Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Politikere testes for allergi

Det er blevet tid til priktest af folketingspolitikere og embedsmænd. Sammen med Allergiklinikken Gentofte tager Astma-Allergi Danmark igen på Christiansborg og får samtidig en god snak om allergiområdets udfordringer.

Foto: Charlotte Antschukov Kjær
 
Da Folketinget samledes til åbningsdebet første tirsdag i oktober, tænkte de færreste af landets politikere nok på den netop afsluttede pollensæson. Men det burde de måske.
 
For pollenallergi stopper som bekendt ikke med sæsonens afslutning. Det fortsætter næste sæson og sæsonen efter. Og har man andre former for allergier, plages mange endda året rundt. 
 
Allergien koster sygedage betalt af arbejdsgivere og statskassens lommer. Og samtidig koster det den enkelte helbredet, når den overtager styringen og fjerner livskvaliteten i hverdagen.
 
Det ved man hos Astma-Allergi Danmark. 
 
Derfor slår organisationen igen i år et smut om de danske politikere og embedsmænd på Christiansborg med priktest og lungefunktionsmåler i den ene hånd og spørgsmål til allergisagen i den anden. 
 
 

1,5 mio. danskere er ramt af allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem, og det har konsekvenser både for samfundet og den enkelte.

- Anne Holm Hansen

- Derudover mangler der læger til at håndtere de mange patienter, hvilket Sundhedsstyrelsen gjorde regionerne opmærksomme på tidligere på året, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark og tilføjer:
 
- Så nu vi er på Christiansborg, vil vi da gerne lige høre politikerne om hvorfor, det forholder sig sådan.
 
Forventer stor interesse
 
Med til arrangementet har Astma-Allergi Danmark også Klinik for allergi fra Gentofte Hospital, som står for udførslen af priktests. Og selvom politikerne også vil blive spurgt ind til allergisagens mangelområder, lyder opfordringen fra Anne Holm Hansen, at politikerne skal være hurtigt ude, når invitationen rammer indbakken.
 
- Når vi har besøgt Christiansborg med tilbud om priktest har interessen altid været virkelig stor. Så det gælder om at være hurtig ude med tilmeldingen, hvis man er politiker eller embedsmand og arbejder på Christiansborg, siger Anne Holm Hansen.

Tid og sted:

Priktest og måling af lungefunktion finder sted i Fællessalen på Christiansborg: Tirsdag den 24. oktober kl. 10.00 – 15.00.

Fakta

  • Over 1 million voksne danskere lider af allergi
  • Pollenallergi kostede 266.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage i pollensæsonen 2014
  • Pollenallergi forringer livskvaliteten hos 4 ud af 10 patienter (42 %)
  • Flere end 2 ud af 5, der lider af allergi har ikke fået en diagnose.

Nyhed 13. oktober 2017 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning