Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Vær med til at bryde smittekæderne med coronavirus

Sundhedsmyndighederne har lanceret appen smitte|stop, der skal hjælpe med bryde smittekæderne med covid-19 i samfundet. Af sikkerhedsmæssige årsager er man anonym, når man bruger den – og jo flere, der anvender den, jo mere effektiv vil den være.

smittestop

Med appen smitte|stop får danskerne et digitalt værktøj, der skal hjælper med at bryde smittekæderne med covid-19 i samfundet. Foto: Sundheds og Ældreministeriet 

Med appen smitte|stop kan du nemt og anonymt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med ny coronavirus. Appen registrerer nemlig, hvor du har været, og viser det sig, at du har gået rundt med virus, identificerer appen alle de mennesker, du har været tæt på i for eksempel bussen, i supermarkedet eller på gaden – forudsat selvfølgelig at de også er brugere. De bliver derefter underrettet om smitterisikoen og opfordret til at få lavet en test for covid-19.  

Til forskel fra anden smitteopsporing kan du i altså via appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko. 

Helt anonymt

Der er lagt stor vægt på datasikkerheden i den nye app, og du skal i appen selv give tilladelse til, at appen deler oplysningen med de personer, som du har været tæt på. Andre personer kan ikke se, hvem du er, eller hvor og hvornår de har været tæt på dig. Det er altså anonymt at bruge appen, og ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem brugerne af appen har været i nærheden af. Desuden lukkes appen ned og alle data slettes, når appen ikke længere er aktuel at bruge i forbindelse med covid-19. 

Jo flere, jo bedre 

Jo flere som vælger at bruge smitte|stop, jo mere effektiv vil den være som værktøj til at få brudt smittekæderne og dermed holde epidemien under kontrol. Husk, at du med appen alene hjælper med at stoppe smittespredningen hos andre, som også bruger appen. Hvis du testes positiv for ny coronavirus, er det derfor vigtigt, at du ud over at registrere det i smitte|stop også tager kontakt til familiemedlemmervenner og bekendte, som du ved, at du har været i nærheden af 

Hvis man i appen får besked om at have været tæt på en person, der er testet positiv, skal man følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nære kontakter og blandt andet blive hjemme og blive testet hurtigst muligt. 

Appen er udviklet af blandt andet Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut og Digitaliseringsstyrelsen. 

Sådan kommer du i gang med at bruge appen:

Du henter og kommer i gang med at bruge appen ved at følge disse fire trin:

  • Download appen smitte|stop i App Store eller Google Play. For at hente appen skal du have opdateret din telefons styresystem til den seneste version. Har du en meget gammel telefon, er det ikke sikkert, at den kan opdateres, da Google og Apple valgt, at de nyeste versioner af deres styresystemer ikke kan køre på gamle telefoner.
  • Første gang du åbner appen, skal du give samtykke til, at oplysninger om andre app-brugere, som du har været tæt på, gemmes på din telefon.
  • Du skal også give tilladelse til, at appen må anvende Google og Apples teknologi "Logning af eksponering for COVID-19".
  • Telefonen vil nu registrere, hvilke andre app-brugere du er i nærheden af, uden at du selv kan se, hvem det er. Appen virker i baggrunden, så du behøver ikke have skærmen tændt.

Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre initiativer, som skal bremse smitteudbredelsen. Det betyder, at selvom du henter og anvender appen, skal du stadig følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om blandt andet god hygiejne og afstand. Læs mere om rådene på: www.sst.dk/da/corona.

Hvem kan downloade appen?

Det er desværre sådan, at appen kun kan bruges på nyere telefoner. Det skyldes, at appen er udviklet med brug af en helt ny teknologi fra Google og Apple, som kræver den seneste opdatering af styresystemerne på telefoner. Disse opdateringer kan på grund af tekniske begrænsninger ikke foretages på ældre telefoner. For iPhones betyder det, at iPhone 6s er den ældste model, som appen kan køre på. Hvis du har en iPhone 6s eller en nyere model, kan du hente appen efter, du har opdateret dit styresystem til iOS 13.5.  

Valget om at bruge den helt nye teknologi er truffet, da det er blevet muligt at lave en app med høj brugervenlighed, og hvor beskyttelse af dine private data er i absolut fokus.

Kilde: Sundheds- og ældreministeriet og smittestop.dk

Nyhed: 23.06.2020

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning