Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Snot or not-kampagnen skydes i gang med Live-Rådgivning

I hele maj måned sætter Astma-Allergi Danmark igen fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma med kampagnen Snot or not. For første gang bliver kampagnen skudt i gang med en Live-Rådgivning på Facebook på World Asthma Day 1. maj.

Snot or not kampagnen er i gang 

Op mod en million danskere er ramt af pollenallergi, og mange af dem kender til symptomer som røde og kløende øjne, nys og utilpashed. 
Færre kender til den anden side af pollenallergien – nemlig at den ofte hænger tæt sammen med astma. Faktisk har hele 30 procent af alle pollenallergikere også astma. Nogle oplever måske vejrtrækningsbesvær, følelsen af at være i dårlig form, hoste og trykken for brystet. 

Derfor sætter Astma-Allergi Danmark igen i år med kampagnen Snot or not fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Kampagnen skal gøre danskere klogere på netop denne sammenhæng og opfordre til at gå til lægen, hvis man mærker symptomer. For de fleste er det nemlig muligt at leve et aktivt liv, hvis man er velbehandlet.

Klinikker er med til at sprede budskabet

Ligesom sidste år bakker klinikker og sygehusafdelinger over hele landet op om kampagnen. De har alle fået tilsendt plakater og kampagnekasser, som indeholder information om pollenallergi, høfeber og astma. 

Nogle af de tilmeldte klinikker laver egne lokale events i forbindelse med kampagnen – blandt andet afholder man nogle steder åbent hus-arrangementer, hvor borgere kan dukke op og blive priktestet. 

Digital indsats

Indsatsen fra klinikkerne suppleres i år med en stor digital indsats. For første gang bliver kampagnen skudt i gang med en Live-Rådgivning på Astma-Allergi Danmarks Facebook-side i forbindelse med World Asthma Day den 1. maj 2018, hvor en rådgiver fra Astma-Allergi Danmark besvarer spørgsmål fra brugerne om symptomer og behandling. 

Resten af måneden kan man på kampagnesiden www.snotornot.dk og på Astma-Allergi Danmarks Facebookside finde viden om høfeber og astma, få gode råd og deltage i konkurrencer.  

Det bliver blandt andet muligt at vinde en have-rådgivning, hvor vores biolog Karen Rasmussen giver gode råd til at anlægge en pollenvenlig have. 

Derudover kan du blive klogere på myter, fup og fakta om høfeber og astma. 

En række danskere har valgt at bakke op om kampagnens budskab ved at give et indblik i deres liv med høfeber og astma. Fælles for dem er, at de alle lever et aktivt liv med sport og i naturen på trods af allergi og astma, fordi de er velbehandlede. Dem kan man møde på Astma-Allergi Danmarks Facebookside i løbet af kampagneperioden.

Læs meget mere om kampagnen Snot or not på www.snotornot.dk


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning