Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Pollenallergikere kan mærke, at hasselbuskene står på lur

Den seneste tids milde vintervejr kan påvirke enkelte hasselbuske til at udsende pollen tidligere end sædvanligt. Derfor kan nogle pollenallergikere muligvis få symptomer, selvom pollensæsonen ikke for alvor er startet.

Hasselbuskene står på lur til at udsende pollen

Hasselbuskenes rakler står på spring til at sende pollen i luften. Foto: COLOURBOX

Med varmere vintermåneder er det ikke længere ualmindeligt, at enkelte hasselbuske kan begynde at blomstre i januar. I nogle særlige tilfælde kan hasselbuskens karakteristiske gule rakler være fuldt udviklede, mens andre rakler langt fra er modne.

Står hasselbusken beskyttet, fx lunt placeret i haven, kan den lokalt afgive pollen tidligere end det registreres i pollenmålingerne. 

Blæsevejr tager pollen med til Danmark

Vindforhold har også indflydelse på om man kan fornemme pollen i luften. Der har i de seneste dage været sydvestenvind fra Tyskland ind over landet, og vinden kan blæse gæstepollen fra sydligere egne hele vejen nordpå og op til os i Danmark.

En følsom hasselpollenallergiker kan derfor godt mærke, at de første pollen er i luften, og bør allerede nu tage sine forholdsregler og forberede sig på den kommende pollensæson. 

Astma-Allergi Danmarks rådgivning sidder klar med information og vejledning på tlf.: 43 43 42 99, mandag-fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18. 

Vejret i den kommende tid afgør pollensæsonens start

Indtil videre har vores pollenfælde dog kun fanget få hasselpollen. Pollensæsonen er derfor ikke skudt i gang endnu. Når pollenniveauerne stiger, og betingelserne for en mere effektiv pollenspredning får flere pollenkorn til at nå pollenfælderne, starter vi udsendelsen af Dagens Pollental. 

Normalt starter en typisk pollensæson for de tidligst blomstrende forårstræer, hassel og el, midt i februar, men det afhænger af vejret i den kommende tid. Fortsætter det milde vintervejr, kan vi risikere at stå over for en tidlig sæsonstart.

Det ser dog ud til, at en periode med frostgrader er på vej. Frostperioder kan sætte blomstringen på pause, ligesom der heller ikke spredes pollen i vådt, gråt og koldt vejr.

Nyhed: 02.02.2018

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning