Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Byd velkommen til en allergivenlig sommerfest

Sommeren er over os, og corona skal ikke længere forhindre os i at holde en fest eller fejre en fødselsdag – og med sol og varme kan gæster og løjer fint rykkes udendørs. Astma-Allergi Danmark guider til den ultimative allergivenlige sommerfest.

Nu er det endelig blevet muligt igen at holde fester for venner og familier. 

 

Følg vores guide til den ultimative, allergivenlige sommerfest - så passer du både på dig selv og dine gæster.

Beskyt huden med allergimærket solcreme

En rigtig sommerfest foregår under åben himmel, og selvfølgelig skal man huske solcremen til både store og små. Gå efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic – så ved du, at der er taget højde for hudallergi.
Sørg også for godt med skygge, for eksempel med parasoller eller ved at sætte nogle solsejl op.
 

Mest for børn

Skal børnene have skattejagt, så husk, at nogle børn kan have fødevareallergi. Det er altid en god idé at spørge barnets forældre, hvad de foreslår som indhold i godteposen, så man undgår en alvorlig allergisk reaktion.
 

Tænd lys i mørket

Når mørket falder på, er det hyggeligt med lidt lys i natten. Selvom det er oplagt at samles om et bål, er det bedre for luftvejene at sidde i skæret fra for eksempel udendørs lyskæder. Røg kan nemlig medføre irritation, hoste og vejrtrækningsbesvær for mennesker med astma, allergi og følsomme luftveje – og træ og grene til bålet kan indeholde allergifremkaldende skimmelsvampe, der kan give høfebersymptomer.
 

Is for alle

Is er en oplagt sommerdessert. Er den uden mælk, kan de fleste være med – også dem med mælkeallergi. 
 

Søde sager under net

Lækkersultne hvepse er et rigtigt sommerproblem, og hvepse og bier kan give allergiske reaktioner og i værste fald anafylaktisk shock. Så vær opmærksom på nysgerrige gæster ved mad og drikkevarer – især kød og søde sager – og hold øje, når du selv eller børnene spiser eller drikker. Man kan eventuelt putte et net eller lignende over de søde sager eller spise indendørs. Har lægen ordineret en adrenalinpen til dig, så husk at fortælle dine nærmeste, hvordan den skal bruges, hvis uheldet er ude.
 

Trim haven i god tid

Slå græsset i god tid inden festen, hvis der er folk med pollenallergi blandt dine gæster. Det er ikke rart for dem med allergi over for græspollen at opholde sig på en nyslået plæne, da saften fra græs også kan give høfebersymptomer. Sørg også for, at det afslåede græs bliver fjernet enten ved at rive plænen eller bruge opsamleren på græsslåmaskinen. Safterne fra nyslået græs kan også irritere følsom hud, hvis man for eksempel har børneeksem. 
 

Solbriller til alle

Gør solbriller til en del af dit fest-outfit, hvis du har pollenallergi. Det kan mindske mængden af pollen, du får i øjnene, hvis du for eksempel cykler til og fra festen, og når du opholder dig udendørs.
 

Sprit af med god samvittighed

Håndsprit skal der stadig til for at passe på os selv og hinanden. Vælg en med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic – så ved du, at der er taget højde for hudallergi. 
 

Undgå symptomer – husk medicinen

Det er ærgerligt at få festen ødelagt af symptomer på astma eller høfeber. Så husk altid at tage din medicin, og sørg
også for, at børnene er velbehandlede. Det gælder både til fest og hverdag.
 

En festlig velkomst

Server en velkomstdrink – eventuelt alkoholfri? Har man astma, kan alkohol nemlig trigge symptomer hos nogle. Også nogle  behandlinger mod atopisk eksem kan gøre, at huden blusser ekstra op.

Prøv for eksempel denne opskrift: 

Alkoholfri hindbærdrik med brus (4 pers.)
4 limefrugter
600 g hindbær
125 g sukker
1 bundt frisk mynte
1 liter danskvand
20 isterninger 

Sådan gør du:
1. Pres saften af limefrugterne. Blend hindbærrene med sukker, limesaft og mynteblade til en fin puré.
2. Pres puréen igennem en finmasket sigte, så hindbærkernerne sorteres fra.
3. Lad blandingen trække på køl ca. ½ time.
4. Fortynd blandingen med mineralvand og isterninger, og server i glas med sugerør.
 
Kilde: Spis Bedre
Nyhed: 21.06.2021
 

Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning