Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Så gør vi det igen. Prikker til politikerne. Og alle jer andre.
Foto: Sophia Andersen
Sammen med Klinik for allergi fra Gentofte Hospital pakker Astma-Allergi Danmark onsdag den 1. marts bilen og sætter kurs mod Christiansborg. Her kan landets politikere få en priktest og få målt deres lungefunktion.
Noget mange, ifølge vicedirektør i Astma Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, gerne benytter sig af.
-Vi får altid rimeligt hurtigt fyldt op til prikttest, så det gælder om at være hurtig, hvis man er politiker eller embedsmand og arbejder på Christiansborg, siger hun.
Det er på fjerde år, at Astma-Allergi Danmark gæster politikerne på Christiansborg. Og ifølge Anne Holm Hansen er begivenheden en god mulighed for at vende astma- og allergiområdet med landets beslutningstagere.
- Vi møder jo politikere over hele spektret fra liste A til Å. Det gør arrangementet til en oplagt mulighed for en snak om allergiområdets udfordringer. Her fungerer dette arrangement rigtigt godt til at få en dialog i gang - også selvom vi måske ikke altid er helt enige,” siger hun.
Tirsdag den 2. maj kl. 15-18 har du selv mulighed for at få målt din lungefunktion eller få en priktest. Det foregår på Højbro Plads i København, hvor Astma-Allergi Danmark rykker ind med pop-up have, allergivenlige planter, allergirådgivere og læger.
Tilmelding foregår ved fremmøde på dagen.
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.