Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Peanutallergikere går lysere fremtid i møde

Et nyt vaccineforsøg viser, at en person med svær peanutallergi kan vænnes til at tåle små mængder peanuts. Et vigtigt skridt til at hjælpe mennesker med livstruende allergier, lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

15-årige Christoffer McEwan kan nu indtage små mængder peanuts. Det har han aldrig kunnet før. Foto: Fie Krøyer Dahl / Astma-Allergi Danmark

Hele sit liv har 15-årige Christoffer McEwan haft svær peanutallergi. Hvis han utilsigtet kom til at spise noget med spor af peanuts i, fik han ondt i maven og kvalme og kunne i værste fald ende med at få en livstruende allergisk reaktion, også kaldet anafylaksi.

Men nu har en peanutvaccine ændret Christoffers hverdag. Han har deltaget i et netop afsluttet forskningsprojekt på Odense Research Center for Anaphylaxis, hvor han under forskernes bevågenhed har indtaget en stigende mængde peanuts.  

Det betyder, at Christoffer i dag kan indtage en mindre mængde peanuts uden at få symptomer. Mængden er 30 gange større end den, han kunne indtage for et år siden, da forsøget startede. I Christoffers tilfælde svarer det til omkring 17 peanuts.

 

Jeg kan spise små mængder peanuts, og det har jeg aldrig kunnet før. Det er så fedt og har gjort min hverdag nemmerer

- Christoffer McEwan

Allergi kan være livstruende

Patientforeningen Astma-Allergi Danmark glæder sig over, at peanutallergikere forhåbentlig går en lysere fremtid i møde.

 

Mange mennesker lever i dag med stor risiko for pludselig at få en livstruende allergisk reaktion. Den angst og de begrænsninger, det medfører, har stor indflydelse på den enkeltes hverdag og livskvalitet. Og det skal tages alvorligt.

- Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Vaccine i sigte

For nuværende har vaccinen mod peanutallergi kun været tilgængelig som en del af forskningsprojektet. Centerleder på Odense Research Center for Anaphylaxis, professor og overlæge Carsten Bindslev-Jensen, er optimistisk. Han vurderer, at en vaccine mod peanutallergi vil være tilgængelig inden for en overskuelig fremtid, når man tager de foreløbige positive resultater i betragtning. 

Hvordan vaccinen, som skal tages gennem munden, virker på længere sigt, er dog uvist.

 

Vi ved fra vacciner, som sprøjtes ind, fx mod græs, at når man har fået den gennem fx fem år, så holder effekten. Men vi aner ikke noget om, hvor længe de vacciner, som gives oralt, virker.

- Carsten Bindslev-Jensen, professor, overlæge og centerleder på Odense Research for Anaphylaxis.

Se Christoffers smage ægte peanut for første gang

FAKTA

  • Seneste danske undersøgelse (DARC kohorten, 2009) viste, at 0,6 % ved 6 års alderen havde peanutallergi. Af dem har 50-90% det i så svær grad, at det kan være livsfarligt at indtage bittesmå mængder - altså madvarer, hvor der blot står "indeholder spor af jordnødder".
  • Anafylaksi er en voldsom og potentielt livstruende allergisk reaktion. Anafylaksi kan opstå i forskellige grader, hvor anafylaktisk shock er den mest alvorlige med bevidstløshed, kredsløbssvigt og potentiel død. De hyppigste årsager til anafylaksi er allergi over for fødevarer, lægemidler og insektgift.
  • Eksperimentér ikke med at indtage peanuts på egen hånd, hvis du har allergi over for fødevaren. Forsøg med vacciner mod fødevareallergi skal altid foregå under kontrol af læge eller sundhedsfagligt personale, da det kan medføre alvorlige allergiske reaktioner.
  • Hos Astma-Allergi Danmark kan du få rådgivning om bl.a. allergiske reaktioner. Du kan ringe til Rådgivningen på tlf. 4343 4299.

Kilde: Astma-Allergi Danmark og Odense Research Center for Anaphylaxis

Læs hele temaet om peanutallergi i AstmaAllergi-bladet

Klik her for at downloade temaet

Nyhed: 01.11.2017


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning