Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Sæson for svampesporer er startet

Så blev det sæson for svampesporer - og opstart for Dagens Svampesporeniveau fra Astma-Allergi Danmark. Er du allergisk kan du opleve høfebersymptomer.

15. juni 2017

 
Vi har fundet svampesporer i pollenfælden. 
 
Astma-Allergi Danmark indleder derfor sæsonen og begynder samtidig udsendelsen af Dagens Svampesporerniveau for skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria.
 
Det er de udendørs svampesporer, som flest er allergiske over for. 
 

Luftens indhold af svampesporer fra Alternaria og Cladosporium stiger lige nu.

Derfor melder vi Dagens Svampesporeniveau ud fra og med i dag og frem til sæsonen slutter i september eller starten af oktober - afhængigt af vejret.

Dagens svampesporeniveau bliver udsendt sammen med Dagens Pollental, der dagligt bliver offentliggjort på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, i pollenmailen og i Dagen Pollental-app.  
 
Alt efter hvor mange sporer, der er blevet indsamlet det seneste døgn, er niveauerne inddelt i lav, middel og høj. De fleste med allergi overfor svampesporer vil opleve symptomer, når niveauet er højt.
 

Gode råd mod sporeallergi

Er du er allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer, vil du typisk opleve høfebersymptomer som kløende og rindende øjne, tilstoppet næse og nysen. Nogle vil også reagere med astma. 
 
Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få symptomer:
 
• Luft ud i din bolig og læg din cykel, løbe- eller gåtur inden frokost eller hen under aften, hvor der er færrest svampesporer i luften
 
• Hold øje med Dagens Svampesporeniveau: Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er blæst og tørt vejr det optimale rejsevejr for sporerne.
 
• Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
 

Svampesporesæsonen i Danmark

Svampesporeniveauerne
Alternaria
Lav: 0-19 sporer
Middel: 20-99 sporer
Høj: > 100 sporer

Cladosporium
Lav: 0-1999
Middel: 2000-5999
Høj: > 6000
 

Læs mere:

 


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning