Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Aktiviteter

Mærkesager

Astma-Allergi Danmark arbejder for en astma- og allergivenlig dagsorden, som kan forbedre vilkårene for alle med astma, allergi, høfeber og eksem og deres pårørende.

Astma-Allergi Danmarks indspark til den nye folkesundshedslov

Danske Regioner barsler med en ny folkesundhedslov, der skal fungere som en løftestang for et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark. Astma-Allergi Danmark samarbejder med regionerne om udformningen af den politiske ramme og har derfor prioriteret fire indsatsområder til den kommende lov, der tilgodeser vigtige mærkesager for foreningens medlemmer.

En folkesundhedslov, der har fokus på at sikre konkrete, strukturelle forebyggende tiltag, kan bane vejen for et sundere Danmark med større lighed, høj livskvalitet og færre sundhedsudgifter. I Astma-Allergi Danmark har vi gennem 50 år oparbejdet et indgående kendskab til de behov, der er vigtige for landets 1,5 millioner borgere med overfølsomhedssygdomme. Disse behov kan man med fordel tilgodese i rammen for den nye folkesundhedslov, så vi gør sunde valg til nemme valg i vores institutioner og på vores arbejdspladser. Initiativet til den nye folkesundhedslov er kærkomment, og vi ser frem til at samarbejde om fundamentet for den nye lovramme. Vi har derfor nedfældet fire håndgribelige forebyggende tiltag, der kan bidrage til at sikre mere lighed i sundhed og forhindre, at flere borgere udvikler kroniske sygdomme og mistrivsel.

1. Uddannelse

Vi skal sikre bedre uddannelse og videreuddannelse af fagpersoner, der er i kontakt med borgere som eksempelvis skolelærere, pædagoger og plejehjemspersonale. Ved at tildele fagpersoner de nødvendige kompetencer til opsporing og behandling kan vi forebygge og lindre fremtidige patientforløb. Uddannelsen skal skærpe deres kompetencer inden for blandt andet motion og kost, så vi gennem fysisk aktivitet kan lette sygdomsforløb. Den skal også sikre lige adgang for alle med fødevareallergi til børneinstitutioner, ældrepleje og offentlige arbejdspladser.

2. Indkøbsstrategi

Mindst 20 procent af befolkningen i Danmark har hudallergi, og ofte med allergisk eksem til følge. Vi bør derfor forebygge kontakt- og parfumeallergi ved at indføre krav eller opfordringer til, hvilke produkter der vælges til rengøring og hudpleje i skoler, ældrepleje og på offentlige arbejdspladser. Vi kan med fordel sikre den forebyggende indsats gennem ændringer i indkøbsprocedurer i kommuner og regioner. Ved at øge tilgængeligheden til produkter som for eksempel håndsæbe, sprit, cremer og rengøringsprodukter uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser kan vi mindske gener og sundhedsudgifter betragteligt.

3. Indeklima

Flere end hver fjerde dansker har allergi, og mange får kraftige allergiske symptomer fra dyr i det offentlige rum. Mødet med dyr kan i værste fald forværre allergiske sygdomme eller føre til udvikling af nye allergier. I Astma-Allergi Danmark mener vi derfor, at vi skal begrænse tilstedeværelsen af kæledyr på arbejdspladser, plejecentre og i offentlige bygninger, medmindre dyrene har en direkte erhvervsfunktion. Desuden bør vi sikre fokus på optimalt luftskifte i bygningsmassen – både på kontorer og i skoler og institutioner.

4. Byplanlægning

Op mod en million danskere har pollenallergi. De er derfor særligt udsatte over for beplantningen i det offentlige rum. Det bør man tage højde for i fremtidens byplanlægning. Træer som hassel, el, elm, birk og platan i bynære omgivelser giver ofte problemer for mennesker med pollenallergi. Græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, men mange kommuner har valgt at lade græs vokse frit i mange grønne områder, selvom det både generer borgere og stjæler pladsen fra planter, der kan øge biodiversiteten. Ved at reducere bestemte planter, buske og træer og prioritere andre former for beplantning kan vi sikre en mere lige adgang til de muligheder for fysisk aktivitet, som vores byer tilbyder.

Danske Regioner og 56 medunderskrivere foreslår en folkesundhedslov i Danmark

I dag oplever kortuddannede danskere flere og værre sygdomsforløb, og de kan også forvente et kortere liv end deres medborgere med en gymnasial eller videregående uddannelse. En af årsagerne er forskelle i kost-, tobaks-, alkohol- og motionsvaner, men uligheden eksisterer også i selve mødet med sundhedsvæsenet. Det viser Sundhedsstyrelsens nyeste rapport om ulighed i sundhed.

I den forbindelse sendte Danske Regioner i november 2020 sammen med en lang række organisationer en appel til Folketinget om at lave en såkaldt folkesundhedslov. Formålet med en folkesundhedslov er ifølge Danske Regioner at få en politisk ramme og løftestang til at skabe et sundere, gladere og mere bæredygtigt Danmark med mindre social ulighed, når det handler om sundhed. Med folkesundhedsloven er ønsket at få et redskab, der kan sikre den nødvendige prioritering og handling, når det gælder danskernes sundhed, og med den skal sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres på tværs af alle politikker, velfærdsområder, stat, kommuner og regioner. Det vil løfte forebyggelsesindsatsen til næste niveau og skabe mere lighed i sundhed.

Kilde: Danske Regioner


Allergistrategi i kemiindsatsen 2022 – 2025

EU’s kemikaliestrategi skal i efteråret 2021 danne grundlag for Danmarks nye kemiindsats 2022 - 2025.

Den nyeste forskning viser, at mindst 20 procent af den danske befolkning er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer. Kontaktallergi over for kemikalier som parfume og konserveringsmidler er et stort sundhedsproblem i Danmark og i resten af EU. Kontaktallergi er en livslang lidelse, som har betydning for borgernes arbejdsliv, sociale liv og livskvalitet. Kontakteksem er samtidig den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom og har dermed også en markant samfundsøkonomisk betydning.

Astma-Allergi Danmark ønsker derfor at styrke indsatsen ved at forbedre allergistrategien fra 2018-2021 med fokus på forskning, oplysning og lovgivning. Det kræver både en prioriteret politisk indsats og tilførsel af flere midler.

Af hensyn til samfundsøkonomi og forbrugeres sundhed, arbejdsevne og livskvalitet, er det helt magtpåliggende, at allergistrategien ikke bliver fjernet fra den kommende kemiindsats.

Forskning

Det er afgørende, at vi intensiverer den danske allergiforskning. Vi har internationalt anerkendte forskere i Danmark i eksempelvis ’Videnscenter for Allergi’. Men det er nødvendigt, at de får tilført flere midler til deres forskning, hvis vi skal bevare Danmarks styrkeposition.

Forskningsindsatsen skal bidrage til en øget forståelse af årsager, risikofaktorer i allergiudviklingen, herunder eksempelvis kombinationseffekter, skjulte allergener og fastlæggelse af sikre niveauer for konserverings- og parfumestoffer. Indsatsen skal desuden kortlægge de økonomiske konsekvenser af allergiudviklingen, så man kan iværksætte en helhedsorienteret indsats til gavn for patienter og samfund.

Oplysning

Oplysning skal klæde forbrugerne på til at træffe kvalificerede valg i dagligdagen. Vi kan konstatere, at mange danskere stadig mangler basal viden om risikoen for at udvikle kontaktallergi.

Strategien skal derfor danne grundlag for en øget forbrugeroplysning om risici ved blandet andet parfume, skjulte allergener og naturlige/økologiske produkter.

Samtidig skal den bidrage til målrettet oplysning til de sårbare grupper om sikker hudpleje og hudbeskyttelse og til studerende indenfor risikoerhverv.

Lovgivning

Den gældende lovgivning understøtter ikke tilstrækkeligt forbrugernes mulighed for at sikre sig den lavest mulige allergirisiko. Vi er derfor nødt til at sikre ændringer i lovgivningen, så den i højere grad tilgodeser forbrugere.

Det indebærer eksempelvis at øge antallet af godkendte konserveringsmidler på listen over godkendte konserveringsstoffer. Den er i dag for kort og det begrænser producenternes udvalg til deres produkter. Ved kontinuerligt at bruge de samme stoffer øges risikoen for opblomstring af allergi blandt forbrugerne.

På nuværende tidspunkt kan producenter tilsætte naturlige ingredienser uden at angive det som ’parfume’, hvis funktionen ikke er at parfumere produktet. Det stiller forbrugerne dårligt, hvis de ønsker at træffe et uparfumeret valg og dermed selv bidrage til at nedsætte deres risiko for parfumeallergi.

Lovgivningen er også mangelfuld indenfor kontrol af medicin og medicinske hjælpemidler. Det gør det besværligt at udrede allergier og vanskeliggør patienters medicinvalg. Vi har derfor behov for en fuld og ensartet deklaration af kemiske stoffer.