Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, om der er sket ændringer i forhold til personer i øget risiko for at blive hårdt ramt af COVID-19. Samtidig har de opdateret deres gode råd til målgruppen og samlet dem i en overskuelig pjece.
Sundhedsstyrelsen har samlet deres gode råd til 'øget risiko'-gruppen i en overskuelig pjece.
Er man i 'øget risiko'-gruppen, kan man i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19-epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn, skriver Sundhedsstyrelsen.
Hvis du allerede før COVID-19 epidemien tog særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, fx pga. et nedsat immunforsvar, så skal du fortsat gøre det.
Sundhedsstyrelsen har nu udgivet en pjece med information og gode råd til borgere, der er i øget risiko for at blive hårdt ramt af COVID-19.
Sundhedsstyrelsen anbefaler personer i øget risiko:
Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte og betydningen af dennes samlede sygdomme og tilstande.
På astma-allergiområdet handler det om:
Voksne:
Svær astma kan være en selvstændig særlig risiko hos:
Er du under 65 år og har mild eller moderat astma, er du uden for risikogrupperne.
For KOL-patienter er man omfattet, hvis man har svær KOL:
Derudover har Sundhedsstyrelsen vurderet, at risikogrupperne for voksne omfatter bl.a.:
Børn:
Børn smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere og kortere sygdomsforløb ved COVID-19. Det gælder også børn med kronisk sygdom.
Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande betragtes dog som værende i øget risiko, typisk børn, der også under omstændigheder uden epidemi med COVID-19 har særlige foranstaltninger, fx særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Børn, der betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi.
Børn, der på nuværende tidspunkt vurderes at være i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID19, kan for børn med lungesygdom, ud fra en individuel vurdering, indbefatte bl.a.:
Det er den aktuelle vurdering, at det drejer sig om meget få lungesyge børn i ovennævnte risikogrupper, der ikke kan være i dagtilbud/skole. Øvrige børn med lungesygdom, herunder velbehandlet astma, er ikke i "særlig risiko".
Tager du immunhæmmende medicin for din sygdom, er du ikke i øget risiko for at blive smittet i forhold til raske, men du har formentlig en større risiko for at udvikle alvorlig sygdom ved COVID-19. Hos langt de fleste patienter vil lægen anbefale at fortsætte med den immunhæmmende behandling. Hvis du stopper med behandlingen, kan det medføre opblussen af den sygdom, som medicinen retter sig mod, og du risikerer, at den immunhæmmende medicin skal øges for at få ro på sygdommen igen. Du bør spørge din behandlende læge for en individuel vurdering.
Da det antages, at personer, der hoster og nyser meget, smitter mere, end personer med få eller ingen symptomer, er det vigtigt, at både dine høfeber- og astmasymptomer er velbehandlede, så du ikke medvirker til at øge smittespredningen, hvis du OGSÅ har COVID-19.
Det er altid vigtigt, at du er velbehandlet, da det styrker lungefunktionen og minimerer langvarige skader i lungevævet.
Du bør bruge mundbind, hvis du er i øget risiko og færdes steder, hvor der er mange mennesker. Typiske eksempler vil være:
Du behøver ikke bruge mundbind i dit eget hjem.
Det generelle krav om brug af mundbind breder sig. Mundbindet er et supplement til de generelle anbefalinger om at holde afstand, om god håndhygiejne, begrænsning af fysisk kontakt, hyppig rengøring hjemme og på arbejdspladsen, og at vise hensyn til hinanden. Og det er fortsat vigtigt, at man ved mistanke om COVID-19 bliver hjemme og selvisolerer sig.
Det er vigtigt at pointere, at det i udgangspunktet ikke er farligt at bruge mundbind, hvis man har astma. Hvis du oplever ubehag, vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelse, kan du evt. prøve mundbindet af i trygge omgivelser, fx hjemme, så du bliver fortrolig med det, og lærer din vejrtrækning at kende med mundbindet på.
Er det svært for dig, trigger det din astma eller får du eksem ved brug, så informerer Sundhedsstyrelsen om, at stofmundbind kan være et godt alternativ for personer, som ikke har mistanke om COVID-19, og som ikke er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. Ansigtsvisir er også et alternativ i en række situationer, når de anvendes korrekt.
Astma-Allergi Danmark opfordrer personer i øget risiko til i videst muligt omfang at følge Sundhedsstyrelsens udmelding om at anvende de CE-godkendte mundbind, hvor filtreringsgraden er veldokumenteret.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er mundbind af type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte og til at beskytte bæreren selv.
Er det helt umuligt for dig at anvende engangsmundbind, stofmundbind eller visir, så oplyser Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt, at bl.a. følgende personer er undtaget fra anbefalinger om at bruge mundbind i det offentlige rum, som fx i den kollektive trafik:
Hvis du af ovennævnte årsager ikke kan bære mundbind eller visir, behøver du ikke dokumentere dette med en lægeerklæring. Tvivlen kommer den rejsende til gode.
Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.
Du skal drøfte og aftale de konkrete tiltag med din arbejdsgiver.
Gode råd til din arbejdsgiver
Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 9-12 samt onsdag fra kl. 16-18. Kontakt Rådgivningen på 4343 4299.
Er du medlem, kan du også booke en tid, hvor du bliver ringet op. Du har som medlem også mulighed for at modtage skriftlig rådgivning, hvis du ønsker det.
Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger
Kilde: 17.09.2020
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.