Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

"Det er svært at føle sig attraktiv over for sin partner"

Hverdagen kan være fyldt med udfordringer, hvis man lider af allergi over for parfume. Parfume kan nemlig være svært at undgå, når man færdes uden for hjemmet, og det kan betyde hyppige udbrud. Det har 31-årige Christina Steiness oplevet.

Christina Steiness har i dag lært at leve med sin hudallergi, selvom den har været meget hæmmende i hendes ungdom. Christina Steiness har i dag lært at leve med sin hudallergi, selvom den har været meget hæmmende i hendes ungdom. 

Mange danskere oplever problemer med deres hud, fordi de ikke tåler indholdet i plejeprodukter. Oftest er det parfumen, den er gal med. 

Bliver man eksponeret for parfume som allergiker, kan det bl.a. medføre voldsomme udbrud af eksem og kløe flere steder på kroppen. En tidligere dansk undersøgelse har vist, at især kvinder føler sig påvirket på livskvaliteten af at få den underliggende diagnose parfumeallergi. 

Ifølge forskeren bag undersøgelsen fra 2013, Maria Heisterberg, er der en række forskellige årsager til, at kvinder med parfumeallergi oplever ringere livskvalitet end kvinder uden parfumeallergi: 

– Årsagerne er blandt andet, at allergikerne må tage særlige hensyn i hverdagen for at undgå parfume. De har en følelse af at være nødt til at begrænse fysisk kontakt, som kan provokere udslæt, samt et savn af at kunne dufte godt, forklarer hun.

Tal fra Videncenter for Allergi viser, at det nu er mindst 20 procent af befolkningen, der er ramt af hudallergi – heriblandt allergi over for parfume.

"Gymnasiet var et helvede"

Oplevelsen af at føle sig begrænset på grund af allergi over for blandt andet parfume genkender 31-årige Christina Steiness, der har døjet med børneeksem og hudallergi hele livet:

– Det påvirker mig, at jeg skal sætte mig meget ind i alting. Nogle gange vil man jo gerne prøve noget nyt, for eksempel voksbehandlinger, men det kan jeg ikke bare kaste mig ud i. Jeg er nødsaget til at undersøge behandlingen til bunds med hvilke produkter, der bruges, og så undersøge deres varedeklaration, fortæller hun.

Christina Steiness genkalder også, hvor svært det var i gymnasiet at leve med en allergi, der kunne resultere i eksemudbrud over hele kroppen:

– Gymnasiet var et helvede for mig at gennemføre, og jeg holdt mig indtil flere gange fra sociale arrangementer, hvis jeg havde udbrud af eksem. Det var rigtig hårdt at se anderledes ud, når man som teenager var i en personlig udviklingsfase.

Gode rutiner gør livet med allergi nemmere

I dag har Christina næsten lært at leve med sin hudallergi til trods for eksem, der pludselig kan bryde ud:

– Det er fortsat svært at føle sig attraktiv over for sin partner, når man svulmer op i ansigtet og får sår rundt om munden, beskriver Christina.

Hun har i voksenlivet fundet sine faste rutiner, der gør, at hun ikke længere oplever sin allergi lige så begrænsende.

Det gælder ifølge Christina om at finde ud af, hvad man skal undgå, og at tage sine forholdsregler – for eksempel når der kommer nye trends indenfor kosmetik og hudpleje.

– Jeg har nået en alder nu, hvor jeg har fundet en rytme og fundet ud af, hvad der fungerer for mig. Jeg lever et parfumefrit liv på mange måder. Langt de fleste produkter derhjemme er parfumefrie, fra opvaskesæbe til almindelig shampoo og så videre, fortæller Christina og fortsætter:

– Jeg bliver heller ikke fristet til lige at prøve det seneste nye længere, for jeg ved, at der er mange ting, jeg simpelthen ikke kan tåle. I min dagligdag har jeg opbygget nogle vaner, men ellers er det noget med at vende alle produkterne og læse, hvad der er i.

Selvom Christina nu har fundet en rytme, kan hun dog stadig blive overrasket af eksemudbrud:

– Ud af det blå vågnede jeg i november med et hævet eksem-øje. Jeg har prøvet at gennemgå, hvad der kan have udløst det pludselige udbrud, da jeg har været eksemfri i cirka to år, men jeg er fortsat på bar bund.

Har du børneeksem?

Kom med på vores kursus og bliv klogere på din eksem
Klik her og læs mere

Skjulte udfordringer i hverdagen

Med faste vaner på hjemmefronten er det især uden for hjemmets fire vægge, at Christina kan møde skjulte udfordringer. Parfume og andre indholdsstoffer, der kan irritere huden, særligt når man er allergisk, kan nemlig gemme sig på uventede steder. Christina er blandt andet stødt på parfume i mascara og i tøjbutikker, hvor der sprøjtes parfume i luften for at lokke kunder til.

– Jeg har også selv arbejdet i tøjbutik på et tidspunkt, og der måtte jeg slukke for en parfumedyse, fordi det blev for meget for mig. Det kløede og var simpelthen så ubehageligt, fortæller hun.

Et besøg hos frisøren eller en afslappende massage skal også overvejes nøje, når man er allergisk over for parfume. Hvis frisøren eller massøren bruger parfumerede produkter, kan det udløse en allergisk reaktion.

Derfor besøger Christina altid den samme frisør, som ved, hvad hun kan tåle og ikke tåle. Hvis hun skal masseres, forhører Christina sig også altid om indholdet i massageolien, inden hun tager plads på briksen.

– Jeg har tidligere reageret på olier, for eksempel rosenolie – og det er uanset, om det er kunstigt eller naturligt fremstillet, fortæller hun og slår ned på det faktum, at naturlige indholdsstoffer er lige så allergifremkaldende som de kemisk fremstillede.

Parfume er parfume, og som Christina Steiness har erfaret, risikerer man at møde parfume overalt i hverdagen.

TRÆF ALLERGIVENLIGE VALG MED APP

  • I appen Kemilex kan du både slå ingredienser op og finde alle produkter med allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.
  • Appen kan hentes i App Store og Google Play.

PRODUKTER MED OMTANKE

  • Når du vælger produkter med allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic undgår du parfume og andre stoffer med en særlig allergirisiko.
  • Hos Astma-Allergi Danmarks allergimærkning sidder dygtige fageksperter og vurderer de indholdsstoffer, som er i produkterne.
  • Allergimærkningen bygger på en høj faglighed og grundighed, når et produkts allergirisiko skal vurderes.

Medlemskab for dig med eksem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med børneeksem og hudallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.

Nyhed: 18.02.2020


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning