Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Husk det gode indeklima på hjemmearbejdspladsen

Mange arbejder hjemme flere eller alle dage om ugen for at mindske risikoen for smitte og spredning af coronavirus. Hvad end du er på job eller derhjemme, er det godt for din astma og allergi at være opmærksom på indeklimaet – og som en bonus hjælper et godt indeklima dig også til at tænke bedre.

Skab et godt indeklima, hvis du arbejder hjemmefra.  

Arbejder du - ligesom mange andre - hjemmefra i de her dage, så brug vores guide til at skabe et sundt indeklima: 

  • Når tiden er inde til frokostpause, så åbn vinduet i det rum, hvor du sidder og arbejder. Luftudskiftning er vigtig for et godt indeklima. Gør det samme, når du starter og slutter arbejdsdagen.

• Hold en stabil temperatur på minimum 20 grader og en lav relativ luftfugtighed i alle rum – også der, hvor du sidder og arbejder.

• Husk at tænde for emhætten, hvis du koger dig et æg til frokost eller laver en hurtig fiskefilet på panden. Udsugningen hjælper med at fjerne partikler fra damp og stegeos.

• Derhjemme er det formentlig dig selv, som står for rengøringen, og når man er ekstra meget hjemme, kræver det muligvis lige en ekstra støvsugning eller aftørring end normalt. Overvej, om du også lige skal afspritte dørhåndtag og andre flader, som man rører mange gange i løbet af en dag.

• Køb grønne planter, der ikke generer dine slimhinder og luftveje. Undgå planter og blomster, der dufter.

• En pause kan nemt bruges på at ordne lidt vasketøj, når du nu alligevel er derhjemme. Bluser, bukser og alt det andet bør dog ikke hænges indenfor, men tørres i tumbler, på tørreloft eller udenfor.

• Vi går en kold tid i møde, men det er bedst, at brændeovnen forbliver slukket. Tænd for radiatoren eller gulvvarmen i stedet – eller tag en sweater på, og lav en kop te til arbejdet.

• Har du fået ny kontorstol eller computer, så husk at lufte ud i 5 til 10 minutter flere gange om dagen. Nyt indbo, byggematerialer og også maling er nemlig noget tid om at afgasse, og gener fra det kan mindskes ved god udluftning med gennemtræk.

Vidste du?

  • De hyppigste indendørs årsager til allergi er husstøvmider og dyr.
  • De hyppigste årsager til irritation i luftvejene indendørs er tobaksrøg, parfume, støv, brændeovne og levende lys.
  • Vær også opmærksom på, om du har problemer med fugt og dårligt indeklima, som kan give gener i øjne, næse og luftveje og også vise sig ved utilpashed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Nyhed: 29.09.2020 

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning