Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Det var en mild sæson for birkepollen

Mange allergikere har bidt mærke i de lave pollental for birk i år. Den store pollenproduktion i 2019 kan være en del af forklaringen på, hvorfor træerne i år har haft færre pollen.

Det var en mild sæson for birkepollen
Foto: Colourbox

Pollensæsonen for birk begyndte i år to uger tidligere end normalt, men bød generelt på meget lave pollenmængder. I år toppede sæsonen for birk således med et pollental på 458 i Østdanmark og 211 i Vestdanmark.

Til sammenligning var sidste års højeste pollental henholdsvis 2930 for Østdanmark og 3057 for Vestdanmark.

En mulig forklaring på årets lave pollenmængder kan være træernes reaktion på sidste års store pollenproduktion. Det tyder nemlig på, at træer har en biologisk rytme, så et år med stor pollenproduktion er efterfulgt af et år med mindre pollenproduktion.

Vejr og klima spiller ind

Årsagerne til svingninger i pollenmængderne fra sæson til sæson er meget komplekse, og vejr og klima spiller en stor rolle i forhold til pollensæsonens forløb.

I år har det været en meget lun vinter og et solrigt forår, og det har givet en større sandsynlighed for, at nogle birketræer har blomstret tidligere end andre.

Til sammenligning steg temperaturen meget pludseligt både i 2018 og 2019, hvilket fik mange træer til at springe ud på en gang. Sammen med perfekte spredningsbetingelser gjorde det, at pollenmængden steg nærmest eksplosivt.

I år har der også været gode forhold for pollenspredning i form af masser af sol og tørt vejr i april, men der har også været nattefrost et godt stykke ind i april, hvilket kan have skadet de rakler, som åbnede sig tidligt.

En anden forklaring kan findes i vindforholdene, som især i april har været præget af vestlige- og nordlige vindretninger, så kølig og tør luft har strømmet ind over landet. Det har minimeret bidraget af udenlandske gæstepollen fra landene syd for grænsen, hvor sæsonen for birkepollen generelt topper tidligere end herhjemme.

Følg sæsonen med appen Dagens Pollental

Mange allergikere bruger Astma-Allergi Danmarks pollenservices til at planlægge deres dag og optimere deres behandling i løbet af pollensæsonen. Nu er vores pollenapp blevet opdateret med en spritny femdøgnsprognose.

Appen har også en smart dagbogsfunktion, hvor du kan holde overblik over dine symptomer, og du kan oprette din egen pollenprofil og indstille, hvilke pollentyper, du vil have push-beskeder for.

Nyhed: 26.05.2020

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning