Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Astma-Allergi Danmark søger kommunikatør med skarpe skrivefærdigheder og flair for sociale medier (barselsvikariat)

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, som arbejder med viden og aktiviteter, der letter hverdagen for landets 1,5 millioner danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Foreningens arbejde bygger på strategisk medlemskommunikation og politisk interessevaretagelse i pressen, på sociale medier og gennem landsdækkende kampagner.

Vi søsætter i øjeblikket en række spændende projekter og søger derfor en kommunikatør/journalist med 2-3 års erfaring i et 12 måneders barselsvikariat, der kan hjælpe os med at drive og udvikle vores kanaler.

Vi leder efter en person, der kan omsætte komplekse sundhedsfaglige emner til medrivende fortællinger i tekst, lyd, billede og infografik, som inspirerer og ruster vores medlemmer til at tackle de gener i dagligdagen, der kommer fra overfølsomhedssygdomme.

Du skal derfor kunne skrive tekster til ansøgninger, pressemeddelelser, hjemmeside og tilpasse indholdet til flere sociale medie platforme. Vi forventer også, at du er i stand til at pitche indhold til mediefladen.

Vi opruster i øjeblikket vores digitale kompetencer og det er derfor en fordel, hvis du også kan producere indhold til podcast, film og korte formater som reels og stories.

Du bliver en del af et dygtigt og tværfagligt team med stærkt sammenhold. Teamet fungerer som et centralt bindeled i foreningen og har derfor mange bolde i luften og samarbejder på tværs af organisationen med flere faggrupper. Vi har også tæt kontakt til en lang række samarbejdspartnere.

Generelle kvalifikationer

  • Du har en skarp pen og er retorisk stærk
  • Det falder dig naturligt at inddrage dine kollegers faglighed
  • Du er en udadvendt, engageret, imødekommende kollega, der er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med andre.
  • Du forstår at arbejde med vores værdier og omsætte disse til praksis i din kommunikation
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx, journalist eller cand. Comm., cand. Public.

Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, faciliterer undervisning og vejleder mennesker gennem allergimærket Den Blå Krans. Du kan læse mere om Astma-Allergi Danmark på astma-allergi.dk.

Din ansøgning skal sendes via vores sikre mailsystem: https://www.astma-allergi.dk/job

Ansøgningsfristen er den 25. maj, kl. 23. 

For yderligere oplysninger om stillingen kan du evt. kontakte kommunikationschef Andreas Westergaard på tlf. 53 59 32 80 eller aw@astma-allergi.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.


Bliv medlem i dag

​​

Et medlemskab af Astma-Allergi Danmark koster 225 kr. om året 
eller det, der svarer til 19 kr. om måneden!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning