Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Parfumefri dag 2013

Lørdag 21. september 2013 satte Astma-Allergi Danmark og Neutral fokus på, hvordan du kan minimere risikoen for at få den livslange og besværlige parfumeallergi med kampagnen Parfumefri Dag.

Først og fremmest - tak! Vi oplevede en utrolig opbakning på Parfumefri Dag 2013 og vi håber meget at gøre det til en årlig begivenhed!

Masser af mennesker kiggede forbi de parfumefri zoner i henholdsvis København, Odense og Aarhus, da vi i Astma-Allergi Danmark i samarbejde med Neutral lørdag d. 21. september holdt Parfumefri Dag 2013.

Vi var på pletten med gode råd om, hvordan du kan nedsætte dit parfumeforbrug, hvad du skal kigge efter i varedeklarationen og mange andre gode råd.

Desuden blev der uddelt vareprøver med forskellige alternativer til parfumerede produkter. Dagen bød på mange spørgsmål, mange opmuntringer og mange positive tilkendegivelser over vores nye initiativ.

Tak for det! Vi håber at gentage Parfumefri Dag til næste år for at fortsætte det gode arbejde med at forebygge allergi samt at gøre hverdagen lettere for dem, der allerede er generet af parfume.

Vinderen

Den heldige vinder af et års forbrug af Neutral produkter blev:

Annette Maj Fredberg
Annettevej 6 2. th
8220 Brabrand

Stort tillykke!

Se billeder på facebook

 

 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning