Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Psykolog: "Corona er en usynlig fjende, som kan skabe utryghed"

Symptomer, kontroller og medicin - det kan være meget indgribende i dagligdagen at leve med en kronisk sygdom. Når der opstår en usædvanlig situation, som fx corona-pandemien, bliver mange usikre og ængstelige. Det fortæller psykolog Lisbeth Frølich, der hjælper borgere igennem Astma-Allergi Danmarks Rådgivning.

Psykolog Lisbeth Frølich hjælper Astma-Allergi Danmarks Rådgivning med at tale med borgere, der er påvirkede af corona-pandemien.

Psykolog Lisbeth Frølich hjælper Astma-Allergi Danmarks Rådgivning med at tale med borgere, der er påvirket af corona-pandemien.

Corona-pandemien har påvirket alle i større eller mindre grad. Mange har været nødt til at ændre i deres daglige rutiner og finde nye måder at gøre tingene på – samtidig med, at der skulle navigeres i informationsstrømmen og meldinger fra myndigheder, der ikke altid var entydige.

Særligt har den store gruppe af kronisk syge astmapatienter i tiden med COVID-19 i høj grad mærket, hvad det vil sige at være udsat og sårbar – og det har kunnet mærkes hos Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, der under corona-pandemien har fået mange henvendelser.

Hvornår gør man det godt nok?

Psykolog Lisbeth Frølich er blevet tilknyttet Astma-Allergi Danmarks Rådgivning for at hjælpe bekymrede borgere. Hun nævner, at der i samtalerne særligt er ét aspekt, som går igen: Man vil gerne gøre det rigtige – for sig selv og for andre. Derfor ønsker man både at tage vare på sig selv og sine nære, samtidig med at man ikke smitter andre.

- Mennesker med høj grad af ansvarlighed og pligtopfyldenhed har under corona-pandemien kunnet føle stor stress, for ingen vidste, hvornår man er ansvarlig nok, siger Lisbeth Frølich og tilføjer:

- Der blev udstukket retningslinjer, men det usædvanlige var jo, at ingen vidste, hvad corona var. De kilder, man normalt søger information hos, var ikke entydige. Det giver mulighed for tvivl hos borgere, og særligt i forhold til helbred har vi slet ikke lyst til at være i tvivl. Det gav anledning til bekymringer hos nogle, i forhold til om man havde været ansvarlig nok over for sig selv, børn, forældre, partneren. Man pålægger sig selv en meget stor opgave, og uvisheden kan være en stor stressfaktor. Det har skabt frustrationer, og det er jeg stødt på en hel del.

Læs også: Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark

Den usynlige fjende

Det kræver generelt meget at have en kronisk sygdom - det skal tænkes ind i, hvordan man planlægger sin dagligdag. Det lærer mange at leve med på en fin måde, men for nogle er det rigtig svært. Når der opstår en usædvanlig situation, som fx corona-pandemien, forstærkes de faktorer, der i forvejen er krævende og svære i hverdagen. Det forklarer Lisbeth Frølich.

- Nogle mennesker har en forhøjet bekymring for eget helbred. For dem har det været en hård periode. Man bliver bombarderet med meldinger om, at man skal passe på, holde øje osv. Det er en usynlig fjende - sidder den mon på dørhåndtaget i Brugsen? Det er for mennesket generelt svært at håndtere det, vi ikke kan se, siger hun. 

Læs vores temasider om coronavirus

Bekymring kan føre til isolation

Angsten for ikke at blive smittet eller smitte andre har for nogle medført, at de isolerede sig fuldstændigt under corona-pandemien – og for nogle har det været svært at bevæge sig ud af isolationen igen, samtidig med at resten verden åbner op.

- Da nedlukningen gik i gang, og der var meget klare regler, var det til at have med at gøre. De fleste fik etableret fine rutiner, fandt ro i det og følte sig sikre. Nu er der pludselig en masse ting, vi gerne må igen – og det kan være kilde til utryghed, hvis man lige har vænnet sig til at gøre tingene på en anden måde, og der er en vis forudsigelighed i det. Vi mennesker er vanedyr.

- Der har også manglet nogle svar, fx da skoler og institutioner fik lov at genåbne. Usikkerheden blev udtalt i medierne, bl.a. gennem skoleledere der udtrykte tvivl om, hvordan de skulle gøre. Vi er flokdyr og biologisk bygget til at kunne mærke hinanden. Så når vi mærker utryghed og frustration hos andre, kan vi nemt blive smittet af det også selv. Omvendt, når der står et enigt panel og siger det samme, giver det en tryghed, og så indretter man sig efter det.

Anerkend bekymringen

Lisbeth Frølich siger, at man ikke skal presse sig selv for hårdt. Det er vigtigt at anerkende bekymringen uden at være slave af den. Hvis man er for bekymret, så er det vigtigt at udfordre bekymringen lidt i sit eget tempo.

- Nogle isolerer sig meget, fordi de ikke vil smittes eller smitte andre. Man kan have forskellige niveauer af bekymring – nogle føler sig for bekymrede og forstår ikke, hvorfor de ikke kan slappe af. Der kan man nemt føle sig fanget som en lus mellem to negle, fordi man på den ene side er bekymret og på den anden side føler, at man ikke børe være det, fordi andre ikke er bekymrede. Nogle savner at se folk, men de tør simpelthen ikke. Mit indtryk er, at det kan være svært at snakke om, men man er nødt til at være åben omkring det.

Gode råd, hvis du er bekymret for at bevæge dig ud i et genåbnet samfund

  • Det handler om at tage små steps, så man kan overskue dem. Når man skal udfordre sig selv, skal man netop ikke blive bange, man skal undgå at blive bange. Nervesystemet husker, når vi har været bange. Så tager vi en for stor udfordring, så husker vores krop det, og det kan blive sværere at tage det næste step.

 

  • Vær lidt kreativ i forhold til, hvordan du kan udfordre dig selv. Tænk over, ’hvad du tør’. Jeg snakkede fx med en, der skulle til at starte på arbejde igen, og det var vedkommende nervøs over. Jeg foreslog vedkommende at starte med blot at tage bussen derhen og se virksomheden udefra og så tage hjem igen. Dagen efter var der gået en masse på ferie, og så var det oplagt at sidde og arbejde i en time og så tage hjem igen.

 

  • Undgår du steder, hvor der er mange mennesker, så tænk over den gyldne middelvej. Måske er det fx nemmere at komme ud at handle, når der næsten ingen mennesker er. Man kan venligt hjælpe sig selv ud ad døren.

 

  • Det er ikke nødvendigt at isolere sig fra sociale sammenhænge. Der kan altid findes en løsning, så man mødes lidt på midten. Det er en god idé at italesætte sin frygt over for fx vennerne: ’Jeg har stadig svært ved det, hvordan kan vi være sammen, uden at jeg er alt for nervøs?’, ’Vi kan godt ses, hvis vi går en tur udenfor, eller vi kan godt komme til fødselsdagen, men vi bliver på terrassen.’ Man skal have en venlig hånd i ryggen på sig selv, der skubber en fremad stille og roligt.

Kilde: Psykolog Lisbeth Frølich

Kom i kontakt med psykolog Lisbeth Frølich igennem Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, hvis du har spørgsmål eller bekymringer om corona eller har en generel ængstelse i forbindelse med coronakrisen.

05.08.2020

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning