Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Så startede pollensæsonen for græs

København 4 og Viborg 7. Pollensæsonen for græs er i gang - en uge før normal sæsonstart. Følg Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling, hvis du har allergi.

Pollensæsonen for græs er begyndt.

Både i København og i Viborg er der målt græspollen i luften, og sæsonen falder omkring en uge tidligere end en normal sæsonstart sidst i maj.

Hvor hård sæsonen bliver for græspollenallergikerne er dog endnu for tidligt at sige.

-Med græspollen i luften, starter sæsonen cirka en uge før normalt. Typisk varer den så henover sommeren og slutter først ud på sensommeren, da de forskellige græsarter blomstrer forskudt af hinanden. Vi kan desuden forvente, at sæsonen typisk topper omkring Skt. Hans, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af Pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

Svært at forudse sæsonen

For græsallergikere er nyheden om sæsonstart sandsynligvis én, de kunne være foruden. For med græs følger pollen, og med pollen følger høfeber. Og så er fodbold på plænen og kaffe i haven ikke altid lige sjovt.

- Hvordan det bliver for græspollenallergikere i år er svært at sige. Får vi lunt og godt vejr, måler vi typisk store mængder græspollen til gene for folk med høfeber, mens det ved køligt og ustadigt vejr ofte er knap så slemt. Men det afhænger blandt andet af vind- og vejrforhold henover de næste uger, hvor mange græspollen, vi kommer til at få, siger Karen Rasmussen.

Gode råd til dig med pollenallergi

Astma-Allergi Danmark og DMI udsender Dagens Pollenvarsling dagligt under pollensæsonen for græs, birk og bynke. Sammen med Dagens Pollental kan varslingen hjælpe pollenallergikere til at træffe de nødvendige forholdsregler med pollen i luften.

  • Få Dagens Pollenvarsling
  • Få Dagens Pollental
  • Astma-Allergi Danmarks Pollengrafer
     
  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.

Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99.

Telefonrådgivningen har åbent alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.

Kontakt

Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, telefon 43 22 16 71 eller 61 27 37 45.


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning