Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Der er nu kommet to tandpastaer med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Asthma Allergy Nordic.
Nu kan du få tandpasta med allergimærket Asthma Allergy Nordic. Foto: Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark har modtaget mange henvendelser fra medlemmer og brugere, der har manglet allergimærket tandpasta. Derfor er det godt nyt, at Astma-Allergi Danmark nu har mærket to tandpastaer.
Tandpastaerne hedder Folktandkräm Baby og Proxident Care og kan købes på forskellige online webshops.
Det er blandt andet aromastofferne i tandpastaer, som kan give allergiske reaktioner i munden. Allergien viser sig primært ved rødme og hævelse i mundslimhinden.
Har man allergi overfor aromastoffer i tandpasta, kan symptomer derfor forsvinde, hvis man skifter til tandpasta uden smagsstoffer. Det fastslås blandt andet i et ph.d.-studie fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet fra 2017.
Du kan finde de allergimærkede tandpastaer i appen Kemilex, som hjælper dig med at finde produkter uden indholdsstoffer, der har en særlig risiko for allergi.
I Kemilex kan du også læse vurderingen af alle indholdsstoffer, Astma-Allergi Danmarks allergimærkning har vurderet.
Nyhed: 10.10.2019
Som allergiker i Danmark står du ikke alene. Omkring 1,5 millioner danskere lider nemlig af en eller flere overfølsomhedssygdomme, fx for fødevarer, dyr og husstøvmider.
I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.
Vi er din medlemsforening.
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.