Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Nu er allergimærkede mundbind på vej

Snart er der hjælp på vej til de forbrugere, som reagerer allergisk på mundbind. For første gang er det lykkedes Astma-Allergi Danmark at allergimærke mundbind, som du trygt kan bære med visheden om minimal risiko for allergiske reaktioner.

De allergimærkede mundbind er på vej til dig, der ønsker at passe på din hud. 

Siden regeringen gjorde det obligatorisk at bære mundbind flere steder i offentligheden, har vi været i kontakt med flere medlemmer og borgere, som oplever gener af at bære mundbind – nogle oplever bl.a. at få udslæt eller kontakteksem af nogle typer mundbind, mens andre generelt er nervøse for indholdsstofferne i mundbindene, da disse ikke er angivet på pakningen. 

Vi har arbejdet hårdt for at vurdere og godkende mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, så du som bruger og allergiker kan være tryg ved at bruge mundbind, hvor der er en minimal risiko for allergi. 

Allergi eller irritation?

Gener fra brug af engangsmundbind kan opstå på grund af allergi over for specifikke indholdsstoffer – men de kan også opstå på grund af irritation af huden.  

Du kan opleve irritation af huden, hvis du bærer mundbind i længere tid. Irritationen kan for eksempel skyldes friktion mellem elastikken og huden bag ørerne, eller at nogle mundbind kradser på kinder og hage. Det fugtige miljø, som kommer ved brug af mundbind, kan også være årsag til hudgener. 

Viden om, hvor ofte hudgener skyldes allergi eller irritation, er ikke så stor, og det er desværre ikke muligt at se på udslættet, om det skyldes allergi eller irritation. Det er altid en god idé at opsøge egen læge for en udredning af eventuelle allergier. 

Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind ikke kan afhjælpe irritation på huden. Allergimærkede mundbind kan derimod minimere risikoen for, at du oplever reaktioner på grund af allergi. 

Hvilke allergifremkaldende stoffer kan findes i mundbind

Når du vælger et mundbind med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, undgår du indholdsstoffer med særlig risiko for allergi. 

Allergifremkaldende stoffer i engangsmundbind kan blandt andet være latex eller gummikemikalier i elastikken, kolofonium og konserveringsstofferne MI og formaldehyd i det stoflignende materiale eller nikkel i næseklemmen, hvis den er af metal. 

Svært at navigere i markedet

I nogle tilfælde er man som borger ikke klar over, at man er allergisk over for et givent stof. Derfor kan det være en det en god idé at gå efter mundbind med allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, da produkterne er vurderet i forhold til en evt. allergirisiko.

Mundbindene er grundigt vurderede

Med de allergimærkede mundbind har Astma-Allergi Danmark gjort arbejdet for dig. Vores faglige eksperter har nøje gennemgået alle materialerne og indholdsstofferne i flere typer mundbind, og du kan derfor være sikker på at vælge et allergivenligt mundbind, hvis du går efter vores allergimærkning.

Vi arbejder lige nu på højtryk for at få klarhed over, hvornår og hvor du som forbruger kan købe mundbind med allergimærkningen Asthma Allergy Nordic.

Nyhed: 07.01.2021 

Medlemskab for dig med eksem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med børneeksem og hudallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning