Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

”Hele astma- og allergiområdet skal styrkes”

Sundhedsministeren besøgte Astma-Allergi Danmarks priktest-begivenhed på Christiansborg, hvor hun stillede op til en snak om allergiområdet og lagde arm til en allergitest. At astma- og allergiområdet har været nedprioriteret for længe, var ministeren enig i.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og talte om at opprioritere allergiområdet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og stillede op til interview om allergiområdet, som hun er enig i bør styrkes.

Det var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da der for nylig blev afholdt priktest-begivenhed på Christiansborg. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på en kort Q&A om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet.

Q: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi?

A: ”Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærksomhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække.”

Q: Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed?

A: ”Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med allergier og oplever, at f.eks. forårssæsonen bliver ulidelig at gå igennem, fordi der kommer en masse pollen.

Det handler også om børn såvel som voksne, som har astma, og hvad det betyder at være afhængig af astmamedicin og at have en kronisk sygdom. For nogle er det en voldsomt indgribende sygdom, for andre en sygdom, som bare er en følgesvend, man skal være opmærksom på. Og så har vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne.”

Q: Hvilken plan for allergien vil du pege på fremover, for at allergien får den nødvendige opgradering både på uddannelse og kapacitet?

 

Hele astma- og allergiområdet skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af, hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

A: ”Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Det handler om, at man ikke skal vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Så handler det også om at sikre nok viden til almen praksis, så man også sørger for at få patienterne godt videre. Vi kommer til at styrke på en række områder for at løfte astma- og allergiområdet i Danmark.”

Q: Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme?

A: ”Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men det er mest af alt vigtigt, at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Der har vi nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne bare godt bruge nogle flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man også får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere på området. Det er dér, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge, og der er det vigtigt, at man også kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.”

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet og er stærkt opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat besøge politikerne på Christiansborg og tage aktivt del i debatten for at arbejde for, at ord bliver til handling.

Se interviewet med Ellen Trane Nørby i fuld længde:

 

Nyhed: 15.10.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning