Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
En ny national handleplan, som skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge, er i denne uge blevet vedtaget i Folketinget. En udvikling, som Astma-Allergi Danmark er meget glade for.
Ny handleplan skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge. Foto: Colourbox
Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge. Men en ny handleplan skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge i fremtiden.
Med den nye plan betyder det blandt andet, at tobaksvarer skal være skjult i butikkerne, røgfri skoletid for grundskoler og ungdomsuddannelser og neutral indpakning af cigaretter uden grafik, logoer og farver.
Handleplanen blev vedtaget med et stort flertal i folketingssalen den 15. december 2020.
Astma-Allergi Danmark mener, at alle har ret til frisk luft. Derfor er den nye handleplan mod børns og unges rygning i kæmpe skridt i den rigtige retning.
Tobaksrøg indeholder tusindvis af forskellige kemiske stoffer, hvoraf mange har en skadelig virkning på lungerne. Rygning har derfor en stor negativ effekt på hele kroppen og resulterer blandt andet i dårligere astmakontrol.
Derudover er børn, der udsættes for passiv rygning, langt mere udsat i forhold til at udvikle astma.
Rygning og astma er en farlig cocktail – ikke mindst for børn og unge. Derfor bakker Astma-Allergi Danmark op om Røgfri Fremtid!
Røgfri Fremtid blev dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden i 2017.
Nyhed: 17.12.2020
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.