Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

”Vi skal passe på huden”

Fitnessekspert Charlotte Bircow Næss-Schmidt scanner altid varedeklarationen, når hun vælger produkter. Hun vil nemlig vide, hvad hun putter på huden. Men hun har ikke kunne finde noget, som hun med god samvittighed vil bruge i forbindelse med sport. Derfor besluttede hun sig for selv at udvikle hudplejeserien Active by Charlotte, der bærer allergimærket Den Blå Krans.

Man kender bedst Charlotte Bircow Næss-Schmidt som en viljestærk og veltrænet kvinde, der har motiveret danskerne til træning gennem sine mange fitnessvideoer og bøger om sundhed. I dag står den 55-årige fitnessekspert på den anden side af en overvundet kamp mod kræft – en kamp, der har motiveret hende til at leve endnu sundere.

– Jeg har haft brug for at føle mig sund og rask, efter jeg har været igennem brystkræft. Derfor begyndte jeg at dyrke triatlon. Men hver gang jeg satte mig på cyklen, tænkte jeg på, hvilken betydning det har, at jeg smurte mig med den cykelcreme, som jeg er nødt til at bruge for at undgå slidsår mellem lårene, siger hun.

Som privatperson er Charlotte Bircow Næss-Schmidt nemlig en kritisk forbruger, der både tænker på sundhed og miljø, når hun vælger produkter. Derfor følte hun også en uoverensstemmelse mellem det at føre en sund og aktiv livsstil og samtidig bruge plejeprodukter fyldt med problematiske stoffer.

Til daglig forsøger hun derfor at vælge produkter med allergimærket Den Blå Krans. Hun foretrækker også, at produkterne er fremstillet økologisk, selv om hun godt ved, at indholdsstofferne i de økologiske produkter kan indeholde allergener.
 

Udvikler allergivenligt alternativ

Da Charlotte Bircow Næss-Schmidt granskede butikkerne for produkter, som hun kan bruge til sport, blev hun dog hurtigt skuffet. På hendes jagt fandt hun nemlig ikke nogle produkter, der både er uden parfume og farvestoffer og samtidig lever op til de standarder, hun har brug for, når hun kaster sig i bølgerne, sætter sig i sadlen eller trækker i løbeskoene til den daglige træning.

I stedet for fortsat at bruge de sædvanlige sportscremer besluttede Charlotte Bircow Næss-Schmidt sig for selv at lave et alternativ, og i løbet af 10 minutter sad hun med idéen til en række nye produkter til sportselskere.

– Når noget kommer til mig så hurtigt, er jeg ikke i tvivl om, at jeg har fat i noget. De her produkter kan jeg virkelig bruge til noget i min hverdag, og så vil jeg også kunne hjælpe andre, siger Charlotte Bircow Næss-Schmidt.

Et år senere lancerede hun de første produkter i hudplejeserien Active by Charlotte, hvoraf tre ud af de fire produkter i serien er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark.
 

Sportscreme med god samvittighed

I dag er cremerne fra den nye hudplejeserie allerede blandt Charlotte Bircow Næss-Schmidts yndlingsprodukter. Med dem kan hun nemlig forhindre rødme og gnavesår mellem lår og balder, hvor huden typisk bliver irriteret under træning. Samtidig slipper hun for at have dårlig samvittighed på de daglige cykelture, fordi hun nu kan smøre sig ind i cremer, der er gode for huden og minimerer risikoen for allergi.

Men der er også en anden og helt særlig grund til, at Charlotte Bircow Næss-Schmidt er glad for, at de nye produkter bærer netop allergimærket Den Blå Krans. Hendes to døtre døjer nemlig begge med allergi, som de har haft, siden de var helt små.

Derfor har Charlotte Bircow Næss-Schmidt altid været optaget af, hvordan hun som mor bedst muligt kan hjælpe dem. Sådan har hun det stadig, selv om begge piger i dag er voksne og for længst er flyttet hjemmefra. For selv om de store syndere for hendes piger har været birk og græs, er hun bevidst om, at der er andre former for allergi, som det er muligt at forebygge.

Deltag i debatten på Facebook

 

Så er det nye AstmaAllergi-blad på gaden – og du skal naturligvis ikke snydes for en lille forsmag. I det nye nummer kan...

Opslået af Astma-Allergi Danmark på 3. januar 2017

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning