Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Pollenfælden er klar til en ny sæson

Pollenfælden er hentet ud af sit vinterhi og står klar til at indfange pollen. Det betyder, at Astma-Allergi Danmark allerede nu begynder at holde øje med årets første pollen.

Pollenfælden klar i København

Pollenfælden står nu klar på sin plads i København. Foto: Astma-Allergi Danmark

Pollensæsonen nærmer sig, og det samme gør tiden for irriterede øjne og tilstoppede næser. Som følge af den indtil videre milde vinter er det ikke ualmindeligt, at elletræer og hasselbuske begynder at blomstre i januar. Astma-Allergi Danmark har derfor monteret pollenfælden i København, 15 meter over jorden, klar til at fange årets første pollen.

Hvornår begynder pollensæsonen?

Pollensæsonens start afhænger af vejret i den kommende tid. Typisk begynder pollensæsonen i midten af februar, men en mild vinter kan have indflydelse på træernes udfoldelse og dermed på sæsonstarten.

– Indtil nu har vinteren været mild, hvilket kan give en tidlig pollenstart. Får vi imidlertid koldt vejr og frost, kan det udsætte sæsonstarten, fortæller Andrea Pil-Holm, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

Følg med i de bagudrettede, ugentlige pollenmålinger fra uge 3 på astma-allergi.dk her og her eller i appen Dagens Pollental under "Sæson".

Der er også risiko for, at varme vinde fra syd og sydøst trækker pollen fra andre lande ind over Danmark. Derudover kan en hasselbusk, der står beskyttet placeret i haven, afgive pollen lokalt tidligere, end det registreres i Astma-Allergi Danmarks pollenmålinger. Nogle pollenallergikere kan derfor måske allerede mærke, at de første pollen er i luften og bør tage sine forholdsregler og forberede sig på den kommende pollensæson.

Når pollenniveauerne i luften stiger, kan de daglige pollenmålinger findes i appen Dagens Pollental, på Twitter, på astma-allergi.dk og via pollenmailen

Få gode råd om pollenallergi

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning står klar til at guide og hjælpe med individuel vejledning om din allergi, så du lettere kommer igennem sæsonen. Rådgivningen er åben fra mandag til fredag 9.00 – 12.00 samt onsdag 16.00 – 18.00. Som medlem af Astma-Allergi Danmark får du adgang til vores Medlemsrådgivning. Her kan du få skriftlig rådgivning eller booke et opkald fra en rådgiver, når det passer dig.

Når først pollensæsonen er over os, kan det være svært at undgå at blive udsat for pollen udendørs, for de små luftbårne pollen kan flyve langt. Vi har derfor samlet en lang række gode råd om pollen, så du kan komme bedst muligt igennem sæsonen.

Nyhed: 09.01.20

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning