Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hudallergi rammer som aldrig før

Danskere rammes i stigende grad af hudallergi overfor parfume og konserveringsmidler. Stigningen bekymrer Astma-Allergi Danmark, der med kampagnen FRAGILE nu sætter fokus på problemet.

Hudallergi rammer danskerne

Hudallergi er et voksende problem. Derfor sætter Astma-Allergi Danmark med kampagnen FRAGILE fokus på, at huden er skrøbelig. Foto: Colourbox

Flere og flere danskere oplever problemer med deres hud, fordi de ikke tåler indholdet i plejeprodukter. Oftest er det parfumen, den er gal med.

Seneste undersøgelse fra Videnscenter for Allergi viser, at antallet af eksempatienter med allergi overfor parfume er gået fra 8 til 10 pct. alene i årene 2011 - 2015 for kvinder og fra 4 til 7 pct. for mænd.

Noget der vækker stor bekymring i Astma-Allergi Danmark:

 

 

At mændene nu også er kommet godt med i den kedelige statistik gør, at vi står overfor en enorm udfordring. Nu skal vi til at lære hele befolkningen om, at de faktisk kan gøre skade på deres hud, hvis de ikke tænker sig om og tjekker deres produkter.

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Hudallergi er alvorligt

Ifølge en EU-rapport fra 2016 kan antallet af danskere med hudallergi dog vise sig at være endnu højere.

Rapporten viser, at 27 procent af den voksne europæiske befolkning er ramt af hudallergi overfor mindst et allergifremkaldende stof, heriblandt parfume og konserveringsmidler. Og selvom målemetoder kan variere landene imellem, får det alligevel alarmklokkerne til at ringe i Astma-Allergi Danmark.

 

 

Både de danske og europæiske tal fortæller os, at der virkelig er brug for oplysning og forebyggelse. Så uanset om man har sund hud, som skal blive ved med at være sund, eller sårbar hud der ikke skal blive forværret, er det vigtigt, at man tager hudallergi særdeles alvorligt.

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Forebyg med allergimærket Den Blå Krans

At undgå parfume er muligt for de fleste. Men for nogen betyder hudallergi, at de må skifte uddannelse eller job, som så betyder langt større problemer. For at fremme danskernes viden om konsekvenserne ved hudallergi - samt mulighed for at forebygge det - kører Astma-Allergi Danmark derfor nu kampagnen FRAGILE.

Med kampagnen skal danskerne oplyses om, at man skal passe på huden, og at hudallergi kan forebygges ved at bruge produkter med det internationale allergimærke Den Blå Krans, der findes i 60 lande.

 

Nyhed: 09.01.2017


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning