Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hudsult: Får din hud nærkontakt?

Berøring er vigtig, for at vi føler os trygge og for vores tilknytning til andre. Man kan sige, at det er et fysisk behov at blive rørt ved. Men behovet er ikke lige let for alle at få dækket. Nogle hudpatienter savner kropsligt nærvær – og kan komme til at lide af det, man kalder for hudsult.

Mange eksempatienter savner berøring i hverdagen.

Mange eksempatienter savner berøring i hverdagen. Grafik: Colourbox

Den varme følelse, som spreder sig i kroppen, når man bliver aet på ryggen, og tryghedsfølelsen, der kommer af et langt kram, tænker mange muligvis ikke så meget over.

Det er ikke altid lige til at sætte ord på, hvordan det føles. For de fleste er det bare rart. Men følelsen af velbehag har faktisk en videnskabelig forklaring, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. 

Mellem kroppen og hjernen sker der nemlig et samspil, hvor vi modtager input fra vores sanser – fra vores syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Det er sanserne, der bliver stimuleret i mødet med vores omverden.

Ved berøring af huden kommer der elektriske signaler i nerverne, og der bliver frigivet forskellige hormoner, som kaldes signalstoffer. Den rare fornemmelse, vi får, når vi bliver rørt ved på en behagelig måde, kommer af hormonet oxytocin. 

Oxytocin er et socialt hormon, som bliver frigivet i hjernen, når huden bliver rørt ved. Hormonet hjælper os til at knytte bånd til dem, som rører ved os, eller dem, vi er sammen med, når vi bliver rørt ved. På den måde er vores følelser forbundet med huden.

Kom med på Eksemskole

• Bliv klogere på eksem - deltag gratis i vores eksemskoler rundt omkring i landet.

Læs mere her

Eksemhud kan virke afskrækkende

Vi kan også savne berøring. Hvis vi ikke bliver rørt ved ofte, kan vi føle os ensomme, triste og frustrerede. Det kaldes også for hudsult.

– Selvom der ikke findes nogen egentlig definition på hudsult, så har man en formodning om, at nogle mennesker oplever, at deres oxytocin-niveau er for lavt. Ved at blive rørt ved og være fysisk sammen med andre mennesker får de frigivet oxytocin og føler en tilfredsstillelse ved det, forklarer Troels W. Kjær. 

Alle kan komme til at opleve hudsult, men det er især folk, der er isolerede, som bliver påvirket – for eksempel ældre på  plejehjem eller mennesker, som af andre årsager ikke har kontakt med så mange andre.

Men man behøver ikke at leve isoleret for at komme til at lide af hudsult. Også mennesker i parforhold og med et godt netværk omkring sig kan savne berøring.

Mange hudpatienter, for eksempel mennesker med kronisk eksem, er meget opmærksomme på, hvordan deres hud ser ud, når det kommer til at blive rørt ved – og nogle oplever endda, at deres hud virker afskrækkende på andre. Det fortæller Hanne Faarup, der har arbejdet med hudpatienter i 21 år som dermatologisk sygeplejerske og sundhedscoach. 

Frygten for at være ulækker

– Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”, fortæller Hanne Faarup. 

Oplevelser, hvor andre har været tilbageholdende med at røre ved en på grund af hudens tilstand, kan føre til en stor selvbevidsthed hos patienter med hudlidelser. For nogle fører det til en overbevisning om, at alle andre synes, deres hud ser frastødende ud.

Hanne Faarup har erfaring med patienter, der fortæller, at nogle ekspedienter i supermarkeder ikke vil lægge byttepenge direkte i hånden på dem. Den type oplevelser kan desuden påvirke, hvordan man som hudpatient omgås med sine nære. 

– Jeg har oplevet mange, mange, mange mennesker med hudsygdomme, som har sagt, at de selv trækker sig. At de trækker sig, fordi de tror, at deres partner for eksempel synes, at de er ulækre, fortæller Hanne Faarup og fortsætter:

– Det er ikke noget, de taler med andre om. Det er noget, de helt intuitivt gør, fordi de selv synes, at de ser ulækre ud.

 

Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”

Hanne Faarup, sygeplejerske og sundhedscoach

Hudsult handler om anerkendelse

Ifølge Hanne Faarup er der mange måder at få stimuleret sit behov for fysisk kontakt på. Og det er vigtigt, at behovet ikke mistolkes som noget seksuelt, fordi det i virkeligheden handler lige så meget om tilknytning til de mennesker, man har omkring sig:

– Hudsult er, når man mangler fysisk hud til hud-kontakt. Det er ikke ensbetydende med sex. Det kan også være at få et kram, uanset om man ser ud på den ene eller den anden måde. Eller at blive holdt i hånden eller lige rørt ved på ryggen. Det kan endda også være enorm god øjenkontakt. Det, at få dækket sit behov, så man ikke får hudsult, betyder ikke nødvendigvis, at man skal af med alt tøjet og ligge hud-til-hud med et andet menneske. Det handler om at modtage den der respektfulde adfærd, uanset hvordan man ser ud. 

Når Hanne Faarup genkender hudsult hos patienter, er det ofte på grund af patientens reaktion på berøring:

– Vi oplever nogle patienter, som reagerer meget positivt på at blive smurt ind i creme, og der kan der være tale om, at de har hudsult. Mange kan først mærke, at de savner den fysiske berøring, når de mærker følelsen af at blive rørt ved. Behovet for at blive rørt ved og at have kropsligt nærvær med andre er en naturlig ting, som vi har med os hele livet. Gennem berøring får vi anerkendelse, og vi får styrket følelsen af at være gode nok.

Helt fra fosterstadiet og fra vi bliver født, er berøring vigtig. Børn, der ikke modtager fysisk omsorg, har endda risiko for at tage en række problemer med sig i voksenlivet. Samtale er vejen frem Det er derfor ikke overraskende, at voksne også kan komme til at savne berøring og tilknytning. Derfor er det vigtigt, at man tager sit behov for berøring alvorligt. Først og fremmest kan mange afhjælpe deres hudsult gennem kommunikation. 

Kommunikation er vigtigt 

Det kan være et ømtåleligt emne, men det hjælper at være åben og tale med sin partner, venner og familie om, hvad man egentlig har brug for, og hvordan det føles, når man trækker sig eller bliver afvist. I den forbindelse fortæller Hanne Faarup, at det kan hjælpe at tage pårørende med hos lægen:

– Jeg har indimellem haft patienter, som har taget imod tilbuddet om at tage deres pårørende med herind. Når det er på tredjehånd, er det nemmere at få noget viden om at have en hudsygdom, frem for at man selv skal sidde og forklare det til sin mand eller kone. Hvis partneren får en forståelse for, hvad det gør ved et menneske at have en hudsygdom, kan de bedre se den andens behov.

Misforståelser om, hvordan andre ser en, kan også aflives gennem samtale:

– Tit er det ens egen overbevisning, som man får trukket ned over andre, uden at den anden tænker sådan. Uden kommunikation bliver det ved at være det, man tror og agerer ud fra. Det kan være en rigtig stor hjælp at arbejde med at tale mere sammen, forklarer Hanne Faarup.

Hvis man ikke har en partner eller andre omkring sig, som det er naturligt at modtage berøring fra, kan massage og sport, hvor man kommer i kontakt med andre, også være en vej til at få stimuleret og dækket sit behov for kropsligt nærvær.

HVAD KAN DU GØRE FOR DIG SELV ELLER SOM PÅRØRENDE TIL EN HUDPATIENT?

• Vær åben, og tal med din partner, din familie og dine venner om, hvordan du har det med din hud, og hvorfor du reagerer, som du gør.

• Tag eventuelt din partner med til din læge. Det kan være nemmere, at lægen forklarer om hudsygdommen og dens implikationer, frem for at du selv skal gøre det.

• Stil dig selv spørgsmålet: Hvis det nu var min partner, der havde problemet, hvordan ville jeg så have det? Det kan sætte nye refleksioner i gang, fordi man typisk bedre kan forestille sig, at man gerne vil være tæt med partneren, uanset hvordan personens hud ser ud.

• Når først man har åbnet op for kommunikationen, er der praktiske metoder til at skabe mere berøring på:

1. Din partner kan for eksempel hjælpe med at smøre creme på huden, gerne iført handsker. Det kan måske virke uromantisk at røre ved hinanden med handsker på, men det kan være en fin løsning, hvis den ene part er betænkelig ved at blive rørt ved eller ved at røre ved hud, der er øm, sprækket, tør eller rød. Og der er gode grunde til at bruge handsker: Både fordi den raske hånd ikke har brug for behandlingsmidler, og fordi man samtidig beskytter den syge hud mod bakterier.

2. Som partner kan man være i tvivl om, hvorvidt det gør ondt, når man rører huden, hvis den for eksempel er tør og rød. I de tilfælde kan man spørge: ”Gør det ondt, når jeg gør sådan her? Hvad kunne være rart for dig, at jeg gjorde?”

Nyhed: 09.01.2019

Allergimærket Den Blå Krans

Køb produkter med Den Blå Krans
og undgå allergifremkaldende stoffer

 


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning