Aktiviteter Kurser

Kunsten at danse med astma

Lær at mestre dansens kunst, når vi d. 14.-15. september inviterer til gratis weekendkursus på Prindsen i Roskilde. Her sætter vi dans og spændende foredrag om et aktivt liv med astma på programmet. Hvis du er voksen og lever med astma, så tag en partner eller ven under armen og meld jer til i dag.

Prindsen i Roskilde

Er det farligt at blive forpustet? Skal jeg tage ekstra medicin, når jeg skal anstrenge mig? Og hvordan finder jeg motivation til at motionere?

På weekendkurset, på Prindsen i Roskilde, kan du lørdag møde lungelæge og seniorforsker ved Bispebjerg Hospital, Asger Sverrild. Asger fortæller om astmaens natur, behandlinger og hvordan man kan være fysisk aktiv med astma. Men vi skal også bevæge os! Thomas Evers Poulsen, professionel danser kendt fra Vild Med Dans, sætter gang i hæl og tå og får pulsen til at stige med enkle dansetrin, hvor alle kan være med.

Søndag formiddag kan du høre bjergbestiger Mogens Kjæmpe Jensens motiverende foredrag "Livet er ikke en sport for tilskuere" hvor han fortæller, hvordan han – med astma – besteg Mount Everest, og hvordan du selv kan sætte dig mål i livet.

Du kan også møde andre med astma i samme situation som dig og tale med Astma-Allergi Danmarks erfarne rådgiver om alt fra astma og allergi til høfeber og eksem.


Asger Sverrild, Thomas E. Poulsen, Mogens K. Jensen.

Ansøg om en plads på kurset her

Vigtig information

Kurset er for dig, der har astma, og du er velkommen til at tage en partner eller ven med, som du vil dele værelse med.

Kurset har plads til max 40 deltagere, og vi kan derfor ikke garantere alle interesserede en plads på kurset. Pladserne vil blive fordelt efter tilmeldingsfristen mellem de indsendte tilmeldinger, hvorefter der gives svar til alle ansøgere. Alle er velkomne til at ansøge, men medlemmer af Astma-Allergi Danmark har fortrinsret. 

Sidste frist for ansøgning er den 7. august 2024.

Kurset er gratis, og tilmelding er bindende. Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 1.500 kr. pr person. Prindsens adresse er Algade 13, 4000 Roskilde. Transport til og fra kurset er for egen regning.

”Kunsten at danse med astma” er muliggjort af Fondation Juchum og Heinrich og Laurine Jessens Fond. 

 

Ansøg om en plads på kurset her

 

Jesper ElberlingLækker mad, overnatning og årets kunstplakat

Til weekendkurset bliver der lørdag serveret frokost, kaffe og te, og lørdag aften er der 3-retters fællesmiddag. Søndag vil der blive serveret morgenmad, samt en frokostsandwich til at tage med sig. Overnatning er inkluderet, og der er mulighed for tilkøb af drikkevarer.

Med hjem får du også Astma-Allergi Danmarks nye kunstplakat tegnet af Line Høj Høstrup. Den århusianske kunstner har skabt det smukke motiv ud fra nøgleordene ’balance’ ’kunst’ og ’selvhjælp.

 

Ansøg om en plads på kurset her

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark