Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Vær forsigtig med hårfarve

En undersøgelse fra Videncenter for Allergi af hårfarve viser store forskelle i instruktionerne til den allergitest, som det anbefales at lave, inden man bruger produktet. Der er derfor grund til bekymring, når det kommer til sikkerhed og validitet af allergitesten, lyder konklusionen.

Pas på med at udføre selvtest af hårfarve.

Der er stadig problemer med vejledningerne til, hvordan man skal udføre selvtest af hårfarve. Det konkluderer Videncenter for Allergi. Foto: Colourbox

Hvis man vælger at købe en hårfarve for at give håret kulør, anbefaler mange hårfarveproducenter i brugsanvisningen, at forbrugeren foretager en allergitest på huden, før man går i gang med hele håret.

Men ved en undersøgelse lavet af Videncenter for Allergi og en række udenlandske centre i 2011 viste det sig, at instruktionerne fra hårfarveproducenterne i forhold til, hvordan man skulle udføre testen, var meget varierede. Derudover satte centrene spørgsmålstegn ved sikkerheden ved at udføre testen og validiteten af resultatet.

Fortsat stor variation

Videncenter for Allergi har nu fulgt op på undersøgelsen, og det viser sig, at der stadig er problemer med instruktionerne til, hvordan man som forbruger skal teste produktet inden hårfarvning. I de 40 kommercielle hårfarver fra 21 forskellige producenter, som blev undersøgt, var der stor variation mellem de forskellige beskrivelser af, hvordan allergitesten skulle udføres.

Blandt forskellene var blandt andet, hvad der skulle testes (fx om det var hårfarveproduktet i brugsklar stand eller kun hårfarvestoffet), mængden af hårfarve, der skulle påføres (fx tilstrækkeligt, en smule, et strejf af, et tyndt lag), hvor på kroppen testen skal udføres (fx bag øret, i albuebøjningen, overarmen), områdets størrelse og hvorvidt området skulle renses af, inden resultatet blev aflæst.

Konklusionen fra Videncenter for Allergi er, at producenterne stadig anbefaler at lave en test af produktet, inden man farver sit hår, men at de bekymringer, der blev rejst i 2011 om allergitestens sikkerhed og validitet stadig er gældende – og ikke er blevet mindre.

Hos Videncenter for Frisører og Kosmetikere fraråder man helt at lave en test.

Hårfarvning kan ikke anbefales

Hos Astma-Allergi Danmark fraråder man ligeledes at lave allergitesten. Den sikreste måde at undgå allergi over for hårfarve er dog at lade være med at farve håret, og børn under 16 år bør helt undgå hårfarve.

Jo yngre man er, og jo flere gange man farver sit hår, des større risiko er der nemlig for at udvikle allergi senere i livet. Voksne, der vælger at farve håret, kan minimere allergirisikoen ved at få lavet striber i stedet for en helfarvning, da hovedbunden dermed er mindre udsat.

Gode råd om hårfarvning:

  • Undlad at farve hår, hvis du har fået udslæt, rødme, kløe eller sår efter at have farvet hår, øjenvipper, øjenbryn eller efter en henna-tatovering. Det stærkt allergifremkaldende stof PPD anvendes nemlig både i hårfarve og i sorte hennatatoveringer.
  • Undgå at teste hårfarven på huden, som mange producenter foreslår. Du risikerer at sensibilisere dig selv, da allergi overfor hårfarve ofte først viser sig efter flere dage.
  • Miljøstyrelsen advarer generelt mod at farve hår, når man er gravid og ammer.
  • Stop straks med at bruge produktet, hvis du reagerer på hårfarven. Kontakt din læge, som vil henvise dig til en hudlæge.

Nyhed: 11.04.2018


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning