Deklarationer
Astma-Allergi Danmarks deklarationsordning er det eneste allergimærke på det danske marked.
Vores Blå Krans på produkterne er din tryghed for, at indholdet er nøje vurderet af en erfaren Toksikolog. Toksikologen foretager en risikovurdering af de enkelte stoffer ift. risikoen for at få allergi.
De mærkede produkter skal gøre det
- lettere at minimere risikoen for at udvikle allergi
- mere attraktivt for producenter at udvikle produkter med lav risikoprofil
- lettere at undgå bestemte stoffer, hvis du har allergi
Ordningen omhandler udelukkende produkter som er i direkte kontakt med huden, hvor der er risiko for at udvikle kontaktallergi.
Vi skal have fuldt indblik i indholdet
Vi kræver, at du kan læse alt, hvad produktet indeholder, uden på produktets emballage. Ifølge den danske lovgivning er dette kun påkrævet for kosmetiske produkter. Vi kræver det også for fx rengøringsmidler.
Den eneste undtagelse, vi giver, er for bleer og dyner. Men selvom indholdsfortegnelsen i de to tilfælde ikke er 100 % tilgængelig, kender vi stadig ALT, hvad produkterne indeholder.
Journalist
Tinne V. Nielsen
Tlf. dir. 43 22 16 65
tv@astma-allergi.dk
Ewa Daniel
Toksikolog
Tlf. dir. 43 22 16 61
ed@astma-allergi.dk