Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Din hund tager pollen med hjem

Når du lufter din hund, kan pollen sætte sig i pelsen og ende i dit hjem. Det kan give høfebersymptomer, hvis du er pollenallergiker.

Hund og pollen

Pollen kan sætte sig i din hunds pels og ende i din bolig. Foto: Colourbox

Når det er sæson for pollen, er det umuligt at undgå at blive udsat for pollen udendørs. De mikroskopiske pollenkorn kan også sætte sig i dit hår eller i vasketøjet, der hænger til tørre udenfor, og dermed ende i dit hjem.

Generelt er høfebersymptomer på grund af pollen knyttet til ophold udendørs. Men pollen, der er kommet ind i boligen, kan også give anledning til symptomer, som fx nysen, snue og røde, kløende øjne.

Din hund kan være kilde til pollen i hjemmet

Hvis du har hund, skal du være opmærksom på, at hunden kan bringe pollen indenfor efter en gåtur. Pollenkorn fra græs og træer kan sætte sig i pelsen og på den måde ende i hjemmet og give anledning til høfebersymptomer.

Du kan reducere mængden af pollen i din hunds pels, ved:

  • At begrænse udendørsaktiviteterne i grønne omgivelser, hvor græsset ikke bliver slået, når pollensæsonen er på sit højeste
  • At lufte din hund tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færrest pollen i luften
  • Ikke at lufte din hund i nyslået græs

Også udendørskatte kan være kilde til pollenkorn i din bolig.

Vidste du...

Det er ikke kun mennesker, der kan være allergiske over for pollen. Hunde kan også have pollenallergi. Symptomerne kan blandt andet være kløen og røde, rindende øjne.

Vask din hund med Den Blå Krans

For at slippe af med uønsket pollen i din hunds pels, er det en god idé at give den et bad. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at du bruger en hundeshampoo med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Så beskytter du din egen hud, når du plejer dit kæledyr.

Produkter med Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic er uden parfume og andre ingredienser, som er kendt for at være allergifremkaldende.

​Nyhed: 03.06.2020

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning