Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hjemmelavet slim kan indeholde allergifremkaldende stoffer

Det er blevet enormt populært blandt børn at lave eget slim, som er sjovt at lege med på grund af den elastiske struktur. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hjemmelavet slim kan indeholde allergifremkaldende stoffer.

Astma-Allergi Danmark fraråder, at man laver sin egen slim.

Astma-Allergi Danmark fraråder, at man laver sin egen slim. Foto: Colourbox

Selvom det er nemt at lave sin egen slim, løber man en unødig risiko ved at gøre det. Nogle af ingredienserne kan nemlig være allergifremkaldende.

Opskriften på den populære trend indeholder både lim, barberskum, bagepulver og kontaktlinsevæske. Særligt de to førstnævnte ingredienser er ikke beregnet til at være i kontakt med huden igennem længere tid. Barberskum kan fx indeholde parfumestoffer, og lim kan indeholde konserveringsmidler, der er allergifremkaldende - fx MI, som der har været fokus på de seneste år.

Hudallergi er for livet

Hos Astma-Allergi Danmark anbefaler man, at produkter kun anvendes til det, de er beregnet til. Producenten har et ansvar ifølge lovgivningen i forhold til at sikre, at de produkter, de sender på markedet, er sikre at anvende. Men anvender man pludselig produkter i en anden sammenhæng eller i kombination med andre produkter, så er der ingen garanti for, at produktet, eller som her kombinationen af produkter, ikke kan give gener som fx allergi eller hudirritation.

Hvis først man udvikler allergi for MI eller andre allergifremkaldende stoffer, vil man fremover få en allergisk reaktion, hver gang man kommer i kontakt med et produkt, der indeholder stoffet. Man vil have den allergi med sig gennem hele livet.

Astma-Allergi Danmark fraråder, at man laver sit eget slim.

Hvad er kontakteksem?

Kontakteksem er en irritationstilstand i huden. Det kan opstå som følge af ydre påvirkninger fra irritanter som vand og sæbe eller allergifremkaldende stoffer.

Uanset om din kontakteksem skyldes irritation eller allergi påvirkes din hud på en måde, som minder om betændelse. Det betyder, at huden ikke længere er tæt, og derfor er mere udsat for infektioner.

Hvis du har – eller har haft – børneeksem, er du ekstra udsat for at få kontakteksem.

De mest almindelige symptomer på kontakteksem:

• Huden klør

• Huden skaller af

• Huden bliver rød

• Huden får knopper

• Der kommer evt. små blærer

• Husk, at man kan opleve de forskellige symptomer i forskellig grad, og nogle af dem oplever man måske slet ikke.

• Hvis du er i tvivl, om du har kontakteksem, skal du opsøge din læge, så du kan få den rette behandling.

Læs mere om kontakteksem her

Nyhed: 28.06.2018 

Allergimærket Den Blå Krans

Køb produkter med Den Blå Krans
og undgå allergifremkaldende stoffer

 


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning