Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Flere eksempatienter får parfumeallergi

Parfumeallergi hos eksempatienter er steget markant de seneste år, viser en stor undersøgelse. Det er hos mandlige eksempatienter, at stigningen er størst.

PARFUMEALLERGI: En stor dansk undersøgelse viser, at forekomsten af parfumeallergi er steget markant de seneste år.

Undersøgelsen bygger på data fra mere end 24.000 eksempatienter på Gentofte Hospital gennem de seneste 30 år. Her viser de nyeste tal fra perioden 2011 til 2015, at 10,4 procent af de kvindelige patienter og 7,3 procent af de mandlige patienter fik påvist allergi over for den vigtigste markør for parfumeallergi ’Fragrance Mix I’.

Tallene er betydeligt højere sammenlignet med perioden fra 2006 til 2010.

- Blandt de kvindelige eksempatienter er der sket en relativ stigning for udvikling af parfumeallergi på 30 procent, og blandt de mandlige eksempatienter er den 66 procent, siger læge og ph.d. Niels Højsager Bennike fra Videncenter for Allergi, som står bag undersøgelsen.

Selve markøren for parfumeallergi er ’Fragrance Mix I’, som består af otte forskellige parfumestoffer, der hyppigt forårsager allergi. Et parfumeret produkt indeholder typisk alt fra 10 parfumestoffer til flere 100 parfumestoffer.

Størst stigning blandt mænd

De nyeste tal fra perioden 2011 til 2015 viser, at den største stigning i udvikling af parfumeallergi er sket blandt mændene. Sammenlignet med den forudgående 5-årige periode er det sket en relativ stigning på 66 procent.

Men hvad skyldes denne stigning?

- Stigningen er et tegn på, at mænd har fået et større forbrug af parfumerede produkter, og at de igennem det forbrug er udsat for nogle koncentrationer, der er for høje. Det gør, at de udvikler allergi over for de undersøgte parfumestoffer, siger Niels Højsager Bennike.

Risikoen for at udvikle parfumeallergi afhænger af, hvor ofte du udsættes for parfumestoffer og i hvor store mængder.

I undersøgelsen blev det fastlagt, at det er parfumestoffer i produkter som shampoo, håndsæbe, lotion og creme, som størstedelen af eksempatienterne har udviklet allergi overfor.

Det betyder, at både produkter som bliver på huden – såkaldte leave-on produkter - samt produkter, der skylles af igen - wash-off-produkter – udgør en risiko for udvikling af parfumeallergi.

Behov for strengere regler

I øjeblikket er det parfumeindustrien selv, som fastlægger grænserne for, hvor meget af de enkelte allergifremkaldende parfumestoffer, der tilsættes i produkter som cremer, shampoo og deodoranter.

Ifølge Niels Højager Bennike er det nødvendigt at opstille nogle strengere regler for producenterne på EU-niveau:

- Der er over 3000 parfumestoffer, der er registret til brug i kosmetiske produkter i EU. Af dem er der kun 120, som man indtil videre ved, giver allergi. Det bedste ville være at forbyde parfumestoffer, som man ved, kan give allergi. Et mere realistiske alternativ er, at få nogle lavere grænser på, hvor meget af de allergifremkaldende parfumestoffer, man må bruge i de enkelte produkter, siger han.

Undersøgelsens konklusioner er udgivet i British Journal of Dermatology med titlen: Trends in contact allergy to fragrance mix I in consecutive Danish patients with eczema from 1986 to 2015: a cross-sectional study. 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning