Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

To journalister/
kommunikationsmedarbejdere til Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark søger to journalister/kommunikationsmedarbejdere.

Astma-Allergi Danmark ønsker at fokusere stærkere på vores værdier og dermed styrke dialogen med de mange interessenter, vi har. Derfor søger vi to journalister/kommunikationsmedarbejdere. Den ene stilling sigter på brede kompetencer, hvor du skal arbejde som skrivende journalist og indgå som projektmedarbejder i kampagner og projekter. Den anden stilling har særligt fokus på SoMe samt løbende kommunikationsopgaver.

For begge stillinger gælder det, at du bliver en del af et team, som til tider har mange bolde i luften og samarbejder på tværs af organisationen med flere faggrupper. Opgaven bliver bl.a. at kommunikere de mange projekter og aktiviteter ud til pressen og til foreningens interessenter herunder medlemmer og følgere på de sociale medier og andre medieplatforme.

 

1. Stillingen som journalist og kommunikationsmedarbejder

Det er afgørende, at du skriver godt og er i stand til at variere det skrevne alt efter medie. Du har politisk flair og anvender kampagner, presse, nyhedsbreve, hjemmeside, sociale medier og andre kommunikationskanaler effektivt til at få budskaberne ud. Du har betydelig presseerfaring og forståelse for interessevaretagelse i en værdibaseret organisation og er i stand til at omsætte denne værdi til konkret handling. Du tager ansvar og har evt. et ledelsesmæssigt potentiale/ønske.

 

2. Stillingen som SoMe-journalist og kommunikationsmedarbejder

Du er vant til at arbejde med sociale medier og fortrolig med de bagvedliggende mekanismer. Du arbejder med fx ’Power-editor’ og målrettet brug af ’audiences’ i Facebook. Du kan omsætte foreningens nyheder og budskaber, så de får liv og skaber engagement på de sociale medier. Du har lysten til at være tovholder for foreningens tilstedeværelse på Facebook, Instagram og Twitter. Du kan have erfaringer fra lignende stillinger eller være nyuddannet med stærke SoMe-kompetencer.

 

Generelle kvalifikationer for begge stillinger

  • Du har en skarp pen og er retorisk stærk.
  • Det falder dig naturligt at inddrage dine kollegers faglighed.
  • Du er en udadvendt, engageret, imødekommende kollega, der er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med andre.
  • Du forstår at arbejde med vores værdier og omsætte disse til praksis i din kommunikation.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx, journalist eller cand.comm., cand.public.

 

Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, der arbejder med viden og aktiviteter, der retter sig mod mennesker med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, tilbyder undervisning til alle samt vejleder mennesker gennem allergimærket Den Blå Krans.

Du kan læse mere om Astma-Allergi Danmark på astma-allergi.dk. For yderligere oplysninger om stillingen kan du evt. kontakte vicedirektør Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark på tlf. 43 43 59 11.

 

Stillingsinformation

Stillingerne er på 37 timer inkl. frokost. Løn og vilkår forhandles med udgangspunkt i offentlige vilkår.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Du vil komme til at gennemgå et testforløb, hvis du kommer til samtale.

Ansøgningen sendes til info@astma-allergi.dk. Ansøgning 1 mærkes med ”generel”, og ansøgning 2 mærkes med ”SOME”, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Ansøgningsfrist: 10. november 2017 kl. 08.00.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning