Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
d.21.01.2014 Efter et succesfuldt år med vores app KEMILEX til iPhone har vi nu fået udviklet en android version.
Mange tusinde danskere er dagligt påvirket af allergi, det er ikke bare ubehageligt, det er med til at nedsætte deres livskvalitet og det kan faktisk undgås.
Med Kemilex ved hånden kan forbrugerne selv tjekke deres produkter for unødvendig kemi. KEMILEX indeholder mere end 623 forskellige beskrivelser af indholdsstoffer, der løbende bliver opdateret af Astma-Allergi Danmarks erfarende toksikologer.
"Vi er glade for at kunne tilbyde vores service til endnu flere med den nye app. Det er vigtigt for os, at give brugerne muligheden for selv at kunne tjekke deres plejeprodukter. Fx kan du med Kemilex tjekke de meget omdiskuterede vådservietter for unødvendig kemi", siger kommunikationschef Lise Nørgaard.
Du kan vælge at tjekke dine plejeprodukter i hjemmet og på indkøbsturen, eller du kan søge blandt de mange produkter i databasen, der alle er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.
KEMILEX giver dig muligheden for at gennemskue de komplicerede indholdsfortegnelser bag på din shampoo, hudcreme, sæbe, voks, deodorant osv.
Som bonus kan du bruge KEMILEX i hele Europa, da databasen benytter inci-navne som er standard i Europa. Desuden kræver app'en kun internet for at opdatere databasen. Det vil sige, at du kan bruge den UDEN at få en kæmpe regning (husk at slå dataroaming fra).
Glæd en du holder af med en allergivenlig buket. For hver solgt buket donerer FLOWR 10 kr. til Astma-Allergi Danmarks arbejde.
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.