Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nye regler mod allergi fra maling og rengøringsmidler

EU har besluttet at sænke grænseværdien for, hvornår rengøringsmidler og maling skal mærkes, hvis de indeholder det allergifremkaldende stof MI.

EU har vedtaget nye regler for mærkning af maling og rengøringsprodukter med MI.

Konserveringsmidlet MI tilsættes bl.a. i maling og rengøringsmidler. Foto: Colourbox

Hidtil har det kun været lovpligtigt at mærke rengøringsprodukter og maling som allergifremkaldende, hvis de indeholder mere end 1,0% af konserveringsmidlet MI. 

Fremover skal produkterne mærkes, hvis de indeholder bare 0,0015% eller mere MI. 

Det er resultatet af en afstemning i EU fornylig, som dermed også kommer til at gælde Danmark.

Danske instanser har presset på

MI (methylisothiazolinon) er et konserveringsmiddel, der bl.a. tilsættes i maling, rengøringsmidler, lim og nogle plejeprodukter. 

Gennem de senere år er der ifølge Videncenter for Allergi sket en kraftig stigning i allergiforekomsten over for MI hos forbrugere.

Flere danske instanser har derfor længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI.

EU strammer grebet om MI

Astma-Allergi Danmark mener, at de nye regler er endnu et skridt på vejen og ser gerne et samlet forbud mod MI i alle produkter.

Sidste år blev der i EU vedtaget et forbud mod at bruge MI i plejeprodukter, der bliver på huden, som fx makeup, deodorant og bodylotion.

Den tilladte grænse for mængden af MI i produkter, som vaskes af huden - fx sæbe og shampoo - blev sidste år sænket fra 0,01% til 0,0015%. 

Gå efter Den Blå Krans og undgå MI

Hvis man som forbruger vil være sikker på at undgå MI, anbefaler Astma-Allergi Danmark, at man bruger allergimærket Den Blå Krans som pejlemærke.

Det gælder plejeprodukter såvel som andre forbrugerprodukter som maling, bleer eller toiletpapir.

Astma-Allergi Danmark har fx godkendt en maling med allergimærket Den Blå Krans

De nye regler for mærkning af MI forventes at blive bindende fra slutningen af 2019.

Nyhed: 09.03.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning