Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Beskyt dit barns hud ved hyppig håndvask

Der er særligt fokus på håndhygiejne for at undgå corona-smitte i institutioner og skoler. Men hyppig håndvask kan irritere og udtørre dit barns hud og give håndeksem. Hjælp dit barn ved også at passe godt på deres hud.

Beskyt dit barns hænder ved hyppig håndvask

Hyppig håndvask er vigtigt for at undgå corona-smitte. Pas samtidig på sårbar hud med produkter med allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic. Foto: Colourbox

Myndighederne anbefaler os at vaske hænder ofte for at undgå smitte med coronavirus. Det gælder også for de små, som er vendt tilbage til institutioner og skoler. Men hyppig håndvask kan være hård kost for dit barns hud.

Når dit barn vasker hænder ofte, tærer det på fedtmængden i huden og udtørrer hænderne. Hvis hudbarrieren bliver beskadiget, er barnet i større risiko for eksem, og huden kan svie og klø.

Når dit barn kommer hjem fra institutionen, kan hænderne godt få en pause fra håndvask. Det er coronasmitten, børnene skal beskyttes mod – ikke den normale snavs. Leg i sandkassen og naturen behøver derfor ikke nødvendigvis betyde håndvask hver time. Praktisér derfor gerne en mere behovsorienteret håndvask i hjemmet.

Smør dit barn med fed creme

Hvis du vælger at erstatte nogle håndvaske med hånddesinfektion, så husk at vælge et produkt, der indeholder det fugtbevarende stof glycerin.

Det er et kriterie for hånddesinfektion med allergimærkning Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, at produktet indeholder glycerin. 

Astma-Allergi Danmark anbefaler at du smører dit barns hænder med en fed creme for at beskytte mod udtørring. Så kan huden bedre opretholde sit fedtniveau, og barnet er bedre beskyttet mod at udvikle eksem. Smør gerne dit barns hænder ind inden sengetid, så cremen kan virke over natten.

Vælg en fed creme med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic – så har et hold af erfarne eksperter vurderet alle ingredienserne for dig, og risikoen for at udvikle hudallergi er samtidig minimal.

Til derhjemme anbefaler Astma-Allergi Danmark også, at du vælger en håndsæbe med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Så bliver hverken du eller dit barn udsat for parfume og andre ingredienser, som er kendt for at være allergifremkaldende, når I vasker hænder.

Opdateret: 16.06.2020

 

Medlemskab for dig med eksem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med børneeksem og hudallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning