Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nu kan du få makeup med allergimærket Den Blå Krans

Endelig kan danskere med allergi, eller danskere som ønsker at forebygge allergi, føle sig trygge ved deres valg af makeup. Nu er det muligt at købe kosmetik med allergimærket Den Blå Krans.

Makeup allergimærket Den Blå Krans

Det er nu muligt at købe kosmetik med allergimærket Den Blå Krans. Foto: Colourbox

Mange unge og voksne bruger dagligt makeup, og for nogle kan det føles ganske uundværligt. Derfor har makeup med det internationale allergimærke Den Blå Krans længe stået på ønskelisten hos allergikere og forbrugere, der ønsker at forebygge allergi.

Det er derfor gode nyheder fra Astma-Allergi Danmark, at det nu bliver muligt at vælge makeup med allergimærket Den Blå Krans.

 

Vi ønsker at gøre det let for forbrugerne at finde produkter med lav allergirisiko, og vi er derfor glade for, at det nu også er muligt at træffe et allergivenligt valg, når det gælder makeup

Rikke Bille, chef for Den Blå Krans hos Astma-Allergi Danmark.

Makeup udfordrer allergikere

Ifølge Videncenter for Allergi lider mindst 10 procent af den danske befolkning af hudallergi over for blandt andet parfume og konserveringsmidler, som er nogle af de indholdsstoffer, folk hyppigst får hudallergi af. 

Makeup med allergimærket Den Blå Krans gør det lettere for allergikere at finde produkter, de kan tåle, og hjælper samtidig forbrugere, der ønsker at forebygge allergi. Hyppig brug af makeup kan nemlig øge risikoen for at udvikle hudallergi over for de stoffer, der anvendes i produkterne.

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning modtager henvendelser fra kvinder i alle aldre, der enten oplever gener ved at bruge makeup i hverdagen, eller ønsker at forebygge allergi. Derfor er Astma-Allergi Danmark rigtig glade for, at det nu er muligt at imødekomme deres behov.

Mascara og BB creme med Den Blå Krans

De første makeup-produkter med allergimærket Den Blå Krans er allerede på vej fra kosmetikformaet LØWÉN og Matas’ egne produkter, de kendte ’Striber’. Hvor det danske kosmetikfirma LØWÉN lancerer tre mascaraer, lancerer Matas foreløbigt to "BB Ansigtssolcremer" med Den Blå Krans.

 

Vi er meget stolte over, at vores mascaraer nu bærer allergimærket Den Blå Krans. Tryghed for forbrugeren er en vigtig del af LØWÉNs værdisæt, og Den Blå Krans er en blåstempling af vores allergivenlige makeup

Filip Løwén Nielsen, stifter af LØWÉN

Matas har igennem flere år leveret plejeprodukter fra deres egen linje med allergimærket Den Blå Krans og udvider nu sortimentet til også at omfatte makeup.

 

Det er vigtigt for os, at vores sortiment favner alle, og dermed også forbrugere med allergi og dem, der ønsker at forebygge. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu også kan tilbyde kosmetik med Den Blå Krans

Elisabeth Toftmann Klintholm, chef for Investor Relations og Corporate Affairs i Matas

Makeup med Den Blå Krans indeholder ikke:

  • Ingredienser, der er kendt for at have en særlig risiko for at give hudallergi
  • Parfume
  • Allergifremkaldende konserveringsstoffer som IPBC, MI og formaldehyd

Forurening med metaller (nikkel, kobolt og krom) er ikke omfattet af deklarationspligten. Derfor kan man som forbruger ikke vide, hvor meget metal et produkt indeholder. Hvis man vælger makeup med Den Blå Krans, er man sikker på, at forureningen med metaller er så lav som muligt. Mængden for hvert metal må således ikke overstige 1 ppm (totalmetal) i produktet.

Læs mere her

Nyhed: 20.02.2018

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning