Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning mærker til usikkerhed omkring genåbning

Genåbningen af arbejdspladser, skoler og daginstitutioner i Danmark vækker spørgsmål hos de familier, hvor en eller flere i hjemmet er ramt af kronisk sygdom.

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning mærker til usikkerhed omkring genåbning
Foto: Pixabay

”Vi er en familie på fire, hvor far har astma. Skal vores børn i skole og børnehave?”, ”Jeg havde astma som barn – er jeg i risikogruppe, og bør jeg blive hjemme fra arbejde, når kontoret åbner?”, og ”Giver min pollenallergi mig større risiko for et hårdt forløb, hvis jeg får COVID-19?”.

Spørgsmålene til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er mange. Og det er fuldt forståeligt i denne tid, hvor regeringen har meldt ud, at samfundet langsomt vil blive lukket op igen. 

Derfor søger mange information og rådgivning hos Astma-Allergi Danmark. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at det er ens egen læge, som kender sygdomshistorikken, der er den bedste til at vurdere, om man skal tage på arbejde eller sende sine børn i institution. Men Astma-Allergi Danmarks rådgivere bidrager gerne med råd og vejledning.

Hvordan skal man forholde sig, hvis der er COVID-19-smittede eller kronisk syge i hjemmet?

Sundhedsstyrelsen har udsendt en række retningslinjer vedrørende genåbningen af daginstitutioner og skoler, som gør det tydeligere, hvornår man selv eller ens børn bør blive hjemme. 

I retningslinjerne står der, at:

Børn og voksne, der har symptomer på COVID-19, skal ikke møde ind på institutioner eller arbejdspladser.

I forhold til kroniske sygdomme, som fx astma, vil det være en konkret individuel vurdering om et barn/en elev i en given situation skal blive hjemme. Det er den behandlende læge, som foretager vurderingen. 

Som udgangspunkt kan de fleste møde op, hvis de er velbehandlede for deres astma. Hvis man er utryg ved at sende sit barn i dagtilbud eller skole, eller hvis man er i tvivl om ens barn tilhører en risikogruppe, som ikke skal gå i skole, kan man tage en snak med barnets læge (eller børnelægen for de børn, der har et forløb på en børneafdeling). 

Børnelægerne har lavet en fin beskrivelse, som forklarer, hvilke børn, der er i risikogruppe. Den kan du evt. orientere dig i før din kontakt til lægen: 

Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole.

Hvis der i husstanden er patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller mennesker med en immundefekt, så vil det ikke forhindre, at barnet skal i skole. Men der skal naturligvis altid være særlig fokus på hygiejnen i disse hjem.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Der arbejdes i øjeblikket på mere udførlige retningslinjer for voksne.

Er pollenallergi en risikofaktor?

Om pollenallergi er en risikofaktor for et svært forløb med COVID-19, kommer an på, hvilke symptomer man får af allergien.

Hvis man har astma forårsaget af pollenallergien, og astmaen ikke er velbehandlet og i kontrol, så er man i risikogruppe for et sværere forløb i tilfælde af at man bliver smittet med coronavirus. 

Langt de fleste som følger deres behandling, og så vidt muligt undgår det, som de ikke kan tåle, er ikke i risikogruppe. 

Det er derfor vigtigt, at man er omhyggelig med sin behandling for pollenallergi og eventuelt astma, og at man konsulterer lægen, hvis behandlingen ikke virker optimalt.

Rådgivningen har udvidede åbningstider

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning holder sig fuldt opdaterede på corona-situationen, og sidder klar til at besvare spørgsmål relaterede til allergi, høfeber, eksem og astma. De kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 alle hverdage, og har i øjeblikket udvidet åbningstiden til 9-14 samt onsdag 16-18.

Som medlem kan du også booke tid til at få rådgivning, lige når det passer dig via selvbetjeningen:

Nyhed: 15.04.2020

Medlemskab for dig

Har du astma, allergi, høfeber og eksem, står du ikke alene.
I Astma-Allergi Danmark arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.


Vi er din medlemsforening


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning