Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

El og hassel er i luften – pollensæsonen er startet

Astma-Allergi Danmark har opfanget de første pollen i luften og begynder nu at udsende Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for Østdanmark. Sæsonen er startet en måned tidligere end normalt.

Hasselrakler

Pollensæsonens tidlige start skyldes det milde vintervejr i december og januar. Foto: Astma-Allergi Danmark

Forårstræerne el og hassel er begyndt at blomstre, og nu er de første pollen gået i pollenfælden i København. Ifølge biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, Karen Rasmussen, skyldes pollensæsonens tidlige start det milde vintervejr i december og januar.

– Vi har fundet de første pollen fra hasselbuske og elletræer, og det er cirka en måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Vi skal tilbage til 2007 for at finde en tidligere sæsonstart end i år. Normalt starter sæsonen for forårspollen først midt i februar, men denne kan variere med op til to måneder afhængigt af vejret.

Hvor slem sæsonen bliver for dig som allergiker, afhænger af vind og vejrforhold. Milde vejrforhold med lune temperaturer og solskin giver normal flest pollen. Der er dog stadig lidt håb for dem, som allerede snøfter. Kommer der perioder med nedbør eller kulde, kan det nemlig bremse pollenspredningen. 

Det er ikke ualmindeligt, at birkepollenallergikere også reagerer på pollen fra el og hassel. Hvis man har allergi overfor birkepollen, som over halvdelen af Danmarks en million pollenallergikere, kan man derfor opleve symptomer på høfeber eller astma allerede nu. 

Sådan holder du dig opdateret

Et højt pollental medfører ofte værre symptomer på pollenallergi. Astma-Allergi Danmarks medlemmer og andre pollenallergikere kan med fordel følge med i foreningens forskellige pollenservices. Her kan du holde dig opdateret på pollentallene og justere din behandling derefter. 

Særligt Astma-Allergi Danmarks pollen-app, Dagens Pollental, er en vigtig hjælp for mange pollenallergikere i pollensæsonen. Men appen kan du have det seneste pollental og det forventede pollenniveau for dagen med i lommen. 

Få råd og vejledning til din pollenallergi

Pollensæsonen med medfølgende snøft, kløe og nys kan føles lang og sej, og den kan give anledning til spørgsmål om den bedste behandling og behov for gode fif til at komme igennem hverdagen.

Som pollenallergiker står du ikke alene med din pollenallergi. Astma-Allergi Danmark tilbyder kompetent og individuel telefonisk rådgivning til alle. Få rådgivning på tlf. 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12 og onsdag 16-18. 

Som medlem har du også adgang til både skriftlig rådgivning og at booke et opkald fra en rådgiver, når du har tid.

Nyhed: 20.01.2020

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning