simple image

Hold lungefunktionen i gang med tre simple øvelser

Har man astma, er det vigtigt at være velbehandlet - men der er også andet, man kan gøre for at holde lungefunktionen i gang. Fysioterapeuter fra Herlev Hospital har udviklet tre simple øvelser.

Tre fysioterapeuter fra Herlev Hospital har udviklet tre simple øvelser, der holder lungefunktionen i gang. 

- Guiden er egentlig skrevet til vores indlagte patienter, men rådene er også gode, hvis du ligger og er sløj derhjemme og måske – måske ikke – er smittet med coronavirus. Jeg er helt med på, at det kan være hårdt at lave øvelser, hvis man er syg. Men kan man, så skal man hjælpe sig selv og forsøge, siger Andreas Holst Andersen.

Fysioterapeuternes tre gode og simple råd lyder:

  1. Kom ud af sengen, hvis du overhovedet kan. Lungerne ventileres bedre, når du sidder i stedet for at ligge. At sidde kan fx afhjælpe slim i lungerne og sammenfald af lungevæv. Du skal helst op 30-50 minutter x 3 dagligt – og gerne mere, hvis du orker det. Hvis du kan, så kombiner med ’rejse-sætte-sig’ øvelser fra en stol eller sengekant. Så holder du gang i de store muskelgrupper i benene.
  2. Træk vejret godt igennem med jævne mellemrum – helt ned i maven. 10-20 dybe vejrtrækninger udført en gang i timen kan afhjælpe slim i lungerne og sammenfald af lungevæv.
  3. Hoste og stød (dvs. at åbne svælget og ånde dybt og kraftigt ud, ligesom hvis du ånder på en rude) er lungernes mest effektive forsvarsmekanisme. Øv dig i at vedligeholde din hostekraft, så du kan rense luftvejen, når du har brug for det.

Hvis man kan, må man gerne lave øvelserne oftere.

Medlemskab for dig

Som medlem af Astma-Allergi Danmark støtter du blandt andet vores rådgivning og vejledning om Coronavirus / COVID-19.

Vi er din medlemsforening.

Det koster kr. 225 om året

Har du spørgsmål?

Kontakt Astma-Allergi Danmarks Rådgivning
 

Pga. COVID19 har vi udvidet vores åbningstid, så vi nu har åbent kl. 9-14 og onsdag kl. 16-18.

Ring til os på 4343 4299


 

Husk at du som medlem kan få skriftlig rådgivning.