark.  Derfor kræver det ressourcer og opbygning af viden. For viden har tidligere vist sig, at være en vigtig løftestang til indflydelse. Derfor skal der fortsat sikres midler til forskningen på danske universiteter og til vores videnscentre.

Det er også afgørende, at forbrugere i Danmark og i EU skal kunne foretage oplyste valg. EU-Kommissionen fremhæver blandt andet, at forbrugere skal have mere magt til at kunne foretage oplyste valg, når det kommer til kemikalier i forbrugerprodukter. Det er derfor nødvendigt med flere midler, hvis forbrugerne i Danmark og i hele EU skal kunne få uafhængige råd og information om den uønskede kemi i forbrugerprodukter, ved handel på nettet og for varer produceret uden for EU.

Der skal flere test til at afdække, hvor den skadelige kemi forekommer. Det er der nemlig stadig for lidt viden om, da der ikke er krav om deklarationer på produkter. En væsentlig måde at få den uønskede kemi frem i lyset er ved flere test, som ud over at vise forbrugerne de gode alternativer også kan vise, hvor den uønskede kemi findes og kan være med til at skabe en renere cirkulær økonomi.

Her spiller miljømærkerne og allergimærkning også en vigtig rolle. Flere miljø- og allergimærkede produkter betyder nemlig, at der er færre skadelige kemikalier i omløb og mindre greenwashing og anden vildledende markedsføring. Særligt greenwashing er et stigende problem, hvor virksomheder pynter sig med mere eller mindre troværdige grønne fjer. Miljømærkerne Svanen og Blomsten samt allergimærkningen fra Astma-Allergi Danmark er de reelle gode og veldokumenterede valg. Derfor vil en styrkelse af disse mærker kunne forebygge greenwashing og anden form for vildledning. Reelle grønne produkter spiller i øvrigt en meget vigtig rolle i den cirkulære økonomi og kan sikre, at mennesker og miljø udsættes for færre skadelige kemikalier. I dag er der risiko for, at den skadelig kemi i produkterne genanvendes.

Der må også sættes ind med mere kontrol med online handel og produkter fra lande uden for EU. En sideeffekt af corona-pandemien er, at vi forbrugere er begyndt at handle online i højere grad end nogensinde før. Det betyder, at vi handler i hele verden og importerer produkter, der ikke nødvendigvis lever op til lovgivningen i EU eller Danmark, og dermed risikerer man som forbruger, at egen-importere produkter med skadelig kemi. Der er derfor behov for endnu mere kontrol, særligt med de produkter, der kommer ind i EU via webportaler uden for EU.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at det kemiske indhold i et produkt bør fremgå af indholdsdeklarationen, som vi kender det fra fødevarer og kosmetik. En tvungen deklarationspligt vil få den skadelige kemi frem i lyset. Ingen har det fulde overblik over, hvilke kemikalier der anvendes, hvor de anvendes, og i hvilke mængder de anvendes. For at sikre gennemsigtigheden af hvilke kemikalier der anvendes i produkter generelt og i forbrugerprodukter i særdeleshed, bør Danmark fortsat arbejde for, at der kommer krav om obligatorisk indholdsdeklaration om kemiindholdet, startende med legetøj og andre produkter beregnet til børn og sårbare individer.

Hvis vi skal undgå en kemikrise, skal der investeres nu

Regeringen bakker op om ambitionerne i EU's kemikaliestrategi og fremhæver initiativerne som påkrævede for at kunne opnå Den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal) om blandt andet cirkulær økonomi i 2050, samt tilblivelsen af et giftfrit miljø. Regeringen støtter også op om at fremme og tydeliggøre kravene til information om kemiske stoffer i produkter.

En gennemførelse af ambitionerne i EU’s kemikaliestrategi vil dog kræve mere end opbakning og pæne ord, hvis vi skal sikre en skrappere kemikalielovgivning, mere information til borgerne om den skadelige kemi, mere forskning, flere test og ikke mindst kontrol fra myndighedernes side, der i sidste ende vil give en tiltrængt øget beskyttelse af miljø og sundhed.

Derfor opfordrer vi regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen til at afsætte betydeligt flere midler til Kemiindsatsen 2022-25 end hidtil. Et giftfrit miljø i EU og i Danmark kræver, at Danmark fortsat står stærkt og er en væsentlig aktør på den europæiske bane. Det kræver viden, oplyste borgere og virksomheder og ikke mindst engagement, hvis kampen skal kunne tages op med de lande, der ikke deler ambitionerne. Lykkes det ikke at gennemføre EU's kemikaliestrategi, kan vi stå med en kemikaliekrise, der i form af blandt andet hormonforstyrrende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende og miljøbelastende effekter kan have uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og levevilkår og for miljøet.

Afsenderne bag denne kronik er:

  • Anja Philip, Formand, Forbrugerrådet Tænk
  • Claus Ekman, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
  • Anna-Maria Andersson, Centerleder, Center for hormonforstyrrende stoffer
  • Anne Holm Hansen, Direktør, Astma-Allergi Danmark
  • John Nielsen, Forbundsformand, Serviceforbundet
  • Jeanne Duus Johansen, Centerleder, Videncenter for Allergi

Nyhed: 16.06.2021

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Kan du mærke det i øjne og næse? Nu er der græspollen i luften

En af de absolut største pollenplager har meldt sin ankomst. Men de kolde forårsmåneder varsler godt nyt for græspollen-allergikere. Astma-Allergi Danmark skyder i dag sæsonen for græs i gang. Lider du af græspollen-allergi, er det derfor tid til at mærke efter, om din behandling virker. Symptomerne kan nemlig være så belastende, at de spænder ben for et aktivt liv.

Så er græs-sæsonen skudt i gang! Græs er en af de helt store pollenplager. Foto: Colourbox

Op mod en million danskere lider af pollenallergi og dem, der reagerer på græs, kan se frem mod en weekend med de første græspollen i luften. Astma-Allergi Danmarks pollentælling har indenfor det sidste døgn registreret græs, og de næste par dages varslede lune vejr betyder, at græspollen-sæsonen nu officielt bliver skudt i gang. Det sker helt som forventet, da sæsonen for græspollen normalt begynder i slutningen af maj og slutter omkring september.

Der er tale om en blid sæsonstart i år, hvilket skyldes det kølige forårsvejr.

- Jo varmere vejret er i maj, desto flere græspollen bliver der dannet. Maj måned har været usædvanlig kold indtil nu, så det kolde forårsvejr er indtil videre godt nyt for folk med allergi over for græspollen. Det spiller dog også en vigtig rolle, hvordan vejret bliver i juni og juli, da varme sommerdage giver flere pollen end en våd og kold sommer, siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne i Astma‐Allergi Danmark.

Forhindrer pollenallergi dig i at have en aktiv hverdag?

Flere og flere danskere får konstateret pollenallergi, og især gør græspollen hverdagen sur for rigtig mange danskere, der i løbet af sommeren døjer med høfebersymptomer som kløende øjne og løbende eller måske stoppet næse. Mange oplever også symptomer fra deres astma med besværet vejrtrækning, hoste eller måske trykken for brystet. Det kan især være generende, hvis man ønsker at have en aktiv sommer.

- Hvis man ikke får den rette behandling, kan symptomerne i værste fald virke invaliderende i dagligdagen. Man kan føle sig sløj, træt og i dårlig form. Nogle mister lysten til at indgå i sociale sammenhænge, og blot det at gå en tur på et par kilometer kan pludselig føles som at bestige et bjerg. Har man det sådan, skal man reagere, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Ifølge Astma-Allergi Danmarks Rådgivning bør man ikke gå på kompromis med alt det, man gerne vil, på grund af høfeber. De fleste kan heldigvis blive fri for symptomer, hvis de får den rette behandling. Så hvis symptomerne bliver ved med at være der, skal man insistere på at få lægen til at justere behandlingen.

Med Astma-Allergi Danmarks nye kampagne 'Kom i gang' – på komigang.astma-allergi.dk– kan  du finde gode råd til, hvordan du kan få en aktiv hverdag i sommerhalvåret, selvom du lider af pollenallergi.

Fem gode råd til at være aktiv i pollensæsonen

Udover at være korrekt behandlet er der flere ting, man kan gøre for at få en aktiv hverdag i pollensæsonen:

  • Brug Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental med femdøgnsprognose, dagbog og pollengrafer. Det kan hjælpe dig med at planlægge dine aktiviteter, så du er mindst muligt generet af pollen. Hent Dagens Pollental gratis i App Store eller på Google Play.
  • Planlæg din træning, så den foregår morgen eller aften, hvor der er færre pollen i luften.
  • Tænk over, hvor du dyrker motion udenfor: Brug skoven, hvor træerne kan fungere som et filter. Undgå skov med træer af den type, du ikke kan tåle. Løb eller gå langs vandet, hvor der ofte er færre pollen.
  • Brug solbriller og hat eller kasket, når du er udenfor. De skærmer for pollen, så du mindsker symptomer i øjnene. Når du cykler, kan du bruge en pollenmaske. Den hjælper med at holde pollen væk fra luftvejene.
  • Sørg for at lægge dit træningstøj til vask med det samme, og skyl dit hår umiddelbart efter en træningstur, så pollenkornene slipper sit tag.

Se hvordan vi finder Dagens Pollental

Nyhed: 28.05.2021

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


DR-artikel om allergimedicin og nedsat træningseffekt skaber unødig bekymring

DR har netop udgivet en artikel om et nyt videnskabeligt studie, der ifølge mediet viser, at allergimedicin kan ødelægge udbyttet af fysisk træning. Det har givet anledning til bekymring blandt Astma-Allergi Danmarks medlemmer. Artiklen tager imidlertid ikke nødvendig højde for, at doserne i forsøget er unormalt høje, at studiet er kortvarigt og lavet med få testpersoner fra Belgien og at to ud af tre omtalte præparater ikke bliver ordineret i Danmark.

Artikel om allergimedicin og nedsat effekt af træning skaber unødig bekymring
Foto: Colourbox

Hvis du tager medicin mod pollenallergi og ønsker at forbedre din kondi hen over sommeren, så blev du muligvis demoraliseret i går, da du på dr.dk kunne læse, at antihistamin kan ødelægge resultaterne af fysisk træning. 

I Astma-Allergi Danmark ser vi stor værdi i forskning, der undersøger effekterne af allergimedicin og sætter pris på, at DR er opmærksom på udviklinger på området. Efter artiklen blev udgivet fik vi imidlertid en række spørgsmål fra bekymrede medlemmer, der vil vide, om de skal stoppe med at tage deres antihistamin eller droppe deres træning. Vi vil derfor gerne forklare, hvorfor studiet ikke bør give anledning til at ændre din behandling.

Unormalt høje doser og medicin, som ikke sælges i Danmark

Artiklen på DR med overskriften ”Allergimedicin kan ødelægge din træning: Du bliver hverken hurtigere eller stærkere” bygger på et nyt videnskabeligt studie fra Belgien med to medforfattere fra Københavns Universitet. I studiet har man ønsket at undersøge allergimedicins indvirkning på effekten af fysisk træning og ifølge DR er konklusionen, at brugen af antihistamin kan nedsætte kroppens naturlige stress-respons ved fysisk aktivitet og ødelægge resultaterne fra fysisk aktivitet. 

Artiklens overskrift tager ikke højde for, at studiet kun er baseret på 26 belgiske testpersoner og en forsøgsperiode på i alt 6 uger. Dertil tager artiklen ikke højde for forskellen mellem dansk og belgisk kontekst, hvilket er afgørende, fordi to ud af tre af de præparater, der ligger til grund for studiets konklusion, slet ikke kan fås i Danmark.    
 
Det er desuden væsentligt at påpege, at de medicinske testdoser i studiet er unormalt høje. Faktisk fire gange højere end normal dosis mod pollenallergi. Den høje dosis bliver kun tildelt til patienter med svær nældefeber og er derfor langt fra relevant for almindelige danskere med høfeber.
 
Ifølge medforfatter Lasse Gliemann, der er lektor på Københavns Universitet på institut for Idræt og Ernæring, kan man ikke konkludere, at mindre doser fra eksempelvis almindelig håndkøbsmedicin kan have en negativ effekt på træning.    

Ærgerligt at stoppe med behandling eller træning

Som vi ser det, er det vigtigt, at fortolkningen af videnskabelige studier tager højde for andre faktorer end blot den medicinske virkning. Hvis man eksempelvis føler sig sløvet af en antihistamin-tablet, hvilket desværre er en almindelig bivirkning hos nogle typer af allergimedicin, så lægger det måske også en naturlig dæmper på intensiteten i træningen – især hvis man som i studiet tager fire tabletter samtidig. 

Selvom artiklen ikke direkte opfordrer danskere til at droppe antihistamin, så kan artiklen i værste fald motivere læserne til enten at droppe deres medicinske behandling eller deres træning. 
 
Mange allergikere oplever, at de ikke kan træne optimalt, hvis de har allergisymptomer. Et mindre udbytte af fysisk træning kan derfor også skyldes allergien og ikke medicinen. 
 
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for, at danskere kan leve en aktiv hverdag med høj livskvalitet. Også i pollensæsonen. Det kræver imidlertid, at man er veludredt og medicinsk velbehandlet med kyndig assistance fra en læge. 
 
Og da træning har vigtig betydning for det mentale helbred, så fortsæt med din medicinering og din træning, selv hvis du ikke oplever en fysisk gavnlig effekt af træningen i pollensæsonen.
 
Tal dog gerne med lægen om, hvorvidt du kan justere på din behandling, hvis du ikke føler dig optimalt behandlet.
 
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på 43 43 42 99.
 
Nyhed: 19.05.2021
 

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Hvordan oplever du genåbningen?

Besvar fire spørgsmål, og hjælp os med at rådgive regioner og sundhedsmyndigheder til en god genåbning af samfundet.

Astma-Allergi Danmark arbejder på at samle viden og redskaber, der kan hjælpe borgere tilbage i samfundet. Vi håber derfor at du har lyst til at deltage i denne korte spørgeskemaundersøgelse.

Dine svar er anonyme og bliver brugt til at skærpe fokus på patienters behov.


 


Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Astma-Allergi Danmark søger kommunikatør med skarpe skrivefærdigheder og flair for sociale medier (barselsvikariat)

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, som arbejder med viden og aktiviteter, der letter hverdagen for landets 1,5 millioner danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Foreningens arbejde bygger på strategisk medlemskommunikation og politisk interessevaretagelse i pressen, på sociale medier og gennem landsdækkende kampagner.

Vi søsætter i øjeblikket en række spændende projekter og søger derfor en kommunikatør/journalist med 2-3 års erfaring i et 12 måneders barselsvikariat, der kan hjælpe os med at drive og udvikle vores kanaler.

Vi leder efter en person, der kan omsætte komplekse sundhedsfaglige emner til medrivende fortællinger i tekst, lyd, billede og infografik, som inspirerer og ruster vores medlemmer til at tackle de gener i dagligdagen, der kommer fra overfølsomhedssygdomme.

Du skal derfor kunne skrive tekster til ansøgninger, pressemeddelelser, hjemmeside og tilpasse indholdet til flere sociale medie platforme. Vi forventer også, at du er i stand til at pitche indhold til mediefladen.

Vi opruster i øjeblikket vores digitale kompetencer og det er derfor en fordel, hvis du også kan producere indhold til podcast, film og korte formater som reels og stories.

Du bliver en del af et dygtigt og tværfagligt team med stærkt sammenhold. Teamet fungerer som et centralt bindeled i foreningen og har derfor mange bolde i luften og samarbejder på tværs af organisationen med flere faggrupper. Vi har også tæt kontakt til en lang række samarbejdspartnere.

Generelle kvalifikationer

  • Du har en skarp pen og er retorisk stærk
  • Det falder dig naturligt at inddrage dine kollegers faglighed
  • Du er en udadvendt, engageret, imødekommende kollega, der er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med andre.
  • Du forstår at arbejde med vores værdier og omsætte disse til praksis i din kommunikation
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx, journalist eller cand. Comm., cand. Public.

Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, faciliterer undervisning og vejleder mennesker gennem allergimærket Den Blå Krans. Du kan læse mere om Astma-Allergi Danmark på astma-allergi.dk.

Din ansøgning skal sendes via vores sikre mailsystem: https://www.astma-allergi.dk/job

Ansøgningsfristen er den 25. maj, kl. 23. 

For yderligere oplysninger om stillingen kan du evt. kontakte kommunikationschef Andreas Westergaard på tlf. 53 59 32 80 eller aw@astma-allergi.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.


Kom i form i pollensæsonen


Debatindlæg: Det nye allergiske forår – kommer den politiske forpligtelse?

Foråret er lige om hjørnet, og det varmer oven på en tung corona-vinter, der især har været hård ved borgere, som døjer med astma og allergi. Vaccineudrulningen og de varmere temperaturers neddrosling af pandemien giver os et tiltrængt pusterum med tid til refleksion over det seneste års prøvelser. Det giver samtidig mulighed for at se fremad og tænke nyt for et underprioriteret sygdomsområde. Sådan skriver direktør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, i et debatindlæg.

Covid-19 har på mange måder fungeret som en stresstest af sundhedssystemet og har afsløret graverende huller i behandlingen af en lang række sygdomme. Det gælder ikke mindst diagnosticering og behandling af allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, eksem og høfeber, der nedsætter livskvaliteten for 1,5 millioner borgere og hvor alene astma hvert år koster samfundet 2,6 milliarder kroner.

Astma plager 300.000 danskere og i en skoleklasse sidder der to til tre børn med astma. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at området ikke får den nødvendige opmærksomhed i sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis i forhold til lungefunktionsmålinger, der er afgørende for, at kan vi opspore, udrede og behandle astma.

Corona har kvalt lungefunktionsmålinger

Under pandemien er antallet af lungefunktionsmålinger hos de praktiserende læger mere end halveret, hvilket utvivlsomt vil betyde, at der venter sundhedsvæsenet et større oprydningsarbejde efter corona. Men en nøjere granskning viser, at det allerede stod sløjt til med målingerne før pandemien, hvor kun 80 procent af patienterne fik tilbudt en test af lungekapacitet. Der er også stor geografisk ulighed i målingerne og nogle steder er de reduceret til en fjerdedel.

Corona har ganske enkelt kvalt lungefunktionsmålingerne, og det er derfor afgørende, at vi hurtigt får nye retningslinjer på området for den resterende tid af pandemien, men også for den fremtidige indsats i almen praksis og på hospitalerne.

Forårsvibrationerne bebuder samtidig en sæson med forårsallergier, der plager op mod en million mennesker i befolkningen. De kommer oven i alle de andre allergier over for eksempelvis fødevarer og dyr, der gør mennesker syge med snue, kløe og vejrtrækningsproblemer. Nye undersøgelser slår fast, at 24 procent af befolkningen – det er hver fjerde dansker – har allergi, og tallet er støt stigende.

 

Nu må vi kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund​

Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark

Alt for få allergispecialister har konsekvenser

Det er nu mere end tre år siden, at Sundhedsstyrelsens statusrapport på allergiområdet slog fast, at vi mangler fokus på allergi i sundhedsvæsenet. Området lider imidlertid stadig under manglende uddannelse af specialister og lægerne i almen praksis mangler for nogles vedkommende stadig nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne.

Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister står mildt sagt i skærende kontrast til antallet af mennesker, der allerede har og fremadrettet bliver diagnosticeret med en eller flere allergiske sygdomme.

Faktum er, at antallet af henvendelser fra mennesker med allergi stiger på landets sygehuse og tre allergicentre, mens det stadig skorter på forbedringer af de lægefaglige kompetencer. Derfor har vi høje forventninger til den tværregionale taskforce, som blev nedsat efter anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Resultaterne herfra skal nu sikre, at indsatsen bliver konkret og handlingsorienteret og velfunderet i et stærkt aftalegrundlag.

Folkesundhedsloven skal være konkret og forpligtende

Med sundhedsstyrelsens statusrapport for allergi fra 2017 fulgte fem anbefalinger, som Astma-Allergi Danmark fortsat hilser velkomne. Vi skal helt overordnet styrke almen praksis. Og det skal ske ved at sikre et øget fokus på efteruddannelse og fagområdeuddannelsen i allergologi, så lægerne får de nødvendige kompetencer til både at forebygge, opspore og behandle det meget brede spektrum af allergisygdomme.

Regionerne må samtidig komme ind i kampen og sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til speciallæger, der har hovedbeskæftigelse i specialiserede allergifunktioner. Dertil skal vi i mål med etableringen af de sidste to tværfaglige allergicentre i Danmark. Det vil få stor betydning for udligningen af de store geografiske forskelle, føre til mere effektive patientforløb og fremme forskning og udvikling på området. Sidst, men ikke mindst, skal vi sikre fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger.

Vi ser samtidig forventningsfuldt frem til en ny folkesundhedslov, der kommer på et kærkomment og kritisk tidspunkt. Det er vigtigt, at den bliver så konkret som muligt og bygger på en politisk forpligtelse og med et klart mandat fra Christiansborg, så den ikke bliver glemt i regionernes hårde prioritering af sygdomsområder. Netop den forpligtende indsats – det at tage ansvar for opgaveløsning – er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og efterspurgt i rigtig mange år. En national strategi med udmøntning af allergipakker og en forpligtende implementering kan gøre en kæmpe forskel både for behandlingen nationalt set – og for den geografiske ulighed.

 

Et tilsandet sygdomsområde og en markant stigning af antallet af astma- og allergipatienter kalder på handling​

Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark

Patienter savner kapacitet og geografisk lighed

I mange år har allergiområdet og overfølsomhedssygdomme været så forsømt i sundhedsvæsenet, at vi nu må kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund. Allergiområdet har altid været præget af for meget snak og for lidt handling, når det kommer til udmøntning af planer. Patienterne savner kapacitet og viden i sundhedsvæsenet både på specialistniveau og andre steder i sundhedssystemet. De savner også geografisk lighed, så alle får den samme udredning, behandling og rådgivning, uanset hvor i landet de bor.

Astma-Allergi Danmark sætter dagligt fokus på efterdønningerne fra corona, og vi må konstatere, at et tilsandet sygdomsområde og en markant stigning i antallet af astma- og allergipatienter kalder på handling. Det skylder vi de 1,5 mio. mennesker med overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma, eksem, anafylaksi og allergi.

Nyhed: 28.04.2021

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening

Nu må vi kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund​

Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark


Tag hånd om din hud under mundbindet

Mundbind kan beskytte mod virus, men de kan også give hudproblemer, blandt andet fordi huden bag masken let bliver varm og svedig. Generne kan være rødme, kløe, akne, eksem eller små sår, og det er især vigtigt at være opmærksom, hvis du i forvejen har følsom hud, allergi eller andre hudlidelser. Her kommer nogle råd til, hvordan du bedst passer på dit ansigt – både når du har mundbind på, og når det tages af igen.

Gode råd til hudpleje når man bruger mundbind
Grafik: Colourbox

Når mundbindet er på

  • Undgå at bruge makeup under mundbindet.
  • Prøv en anden type mundbind, for eksempel fra en anden producent, hvis din hud bliver generet.
  • Skift mundbindet ud, når det er fugtigt eller beskidt.
  • Lad være med at genbruge engangsmundbind.
  • Undgå at flytte mundbindet rundt i ansigtet.
  • Hold pauser med at bruge mundbindet.

Efter brug af mundbind

  • Vask ansigtet med lunkent vand og sæbe uden parfume. Skyl sæben grundigt af, og dup ansigtet tørt med et rent håndklæde.
  • Undgå brug af renseservietter. De efterlader stoffer på huden, der kan virke irriterende.
  • Brug en fugtighedscreme efter behov. Vælg en creme med en fedtprocent, der passer til din hudtype.

Daglig hudpleje

  • Vælg hudplejeprodukter uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser, ikke mindst hvis du i forvejen har følsom hud, allergi eller andre hudlidelser.
  • Brug appen ”Kemilex” fra Astma-Allergi Danmark til at tjekke ingredienser.
  • Hvis du går efter produkter med Astma- Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, er risikoen for hudallergi minimal.
  • Sørg for at få tilstrækkelig væske.
  • Kontakt din læge, hvis du har hudproblemer eller allergi og oplever en forværring.

Kilde: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Statens Serum Institut og Astma-Allergi Danmark

Gå efter mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Vælger du mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, er de blandt andet uden:

  • Konserveringsmidlerne MI og lignende konserveringsmidler
  • Latex og gummikemikalier i elastikken
  • Nikkel i næseklemmen
  • Syntetisk og naturlig parfume

Der er heller ikke tilsat konserveringsstoffet formaldehyd eller andre konserveringsstoffer, som kan fraspalte formaldehyd. Se, hvor du kan købe mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, på www.astma-allergi.dk/kemilex.

Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind kan minimere risikoen for, at man oplever reaktioner på grund af allergi. De vil ikke afhjælpe gener, der kommer som følge af irritation af huden, for eksempel på grund af friktion mellem hud og elastik.

Artikel fra AstmaAllergi, blad 2, februar/marts 2021. Udgivet på web: 27.04.2021

Få AstmaAllergi-bladet i postkassen 6 gange årligt som medlem

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Studentermedhjælper – til medlemsservice og administration

Er du en udadvendt, smilende, ansvarsfuld og struktureret person, der sætter pris på personlig kontakt med medlemmer og kollegaer? Interesserer du dig samtidigt for rekruttering af medlemmer, medlemspleje og administration? Så er det måske lige netop dig, vi har brug for!

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der varetager interesserne for en bred målgruppe bestående af mennesker med bl.a. astma, allergi, eksem og høfeber. Vi arbejder målrettet med at forbedre hverdagen for vores medlemmer igennem vores rådgivning, pollenmålinger, allergimærkning, kurser, kampagner og meget mere. 
 
Som studentermedhjælper i Astma-Allergi Danmarks administration vil dine primære opgaver bestå i:
  • Serviceopkald til medlemmer (fx til medlemmer der har glemt at betale deres kontingent)
  • Håndtering af medlemskaber og betalinger i foreningens CRM systemer (herunder også et dedikeret system til mobilepay)
  • Strukturering af afrapportering og statistik til brug i optimeringen af foreningens medlemsindsats
  • Håndtering af forskellige praktiske opgaver – herunder udsendelse af kontingentopkrævninger mv.
  • Forefaldende opgaver baseret på kvalifikationer
Du vil indgå som en del af ledelsessekretariatet, der består af 4 medarbejdere plus den administrerende direktør. Arbejdstiden vil være fleksibel, men der er bestemte deadlines, der skal overholdes i forhold til fx fakturering. 
 
Vi forventer, at ansættelsen vil udgøre ca. 20 timer pr. måned eventuelt med mulighed for yderligere timer. 
Der vil i starten være en oplæringsfase, som vil tage lidt tid, inden du kommer i gang med det praktiske arbejde. 
Arbejdet vil primært foregå i foreningens hovedkontor, der ligger i Trekroner ved Roskilde. 
 
Din baggrund:
  • Vi forventer, at du er i starten eller midt i en videregående uddannelse
  • Du har let ved at sætte dig ind i komplekse it-systemer
  • Du er udadvendt og har eventuelt erfaring med opsøgende opkald (ikke et krav)
  • Du er struktureret og analytisk, har fokus på detaljen og sætter en dyd i at tingene er ”gjort rigtigt”
  • Du er ikke bange for at stille spørgsmål, når du er i tvivl
Hvis du er interesseret, kan du skrive en motiveret ansøgning og sende den via vores sikre mailsystem: 
 
 
Spørgsmål rettes til Maria Holm på tlf.: 43 43 59 11
 
Vi modtager gerne din ansøgning inden d. 01.05.2021.

Nu er der birkepollen i luften

Op mod 500.000 danskere får symptomer, når pollensæsonen for birk melder sin ankomst. Det er derfor en af de helt store pollenplager, som nu er indtruffet. Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag daglige pollental og -varslinger for birk og tilbyder gode råd og vejledning til alle.

Nu blomstrer en af de største pollenplager. Foto: Colourbox

Normalt begynder sæsonen for birkepollen i midten af april, men den pludselige stigning i temperaturer har skudt blomstringen af birk i gang allerede nu.

– I år spottede vi de første birkepollen tidligere end normalt og har derfor holdt nøje øje med udviklingen af både birkeraklerne og birkepollen i vores fælder. De seneste dages lune forårsvejr har hjulpet birketræerne blomstring godt på vej, hvilket har givet en stigende mængde birkepollen. Vi skyder derfor sæsonen for birkepollen i gang i dag, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.

Sæsonen for birk er sædvanligvis kort, men intens. Det kan dog være svært at spå om, hvilken type sæson vi går i møde.

– Det er svært at forudsige, hvordan årets sæson for birkepollen vil udspille sig. Koncentrationen af birkepollen er nemlig meget afhængig af, hvordan vejret udspiller sig de næste par uger, hvor blomstringen er i fuld gang. Solrigt og varmt vejr giver større pollenmængder, mens køligt vejr, blæst og regn kan mindske pollenkoncentrationen i luften, fortæller Mathilde Kloster.

Astma-Allergi Danmark hører ofte fra medlemmer med allergi overfor birkepollen at de føler sig hårdt ramt, når pollentallene topper. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du er velbehandlet, så du kommer bedst muligt gennem sæsonen.

Astma-Allergi Danmark hjælper dig gennem pollensæsonen

Det er desværre ikke muligt helt at undgå pollen. Det er derfor vigtigt, at du får den rette medicinske behandling. Den rette medicinske behandling for netop dig, skal du finde i samarbejde med din læge.

Derudover giver Astma-Allergi Danmark dig de bedste forudsætninger for at komme godt igennem sæsonen med råd, vejledning og et overblik over de kommende dages pollental, så du kan justere din behandling løbende. Et højt pollental medfører nemlig for mange værre symptomer.

Følg også vores gode råd til at mindske allergi-generne i hverdagen:

  • Husk din medicin
  • Hold øje med de daglige pollental og -varslinger
  • Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der er flest pollen i luften
  • Investér i et par solbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Tør ikke tøj udenfor, så du undgår pollen i tøjet. Brug fx en tørretumbler
  • Gør rent en gang om ugen. Så fjerner du nogle af de pollen, der sidder i støvet.

Der er også individuel rådgivning og hjælp at hente hos Astma-Allergi Danmarks rådgivere, som sidder klar ved telefonen alle hverdage fra tirsdag d. 6. april. Rådgivningen kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12 samt onsdag 16-18.

Oplever du krydsreaktioner?

Er du en af dem, der nyser sig gennem pollensæsonen, er der også risiko for, at du reagerer allergisk på visse frugter, grøntsager og nødder. Det kaldes en krydsreaktion.

Hvis du er allergisk over for birkepollen, kan du opleve at reagere allergisk på for eksempel æbler, kiwi og nødder. De mest almindelige symptomer ved en krydsreaktion med fødevarer er kløe og hævelse på læberne, i munden samt svælget. Hvis du ikke får symptomer, kan du dog roligt spise videre.

Krydsreaktioner opstår, fordi de allergene stoffer i pollen og stofferne på nogle fødevarer ligner hinanden. Din krop reagerer derfor, fordi den ikke kan kende forskel.

Udover krydsreaktioner med fødevarer er det også ret udbredt, at mennesker med allergi over for pollen fra træer reagerer på pollen fra flere forskellige træer. For eksempel kan mennesker med birkepollenallergi opleve at reagere over for pollen fra både el, hassel og avnbøg.

Følg Dagens Pollental på Twitter

Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.

Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.

Nyhed: 31.03.2021

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Pollensæsonen for elm er i gang

Med et pollental på 10 i Østdanmark og 19 i Vestdanmark er sæsonen for elmepollen nu skudt i gang.

Elmepollen set gennem mikroskop. Foto: Astma-Allergi Danmark

De tidligste forårspollensyndere el og hassel har sendt pollen afsted siden februar – nu har pollen fra elm også meldt deres ankomst. Astma-Allergi Danmark skyder derfor pollensæsonen for elm i gang og begynder at udsende daglige pollental og -varslinger for elm.

En typisk pollensæson for elm strækker sig fra midten af marts til slutningen af april. Elmesæsonen topper normalt midt i april, men ifølge biolog Mathilde Kloster, leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, kan sæsonen godt toppe lidt tidligere i år.

– Selvom pollensæsonen for elm normalt topper midt i april, kan vi i år opleve, at det falder tidligere afhængigt af vejrforholdene under blomstringen. Høje temperaturer kan nemlig sætte ekstra skub i blomstringen, fortæller Mathilde Kloster.

Udvikling i niveauet af elmepollen gennem tiden

Det seneste årti har koncentrationerne af elmepollen været meget lave i Danmark, fordi mange elmetræer døde eller blev fældet som resultatet af elmesygen, som hærgede i 1990’erne.

På trods af at niveauet af elmepollen stadigvæk er lavt sammenlignet med målingerne før elmesygen, ses dog en stigende tendens i pollenforekomsten fra elm igennem de senere år.

Følg Dagens Pollental på Twitter

Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.

Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.

Nyhed: 30.03.2021

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Corona kvæler lungefunktionsmåling i sundhedsvæsenet

Debatindlæg: Antallet af lungefunktionsmålinger er faldet drastisk under corona-pandemien. Det kan få store konsekvenser for landets 300.000 borgere med astma. Det er derfor afgørende, at sundhedsvæsenet lever op til sit ansvar og udstikker klare retningslinjer for udredning og behandling af astma og andre allergiske sygdomme under Corona.

Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.

Men det kan få store konsekvenser, hvis vi ikke opdager nye personer med astma i en tid, hvor den forventede stigning i astma-tilfælde er stejlt opadgående. Astma koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for over 300.000 danskere.

En lungefunktionsmåling viser, hvor meget og hvor hurtigt et menneske kan puste luften ud af lungerne og er en af de vigtigste lungemedicinske undersøgelser til at diagnosticere og behandle mennesker med astma. Men allerede i september sidste år var antallet af målinger mere end halveret.

Det er bekymrende og manglen på udredninger kan føre til flere tilfælde af alvorlig sygdom og skabe et stort efterslæb i behandlingen, når corona-pandemien er ovre. Det er derfor afgørende, at sundhedsvæsenet lever op til sit ansvar for at udrede og behandle astma og andre allergiske sygdomme. Også i corona-tid.

Løsningen kan dog ligge lige for: Ved at anvise nye retningslinjer for brug af værnemidler og procedure ved målingerne, kan vi minimere berøringsangsten. Dansk Selskab for Almen Medicin kan med fordel udarbejde en vejledning med fokus på afstand og skærpede krav til udluftning og hygiejne og påbud om negativ covid19-test inden måling.

Geografisk ulighed

Det er imidlertid ikke kun i almen praksis og under corona-epidemien, at vi er vidne til færre lungefunktionsmålinger. Tidligere viste "Databasen for astma i Danmark for 2019", at ingen af de fem regioner lever op til de fastsatte kvalitetskrav. Faktisk bliver undersøgelsen kun gennemført på 80 procent af patienterne på landsplan. På hospitalsniveau gennemfører flere afdelinger med relativt mange patienter kun lungefunktionsmålinger på mindre end hver anden patient.

Kontrollen af lungefunktion hos mennesker med astma er altså ikke særlig opløftende for patienter i det samlede sundhedssystem, og det ser derudover ud til, at der er store forskelle på standarden afhængig af, hvor i landet, man bor – der er en geografisk ulighed midt i det hele.
Det betyder, at der er stor risiko for, at mange ikke får den rigtige behandling. Nye astmapatienter bliver måske ikke opdaget, og allerede kendte bliver ikke altid kontrolleret, så behandlingen eventuelt kan blive justeret.

I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning hører vi folk fortælle, at de gennem 4-19 år med astmamedicin aldrig har hørt om årlig kontrol med lungefunktionsmåling, men blot løbende får en ny recept eller mere medicin. Og vi hører alt for mange eksempler på, at patienter med øgede vejrtrækningsproblemer stadig ikke får målt deres lungefunktion eller får reguleret deres medicin.

Data fra astmadatabasen viser også, at mange ikke får foretaget en allergitest – de ved altså ikke, hvad der udløser eller kan være med til at udløse deres astma. Spørgsmål til patienterne, om de ryger står det øjensynligt også noget sløjt til med.
Allergier er det vigtigt at udrede for. Manglende kendskab til, hvad der udløser eksempelvis astmasymptomer, gør det vanskeligt at give en relevant behandling og at tage hensigtsmæssige forholdsregler. Vi må håbe, at testningen bliver foretaget på et andet tidspunkt eller et andet sted, ellers ser det sort ud.

Behov for fokuseret indsats

I Astma-Allergi Danmark er vi patienternes stemme. Vi slår et slag for en fokuseret indsats, der kan vende kurven, så flere udredes for både astma og allergi. Det er er derfor magtpåliggende, at vi hurtigt og med fornyet styrke får vendt udviklingen med de manglende udredninger flere steder i sundhedsvæsenet. Det kan ganske enkelt ikke nytte, at mennesker bliver syge, fordi de bliver overset. Astma er en alvorlig sygdom, som skal opdages, behandles og forebygges, og det er dybt bekymrende, at vi nu ser et markant fald i antallet af lungefunktionsmålinger i en tid, hvor astmabehandlingen skal optimeres og ikke forringes.

Over 300.000 mennesker har astma. Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og i en skoleklasse sidder der 2-3 elever, der har astma. Astma findes i alle aldre og opfølgning på behandling gennem regelmæssig lungefunktionsmåling er helt nødvendig, og her i corona-tid står det åbenbart sløjere til.

Vi beder derfor om politisk handling og konkrete retningslinjer, så vi også kan mindske det efterslæb, der kommer efter en corona-tid med negligering af centralt sygdomsområde, der påvirker en stor del af den danske befolkning.

Debatindlæg bragt i Altinget 22. marts 2021

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Astma-Allergi Danmark i debatindlæg: En folkesundhedslov bør være konkret og forpligtende

En folkesundhedslov kan blive vigtig for mennesker med astma og allergi, fordi sygdomme ofte glemmes og overskygges af andre sygdomme, når der ikke er forpligtende standarder på området, skriver direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.

"En folkesundhedslov bør indeholde en klar beskrivelse af hvilket ansvar og hvilke opgaver henholdsvis stat, regioner og kommuner skal have. De konkrete ansvarsområder for forebyggelsesopgaverne foreslås at være de samme, men opgaven skal beskrives nærmere, og der skal være en større grad af forpligtelse ind i den fælles indsats." Sådan skrev Karin Friis Bach for nylig i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.

Netop den forpligtigende indsats – det at tage det ansvar for opgaveløsning – det er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og råbt efter i rigtig mange år.

Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt. 

Overfølsomhedssygdomme som astma og allergi koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for 1,5 millioner borgere. Da Sundhedsstyrelsen i 2017 kiggede grundigt på allergiområdet og udarbejdede en statusrapport, blev vi chokeret over resultatet. 

Området led under manglende uddannelse af specialister, og lægerne i almen praksis manglede for nogles vedkommende de nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne. Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister stod – og står stadig – i skærende kontrast til antallet af mennesker, der har en eller flere allergiske sygdomme.

"Skal" fremfor "kan"

Desværre valgte man i Sundheds- og Ældreministeriet at angribe opgaven med en regional strategi, der udliciterer det politiske mandat til lokale og uforpligtende vurderinger. Og når indsatser i forhold til sundhed og sygdom bliver noget, man kan og ikke skal, forsvinder det alt for nemt enten i glemslen eller i den hårde prioritering af sygdomsområder, der hele tiden sker – og indimellem sker tilfældigt, alt efter hvem der råber højst.

For eksempel har der tidligere været enighed i Folketinget om, at allergiområdet bør prioriteres – men det blev ikke til andet end ord. 

Eller senere, da allergispecialet blev nedlagt og den daværende sundhedsminister lovede, at nedlæggelse ville betyde ekstra ressourcer til uddannelse – det skete heller ikke.

Og med hensyn til f.eks. lungefunktionsmålinger, der i antal er i frit fald – især her i coronatid – er der ingen lov, der insisterer på, at mennesker har ret til en diagnose eller et tjek.

En forpligtende lov kan blive afgørende i kampen for et bedre liv med astma og allergi

Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt. Den vil endelig give os mulighed for at rette op på skuden og skabe solide rammer for astma og allergi. 

Vi opfordrer nu til at tage hul på samtlige fem anbefalinger, som blev udstukket af Sundhedsstyrelsen i en statusrapport for allergi fra 2017, hvor kun en lille del er i proces: 

  1. Øget fokus på kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse.
  2. Styrkelse af almen praksis
  3. Øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi
  4. Etablering af allergicentre
  5. Fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at rammerne for de fem anbefalinger i sundhedsvæsenet skal udstikkes med et klart mandat fra Christiansborg og ikke fortolkes frit i regionerne.

Nedlæggelsen af det lægefaglige speciale har haft omfattende konsekvenser. I dag har regionerne fået opgaven med at uddanne allergispecialister. Derfor skal en folkesundhedslov gøre en forskel – den skal placere et forpligtigende ansvar.

Vi skal samle kræfterne i en national strategi for området. 

En folkesundhedslov kan blive vigtig for mennesker med astma og allergi. Det kan den, fordi allergi og allergiske sygdomme ofte glemmes og overskygges af andre sygdomme. Men en forpligtende lov kan blive afgørende i kampen for et bedre liv med astma og allergi. 

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 23. marts 2021


Web Content Display (Global) Web Content Display (Global)

Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Web Content Display Web Content Display

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Web Content Display Web Content Display

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Web Content Display Web Content Display