Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Leg og lær om astma og allergi

Over 1 million danskere har astma og allergi. Få inspiration til aktiviteter derhjemme og i naturen med en række gratis redskaber fra Astma-Allergi Danmark.

Den gratis flip-flap fra Astma-Allergi Danmark giver nye ideer til sjove lege og træningsøvelser, som tager hensyn til, at børn og voksne med astma også kan være med. Foto: Tine Duch.
 

Der er rig mulighed for inspiration til efterårets aktiviteter med Astma-Allergi Danmarks gratis redskaber. Bliv eksempelvis klogere på madallergi og allergifremkaldende planter med mobilen og fold lungerne ud med den sjove kæmpe flip-flap.

Hvad skal vi spise?

Skal der laves mad, så hav appen Madallergi ved hånden. Appen indeholder over 200 opskrifter, som er udviklet i forhold til de mest alment kendte allergener som fx mælk, æg, hvede og jordnødder.

I appen er der også mulighed for at vælge mellem følgende opskriftskategorier: Hovedretter, morgenmad, pålæg, salat, suppe, dessert, bagværk og tilbehør. Det gør det nemt at finde allergivenlige opskrifter, som alle kan tåle. Download Madallergi til iPhone i AppStore eller find opskrifterne i Astma-Allergi Danmarks opskriftsdatabase.

Fold lungerne ud

Daglig motion er godt – også hvis man har astma. Den store flip-flap giver nye ideer til sjove lege og træningsøvelser, som tager hensyn til, at børn og voksne med astma også kan være med.

Med flip-flappen får man trænet både koordination, kondition og kræfter. Gør den til et sjovt indslag, når familie eller venner er samlet. Flip-flappen er gratis. Den kan bestilles via info@astma-allergi.dk og du kan også printe den selv.

Ta' på plantejagt

Trænger I til at komme ud i naturen, så er appen PlanteGuide god at have med. Brug appen som opslagsværk, når I er på tur og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, I finder undervejs.

Alle kan få glæde af PlanteGuide - ikke mindst pollenallergikere, som kan bruge den som hjælp til at genkende de mest almindelige pollensyndere som fx birk, hassel og bynke. Download PlanteGuide til iPhone i Appstore.

Nyhed: 22.09.2017

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning