Aktiviteter Kurser

Kunsten at leve med børneastma

Nu kan du lære at mestre hverdagen med børneastma, når Astma-Allergi Danmark og professor i pædiatri, Bo Chawes, byder på en anderledes og inspirerende foredragsoplevelse på kunstmuseer i Aarhus, Odense og København.

Tilmeld dig her

Det er en daglig balancekunst at leve med børneastma. Til foredraget ’Kunsten at leve med børneastma’ kan du lære at mestre en dagligdag med børneastma og samtidig hente inspiration i både sundhedsvidenskaben og kunsten.

Du kan blandt andet blive klogere på:

  • Symptomer
  • Udredning og diagnose
  • Behandlingsstrategier
  • Astma og astmatisk bronkitis
  • Astma, allergi og fysisk aktivitet
  • Hvem skal varetage behandlingen?
  • Hverdagen med astma

Til arrangementet kan du også få instruktion i brugen af forskellige devices til behandling af astma, stille spørgsmål og dele dine erfaringer med andre i samme situation.

Kursusrækken ’Kunsten at leve med' er muliggjort med donation fra Sygeforsikringen ”danmark”.

Det får du også

Arrangementet er gratis og med tilmeldingen får du fri adgang til museet i hele åbningstiden den pågældende dag.

Undervejs i arrangementet vil der blive serveret en sandwich samt tilhørende drikkevarer. Du får også Astma-Allergi Danmarks kunstplakat tegnet af kunstneren Line Høj Høstrup med hjem.

Kurset er for forældre til børn med astma. Men har du et større barn med astma, som er interesseret i emnet, skal de være velkomne til også at deltage.

Skal du med?

Aarhus 24/10

Odense 9/11

København 16/11

Bo Chawes

Oplæg af specialist Bo Chawes

Bo Chawes er ph.d. og dr.med. samt overlæge på Afdeling for Børn og Unge, Herlev og Gentofte Hospital. Derudover er han professor i pædiatri ved Københavns Universitet.

I sin forskning undersøger Bo Chawes blandt andet, hvordan man kan forebygge og behandle astma i barndommen. Han er blevet tildelt adskillige prestigefyldte priser for sin forskning.

Foto: COPSAC

Plakat LineÅrets plakat er lavet af kunstneren Line Høj Høstrup

Balance kan være svært at finde i en hverdag med overfølsomhedssygdomme. Særligt hvis du har mere end en. Med den rette hjælp og behandling, kan du dog lære at mestre din sygdom – dét er årets plakat et billede på.

Motivet er skabt ud fra nøgleordene ’balance’, ’kunst’ og ’selvhjælp’ og kunstneren bag er Line Høj Høstrup, en farveglad tegnetosse med en brændende passion for storytelling. Hun er uddannet som grafisk fortæller fra The Animation Workshop, har vundet adskillige priser for sine tegneserier og arbejder med alt fra plakatdesign til animation i sin århusianske virksomhed Papertwin Illustration.

 

Tilmeld dig her:

Aarhus 24/10

Odense 9/11

København 16/11

Henrik Fomsgaard Kjær

Mød Astma-Allergi Danmarks Rådgivning

Til ’Kunsten at leve med fødevareallergi’ kan du møde Astma-Allergi Danmarks rådgivere. I Rådgivningen sidder erfarne fagfolk med fingeren på pulsen klar til at vejlede og give dig et skub i den rigtige retning.

Rådgivningen er altid klar med gode råd til din hverdag, om det gælder fødevareallergi dit indeklima, valg af allergivenlige produkter eller forebyggelse af symptomer på job, i skolen eller i fritiden.

Har du brug for sparring eller for at blive klædt på til snakken med din læge, familie, venner eller kolleger, kan vi også hjælpe dig på 43 43 42 99.

Aarhus 24/10 – ARoS

Plakat

Kurset afholdes den 24. oktober kl. 17.30-20.00 på ARoS (Aros Allé 2 8000 Aarhus)

ARoS præsenterer med sine fem gallerier og en hel etage dedikeret til installationskunst hvert år markante nationale og internationale kunstnere. Som deltager på kurset får du en endagsbillet til museet som er gyldig på dagen.

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig her

Foto: Anders Trærup

 

Odense 09/11 – Kunstmuseum Brandts

Plakat

Kurset afholdes onsdag den 9. november kl. 17.30-20.00 på Kunstmuseum Brandts (Amfipladsen 7, 5000 Odense C).

På Kunstmuseum Brandts er 250 års kunsthistorie samlet under ét tag. Her kan du se både klassisk, moderne og helt samtidig kunst. Som deltager i kurset får du en dagsbillet til museet, som er gyldig på dagen.

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig her

Foto: Kirstine Mengel

 

København 16/11 – Kunstforeningen GL STRAND

Plakat

Kurset afholdes den 16. november kl. 17.30-20.00 på Gl. Strand (Gl. Strand 48 1202 København)

GL STRAND er en kunsthal for moderne kunst og samtidskunst der favner både den unge danske kunstscene samt internationale strømninger. Som deltager på kurset får du en endagsbillet til museet som er gyldig på dagen.

Vi glæder os til at se dig.

Tilmeld dig her

Foto: Tobias Valentin

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark