Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nyt allerginetværk tildeles stor pris

Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital har sammen med Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet fået tildelt prisen Clinical Academic Group (CAG) inden for allergi. Astma-Allergi Danmark deltager som ekstern partner.

Grafik: Videncenter for Allergi

Det bliver med øget fokus på allergisagen, når klinikere og forskere fremover sætter sig sammen i det nye faglige netværk, Clinical Academic Group (CAG) for Allergi, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem forskning, klinisk arbejde og uddannelse inden for allergien.

Ledere af CAG for Allergi er professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital og professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Astma-Allergi Danmark vil som patientforening deltage i netværket som ekstern partner.

Vigtigt for allergiområdet

At der nu er blevet etableret så stærkt og professionelt et netværk for allergi glæder vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

- Med etablering af en CAG for Allergi med den enorme kompetence, der ligge bag, er rigtigt vigtigt for allergiområdet. Det glæder os meget, at allergisagen nu får det nødvendige løft, siger Anne Holm Hansen.

CAG for Allergi består af et netværk af forskere og klinikere, der har til formål at påvirke og forbedre forløbet for patienter med allergiske sygdomme, udvikle nye allergibehandlinger og fremme vidensdeling indenfor området.

Hvad er en CAG?

Etableringen af CAG (Clinical Academic Group) er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden. En CAG er et stærkt, fagligt orienteret netværk, som skal løfte samarbejdet mellem klinikere og forskere på hospital og universitet til et nyt niveau og med konkrete og banebrydende resultater for øje. 

 

CAG for Allergi har som mål at optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet samt at udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik, at identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi og skabe nye uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling. 

 

Kilde: Videncenter for Allergi 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning