Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Brug for et juletilskud?

Foto: Colourbox
Har du, eller en du kender, brug for en hjælpende hånd? Så har du mulighed for at søge om forsinket julehjælp fra Astma-Allergi Danmark. Vi uddeler i alt 100.000 kr. i portioner af 5.000 kr.
 
Tilskuddet gives til enlige og ældre medlemmer af Astma-Allergi Danmark, der trænger til en håndsrækning. Og fortvivl ikke, hvis du ikke allerede er medlem. Du kan nemlig nå det endnu – det koster kun 225 kr. om året. 
 
Kender du en, der har brug for hjælp, har du også mulighed for at give et medlemskab af Astma-Allergi Danmark i julegave. På den måde hjælper du både én, du har kær og støtter astma- og allergisagen.
 

Hvordan søger jeg?

  • Skriv en kort begrundelse, hvor du forklarer, hvorfor det er dig, der har brug for tilskuddet. 
  • Vi skal modtage ansøgningen senest den 1. marts 2017. 
Ansøgning og dokumentation sendes til info@astma-allergi.dk.
 
Det er igen i år Fondation Juchum, der har bevilget pengene, som gør det muligt at give lidt ekstra støtte.
 

Tatoveringsfarver skal under lup

Foto: Colourbox
 
Der findes i dag ingen særlige regler om tatoveringsblæk. Det betyder, at der ikke er nogen kontrol med, hvilke farvestoffer man sprøjter under huden, hvis man lægger sig under tatoveringsnålen. Men det vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen lave om på. Han har derfor netop lanceret en ny national tatoveringsstrategi, der skal sikre danske forbrugerne bedre mod skadelige stoffer i tatoveringsfarver.
 
For at det kan ske, skal der indsamles viden om blandt andet allergiske reaktioner ved at trække på Videncenter for Allergi og udvikles analysemetoder, der kan måle de skadelige stoffer i tatoveringsfarver.

Samtidig skal strategien fungere som et input til de kommende nye EU-regler, der skal skabe et fælles sæt af regler for tatoveringsfarver, og som forventes at falde på plads i løbet af de næste tre år.

Hos Astma-Allergi Danmark har man længe efterspurgt mere viden på området, så man som forbruger kan styre uden om stærkt allergifremkaldende stoffer. Derfor ser man også positivt på, at der med initiativet tages hul på undersøge allergifremkaldende stoffer i tatoveringsfarverne.
 

Fold lungerne ud med ny flip-flap

Foto: Tine Duch
Op mod hvert 10. skolebarn har astma. Det svarer til, at hver skoleklasse har en til to elever med sygdommen. Som idrætslærer er det derfor vigtigt at vide, hvordan man giver elever med astma mulighed for at deltage på lige fod med deres raske klassekammerater.
 
Astma-Allergi Danmark har derfor udviklet et undervisningsmateriale til landets folkeskoler, som består af en flip-flap, plakat og læringsark. Materialet skal gøre det let at tage hensyn til elever med astma, når der er idræt på skemaet.

- Astma og idræt går godt i spænd, så længe astmaen er velbehandlet. Det er dog vigtigt at lytte til ens krop, når man dyrker idræt, så man undgår at fremprovokere anstrengelsesudløst astma. Det giver flip-flappen nogle konkrete øvelser til, siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth.
 

Koordination, kondition og kræfter

Flip-flappen gør det let at få bevægelse og leg ind i undervisningen og træner både elevernes koordination, kondition og kræfter. Og så er flip-flappen sjov og god til at skabe kontakt mellem eleverne, da den motiverer til, at de samarbejder for at få legene til at fungere. Som bonus kan flip-flappen let kombineres med at lære de yngre elever farver, tal og ord.
 
Desuden er der udviklet en række forslag til, hvordan flip-flappen bruges bedst muligt på de forskellige klassetrin. Eleverne kan også selv udvikle øvelserne, så de bliver sværere at gennemføre, eller de kan folde deres egne flip-flapper som en vej til mere bevægelse i skoledagen.
 
Selvom flip-flappen er udviklet til undervisningsbrug, er den også oplagt, når eleverne har brug for en pause eller i frikvarteret. Ligesom den selvfølgelig kan anvendes af alle, der ønsker inspiration til øvelser, der er gode for børn med astma.

Flip-flappen er udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.


Vil du også prøve flip-flappen?

Bestil flip-flappen ved at ringe på telefon 43 43 59 11 eller ved at skrive til info@astma-allergi.dk.

 

Flest kvinder oplever udbrud af nældefeber



Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd oplever udbrud af nældefeber. Det viser en stor undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark har gennemført i år. Omkring 820.000 kvinder og 430.000 mænd har her svaret ja til at have oplevet udbrud af nældefeber. De typiske symptomer på nældefeber er kløe, røde hævelser og udslæt på huden.

- Undersøgelsen viser først og fremmest, at nældefeber er mere udbredt end hidtil antaget. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at flest kvinder oplever udbrud af nældefeber, og mange ved ikke, hvad der udløser deres udbrud, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Årsagen til et udbrud af nældefeber kan være mange. Fx kan allergi, varme, kulde, stress, sol og fysisk aktivitet føre til et udbrud. Forebyggelse og behandling af nældefeber er derfor individuelt.
 

Nældefeber rammer ungt

Halvdelen af de adspurgte danskere med nældefeber oplever deres første anfald, før de fylder 20 år. Og ifølge Astma-Allergi Danmark er der et klart behov for at komme tættere på nældefeber, som udover at ramme i en meget ung alder også forringer livskvaliteten hos især kronikere:

- Som patientforening oplever vi, at især kronikere med nældefeber døjer med gener og en behandling, der ikke virker. Vi skal sammen med sundhedsvæsenet arbejde for at øge behandlingstilfredsheden for den store gruppe, som ikke føler sig hjulpet i dag, siger Anne Holm Hansen.

Det er gener som kløe, dårlig nattesøvn og følelsen af, at ens hud er grim, som ifølge undersøgelsen fylder hos danskerne, når de oplever udbrud af nældefeber.
 

Fakta: Danskerne og nældefeber

Over en million danskere har oplevet et udbrud af nældefeber.
Knap halvdelen, ca. 525.000 danskere, har haft seneste anfald for mindre en fem år siden. For denne gruppe gælder det, at:

Hver fjerde (24%) oplever, at nældefeber forringer deres livskvalitet væsentligt.
Hver femte (18%) ved ikke, hvad der udløser deres nældefeber.
Tre ud af fire (76%) synes det er vigtigt, at kende årsagerne til, hvad der udløser nældefeberen.
Hver sjette (16 %) lider af kronisk nældefeber, hvor udbruddet kan strække sig over måneder og flere år.
Nældefeber bliver udløst af mange forskellige faktorer. For kronikere udløses udbrud især af varme (26%) og stress (22%), mens de akutte udbrud især udløses af pollen(24%) og madvarer (20%).

Kilde:  Undersøgelsen ”Urticaria (nældefeber) - Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet” er gennemført af Astma-Allergi Danmark i september 2016. Undersøgelsen omfatter 5.041 danskere over 18 år. Blandt deltagerne har 1.399 oplevet udbrud af nældefeber.
 

 

 

 


Årets YouTuber deler erfaringer om eksem

Foto: Sophia Andersen
En sommerdag slår den dengang fireårige Rasmus Brohave græs med sin far. Det nyklippede græs hvirvler pollen op i luften – og mere skal der ikke til. Hans eksem i ansigtet bliver rødt og begynder at væske og hæve voldsomt op. På Odense Universitets Hospital finder hans forældre ud af, at det er græspollen, der har provokeret hans immunsystem. Hospitalet beholder ham under opsyn en uge. Selvom Rasmus Brohaves forældre er klar over, at han har kraftig eksem og er multiallergiker, har de nemlig aldrig vidst, at det kan gå så galt.

For Rasmus Brohave er det både græs, birk, kurvblomster, katte, hunde og heste, der kan få øjnene til at klø og næsen til at løbe. Mandler, æbler, pærer, gulerødder, ferskner og blommer må han også holde sig fra. Derfor er han nødt til at indrette sig efter sin allergi og eksem, men han nægter at opfatte forbehold og forbud som begrænsninger.

– Siger I, at jeg ikke kan være i naturen? Fedt, så spiller jeg da computer. Hvem vil ikke gerne det som 10-årig? siger den nu
18-årige Rasmus Brohave med et bredt smil.

Og heldigvis giver de mange timer indendørs en sidegevinst. I dag er han nemlig et mindre computergeni, der selv optager og redigerer sine videoer.
 

Folk skal vide, de ikke er alene

I juli 2011 opretter Rasmus Brohave sin egen YouTube-kanal, hvorfra han frit kan dele sine videoklip. Et år senere uploader han sin første video på den populære webportal. Videoerne består af en god blanding af indhold fra hans eget liv. Antallet af visninger stiger, og han får hurtigt et trofast publikum, der fortsat vokser. Det har i dag gjort det muligt for ham at være Youtuber på fuldtid.

I takt med populariteten går det op for Rasmus Brohave, at han ud over at underholde kan bruge nogle af sine videoer til at inspirere og hjælpe andre til at få det bedre. Derfor beslutter han sig for at dele en video, hvor han fortæller om det at have svær eksem som barn. Videoen bliver hurtigt en af hans mest sete videoer, og kommentarfeltet eksploderer.

– Mange roser mig for at fortælle om en så svær episode i mit liv, fordi de også selv slås med forskellige ting. Flere har fx delt
deres egne historier om, hvordan de har haft det og har været glade for at vide, at de ikke er alene – og det har sådan set været målet med videoen, siger Rasmus Brohave.

Det gør især indtryk på ham, når han får at vide, at han er med til at gøre en forskel for andre, der nu ikke længere er flove over deres eksem. For han mindes selv, hvor irriterende det var at rende rundt med en stor håndcreme i lommen og sove med bomuldshandsker på hos kammeraterne, så han i søvnen ikke kradsede hul på sårene i sit ansigt og på armene.

Han husker også tydeligt, hvordan han gemte sig i et skab og græd hele morgenen, da hans klasselærer skulle forklare de andre børn i klassen, hvorfor hans hænder var brune og røde. Dengang var han nemlig flov over sit eksem, der den ene dag kunne være væk for så et par dage senere at være tilbage som sår i hele ansigtet.

– Det har altid været et kæmpe tabu for mig, som jeg aldrig har villet snakke med folk om. Jeg skammede mig på en eller anden måde over det og tænkte, at de andre ville synes, jeg var ulækker, siger Rasmus Brohave.

Man skal turde åbne op

For Rasmus Brohave er der ingen tvivl om, at det at fortælle andre om ens udfordringer hjælper. Hans egen oplevelse med at fortælle om sin allergi og eksem har nemlig været så god, at han til enhver tid vil opfordre andre til at sige tingene, som de er, og turde tro på, at det bliver bedre.

– Når man fortæller andre, hvordan man har det, løber man selvfølgelig altid en risiko for, at der falder et par dumme kommentarer. Heldigvis opvejes det af, at de fleste får lettere ved at forstå, hvad det er, man døjer med, siger Rasmus Brohave.

Han kan derfor også sagtens se sig selv lave flere videoklip om allergi og eksem i fremtiden. I dag har Rasmus Brohave dog så godt styr på allergien, at han ikke føler, den fylder i hverdagen. Så det bliver kun, hvis han kommer på noget fra sin barndom, som han har lyst til at dele. Samtidig har han næsten aldrig mere eksemudbrud, og når han har, er det langt mindre end tidligere. Så selv om Rasmus Brohave stadig går til tjek på Odense Universitetshospital tre gange om året, synes han i dag, at han lever fint med sygdommene.


Politikere: Mere fokus på allergi

Både politikere og ansatte blev undersøgt for astma og allergi, da Astma-Allergi Danmark i samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital besøgte Christiansborg den 9. november 2016.

Med besøget gjorde Astma-Allergi Danmark politikerne opmærksomme på de store udfordringer, der er på astma- og allergiområdet som fx manglen på allergilæger og behovet for en national allergiplan. Fra politisk hold er der stor enighed om, at der skal gøres mere allergiområdet, så allergikere kan få den udredning og behandling, som de har krav på.
 

Det hænger ikke sammen

- Det hænger jo simpelthen ikke sammen, at der bliver flere og flere allergikere, men færre allergilæger. De, som har allergi, har enormt store gener, og det skal selvfølgelig undersøges og afhjælpes, så vidt man overhovedet kan, siger Pia Kjærsgaard (DF), Folketingets formand, som fik lavet en allergitest.

Også Hans Andersen (V), der selv er medlem af Sundheds- og Ældreudvalget, er optaget af, at allergi kommer på den politiske dagsorden: 
- Allergi skal have mere opmærksomhed. Vi er nødt til at finde ud af, hvad status er og på den baggrund drøfte med partierne, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi kan følge med udviklingen.


National allergiplan er oplagt

Der er også opbakning fra flere af politikerne til spørgsmålet om, hvorvidt en national plan på allergiområdet kan være en mulighed for at sikre bedre udredning og behandling.
- Det kan give rigtig god mening. Også fordi det jo ikke er en af de mest omkostningstunge områder i forhold til så meget andet, lyder det fra Merete Dea Larsen (DF).

Partifællen Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) er også enig i, at man på national plan må tage stilling til, hvordan allergiområdet skal håndteres fremadrettet: 
- Det virker ret oplagt. Vi går jo rigtig meget op i, at der skal være et godt tilbud til alle og et godt sundhedsvæsen netop skal være for alle og alle steder i landet, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.


Store forventninger til servicetjek

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, hilser de politiske udmeldingerne velkomne:
- Det er afgørende med en politisk prioritering af allergiområdet, og vi har store forventninger til det kommende servicetjek af allergiområdet, så der både i dag og i fremtiden bliver taget hånd om de over 1,5 millioner danskere, som er berørt af astma og allergi.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) udmeldte i foråret, at Sundhedsstyrelsen inden udgang af 2016 vil give allergiområdet et servicetjek.
 

Det sagde politikerne også...

- Allergiområdet har været nedprioriteret. Det handler om at få allergiområdet formaliseret mere og få det ind under Sundhedsstyrelsen. Det vil kunne gøre, at man bliver mere ansvarsbevidst for at sikre, at der også er allergilæger i fremtiden, sådan så at vi sikre, at alle kan få en behandling uanset hvor i landet, de bor.
Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti

- Allergiområdet er vigtigt, så der må lægges pres på ministeren for at få gjort noget ved området. 
Carolina Magdalene Maier, Alternativet

- Allergi er et område, som vi er nødt til at have styr på. Der er rigtig, rigtig mange danskere, der plages af det, så derfor kan jeg godt blive bekymret, når det ikke er et speciale, som man ikke har fokus på. 
Jens Henrik Thuelsen Dahl, Dansk Folkeparti

- Det hænger jo simpelthen ikke sammen, at der bliver flere og flere allergikere, men færre allergilæger. De, som har allergi, har enormt store gener, og det skal selvfølgelig undersøges og afhjælpes, så vidt man overhovedet kan.
Pia Kjærsgaard, Folketingets Formand, Dansk Folkeparti

- Allergi skal have mere opmærksomhed. Vi er nødt til at finde ud af, hvad status er og på den baggrund, drøfte med partierne, hvad vi kan gøre for at sikre, at vi kan følge med udviklingen. Jeg hilser Sundhedsministerens initiativ til et servicetjek af området meget velkommen.
Hans Andersen, Venstre
 

 


Deltag i astmaskole for voksne



Der er cirka 300.000 astmatikere i Danmark. Astma-Allergi Danmarks rådgivning oplever dagligt, at voksne med astma efterspørger mere viden om sygdommen.
Derfor afholder patientforeningen igen astmaskoler for voksne. Der sker i begyndelsen af 2017 i byerne Roskilde, Odense, Vejle og Viborg.
 

Få råd og vejledning om din astma

- Mange astmatikere føler, at deres astma forhindrer dem i at gøre bestemte ting og leve deres liv, som de ønsker. Hvis man har det sådan, er det en god idé at søge råd og vejledning, så man sikrer sig, at ens astma er velbehandlet, forklarer Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Det er speciallægerne i lungemedicin, professor Vibeke Backer og Linda Makowska Rasmussen, som vil stå for undervisningen. De vil blandt andet komme ind på astmasymptomer, behandling af astma samt forebyggelse af astmaanfald.

Samtidig står Astma-Allergi Danmarks rådgivning klar til at svare på dine spørgsmål og give vejledning om astma. Du er meget velkommen til at tage en pårørende med.
 

Astmaskoler 2017

Få viden og rådgivning om din astma i en by tæt på dig:

Roskilde
Mandag den 16. januar 2017 kl. 18-21
Florentz, Algade 13, 4000 Roskilde
 
Odense
Tirsdag den 24. januar 2017 kl. 18-21
Radisson Blu H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense
 
Vejle
Onsdag den 1. februar 2017 kl. 18-21
Best Western Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle
 
Viborg
Onsdag den 1. marts 2017 kl. 18-21
Best Western Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, 8800 Viborg
 

Husk tilmelding

Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde dig ved at skrive til
che@astma-allergi.dk eller ring til Astma-Allergi Danmark på 43 43 59 11.

Astmaskoler for voksne er gratis takket være et sponsorat fra Teva Respiratory.

 


Vi prikker til politikerne

Det er femte gang, at Astma-Allergi Danmark i samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital tester politikerne på Christiansborg for astma og allergi.

Over én million danskere risikerer i nær fremtid at stå uden specialister til at behandle dem. For mens antallet af allergikere stiger, bliver der færre allergilæger. Viden på allergiområdet siver på den måde ud af sundhedsvæsnet, lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

- Det er nødvendigt, at politikerne forholder sig til, hvordan man vil bremse den negative spiral med faldende vidensniveau og haltende udredning og behandling på allergiområdet. Alle danskere skal som minimum få samme tilbud om udredning og behandling af høj kvalitet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Det er netop manglen på allergilæger og et tiltrængt kvalitetsløft på allergiområdet, som Astma-Allergi Danmark ønsker at drøfte med politikerne den 9. november, når patientforeningen omdanner Christiansborg til en mindre allergiklinik. Det sker i samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital.


National allergiplan efterlyses

Allergiområdet har i årevis været politisk nedprioriteret, selvom allergi og andre overfølsomhedssygdomme er et voksende problem både for den enkelte dansker og for samfundet.
 
Ifølge Astma-Allergi Danmark er der derfor en række områder, der er nødvendige at se på for at nedbringe ventelister og højne kvaliteten i behandlingen af allergi. Fx er det afgørende, at en højt specialiseret fagområdeuddannelse prioriteres, og at der kommer en national struktur for udredning og behandling af allergiske sygdomme.

- Det smitter af på hele sundhedsvæsenet, når specialister på et område forsvinder. Til sidst vil der ikke være speciallæger til at klæde allergicentre, praktiserende læger og andre grupper i sundhedsvæsenet på med viden på allergiområdet. Samtidig udvandes den vigtige viden, der allerede er opbygget, forklarer Anne Holm Hansen og understreger, at det er nødvendigt med en national allergiplan, som tager hånd om de over én million allergiramte danskere.


Om eventen


Det er femte gang, Astma-Allergi Danmark i samarbejde med Allergiklinikken fra Gentofte Hospital tester politikerne på Christiansborg for allergi og astma. På dagen kan politikere og administrativt personale få rådgivning, målt deres lungefunktion og blive undersøgt for, om de har allergi.

Formålet med de gentagne besøg er at fastholde et politisk fokus på astma- og allergiområdets udfordringer.

 

Fakta

  • Omkring 1,5 millioner danskere lever med astma, allergi, høfeber og eksem.
  • Luftvejsallergier er fordoblet over de seneste 50 år, men man kender ikke årsagen til denne stigning.
  • Omkostningerne ved astma og allergi er store. Ser man på astma, viser de seneste beregninger, at sygdommen koster 578 millioner kroner årligt i sundhedsudgifter. Astma er tilmed den hyppigste kroniske sygdom blandt børn. Der findes ikke data fra Danmark, men i Sverige regnede man i 2008 ud, at høfeber kostede det svenske samfund, hvad der svarer til 20 mia. danske kr. årligt.
  • I dag bliver speciallæger i allergi ikke erstattet, når de forlader arbejdsmarkedet. Det skyldes, at det lægefaglige speciale i allergi blev nedlagt i 2004. Siden dengang er der ikke blevet uddannet nye speciallæger i allergi.

Millionbeløb til forskning i eksem

Omkring hver 10. voksne dansker har atopisk eksem eller håndeksem. Nu vil et forskningsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital undersøge, hvorfor sygdommene opstår, og hvordan de bedst behandles.

Til det har forskningsprojektet modtaget 11,1 millioner kroner i støtte fra LEO Fondet, der skal deles med projektet samarbejdspartner Icahn School of Medicine, New York.
 

Første undersøgelse af sin slags

Det er forskere fra Videncenter for Allergi, Jeanne Duus Johansen, professor og centerleder, og Nina Glasser Heede, cand.scient., som skal forske i de sygdomsmønstre i huden, der karakteriserer forskellige typer af eksem. 

Forskerne skal blandt andet analysere blodprøver og tapeprøver fra huden fra over 100 forsøgspersoner. Tapeprøven er en metode, hvor der tages en prøve fra det øverste lag af huden. Denne metode er langt mindre invasiv end en hudbiopsi. 

- Der er aldrig tidligere gennemført en undersøgelse som denne. Vi har store forventninger til, at den kan give os et gennembrud i, hvordan vi forstår, klassificerer og behandler atopisk eksem og håndeksem. For patienterne vil det betyde bedre muligheder for den rette behandling samt for at forebygge sygdommene, siger Jeanne Duus Johansen i en pressemeddelelse.


Mangel på allergilæger er foruroligende

Mens antallet af allergikere stiger, er speciallæger inden for allergi en uddøende race. I januar 2016 var der kun 36 speciallæger i allergi tilbage på landsplan. Kilde: Dansk Selskab for Allergologi, januar 2016. Grafik: Astma-Allergi Danmark

Over én million danskere risikerer i nær fremtid at stå uden specialister til at behandle dem. For mens antallet af allergikere stiger, er speciallæger inden for allergi en uddøende race. 

Tal fra i år viser, at der kun er 36 allergilæger tilbage i Danmark, og fremover ser antallet af allergilæger ud til at falde yderligere. For mens mange af de nuværende specialister forventes at gå på pension inden for de næste fem år, står der ikke afløsere klar til at tage over. Dette skyldes blandt andet, at allergi som lægefagligt speciale blev nedlagt i 2004.

- Viden på allergiområdet siver lige nu ud af sundhedsvæsenet. Den massive mangel på speciallæger slår igennem i form af lange ventetider på landets offentlige sygehuse, og det har foruroligende konsekvenser både for den enkelte og for samfundet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Allergikere svigtes

Helt konkret betyder manglende specialister inden for allergiområdet, at det halter med at give patienterne den helt basale udredning og behandling, som de har krav på. For den enkelte med allergi, høfeber, astma eller eksem går det stærkt ud over deres hverdag, arbejdsliv og generelle livskvalitet. Og for nogle er symptomerne livstruende eller invaliderende.

- Hver fjerde dansker med høfeber udtrykker fx, at de oplever nedsat livskvalitet på grund af deres allergi. Oplevelsen skyldes ofte, at den enkelte allergiker ikke er velbehandlet. Samtidig døjer mange danskere af træthed, nyseture og influenzalignende symptomer uden at vide, at de har allergi, forklarer Anne Holm Hansen.

Dyrt for samfundet

Det koster også samfundet dyrt, når der årligt bliver brugt milliarder på sociale ydelser som sygedagpenge, førtidspension og omskoling til danskere, der døjer med astma, allergi og andre overfølsomhedssygdomme.

Alene pollenallergi koster samfundet over 250.000 sygedage og 2,3 millioner ineffektive arbejdsdage om året. Vender man blikket mod astma, er tallene lige så bekymrende. For eksempel anslås det, at samfundets og arbejdsgivernes ekstraomkostninger for voksne astmatikere løber op på 2,6 milliarder kroner om året, lyder det fra Astma-Allergi Danmark.

En styrket indsats er nødvendig

Med de dystre fremtidsudsigter med mangel på allergilæger understreger Astma-Allergi Danmark derfor, at der er behov for en opprioritering af området, så der målrettet investeres i fagområdeuddannelse af flere allergispecialister.

- Over én million danskere har brug for, at der kommer en styrket indsats på allergiområdet. Der er simpelthen behov for en sundhedspolitisk prioritering og plan for behandlingen af allergiske sygdomme, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

 

 

 

 


Halloween uden uhyggelig kemi



Ansigtsmaling til børn er som regel ganske ufarligt, hvis det bliver brugt en sjælden gang imellem. Men der er desværre mange af produkterne på hylderne, som indeholder allergifremkaldende stoffer – det er især parfume og konserveringsmidler.

Risikoen for at få allergi af ansigtsmaling varierer fra barn til barn. Men har dit barn eksem eller tør og revnet hud, er det en god idé helt at undgå ansigtsmaling eller bruge det på begrænsede områder i ansigtet.
 

Kend navnene på de allergifremkaldende stoffer

Har dit barn allergi, er det vigtigt at kende navnene på de stoffer, der giver allergien. Al kosmetik – både til de små og store – skal heldigvis være forsynet med en indholdsdeklaration. Er emballagen meget lille, skal indholdsdeklarationen være vedlagt eller kunne fås i butikken.

Selvom dit barn ikke har allergi, kan det give mening at gå uden om de produkter, der har allergifremkaldende stoffer i: Jo oftere man udsættes for stofferne, jo større er risikoen for med tiden at udvikle allergi.
 

Gode råd når du bruger ansigtsmaling

  • Brug en fed uparfumeret underlagscreme, inden ansigtsmalingen smøres på
  • Benyt ansigtsmaling så sjældent som muligt – det reducerer risikoen for allergi
  • Brug så tyndt et lag ansigtsmaling som muligt
  • Smør på et så lille område af huden som muligt
  • Brug ikke ansigtsmaling på hud med eksem eller udslæt, eller hvis huden er tør og sprukken
  • Stop med at bruge ansigtsmalingen, hvis du ser tegn på allergi eller irritation
  • Vær grundig med at fjerne ansigtsmalingen og helst så hurtigt efter festen som muligt
  • Fjern ansigtsmalingen fx med en fed creme eller lunkent vand og skumsvamp eller ved at bruge en rensecreme uden parfume


Ingen ansigtsmaling med Den Blå Krans

Du kan ikke finde ansigtsmaling med allergimærket Den Blå Krans. Men du kan tjekke indholdsstofferne i vores Kemilex og se, om produktet indeholder allergifremkaldende stoffer. Du kan også hente vores app, så du har den ved hånden, når du fx handler plejeprodukter, vaskemidler mm.


Har du astma? Så husk influenzavaccinationen

Vintertid er influenzatid, og særligt ældre over 65 og folk med kroniske sygdomme – som eksempelvis astma og KOL – har en højere risiko end raske for at få et alvorligt forløb af influenza med fx lungebetændelse.

Sundhedsstyrelsens tilbyder igen i år gratis influenzavaccination til blandt andre personer med astma. Hvis du har astma, råder Astma-Allergi Danmarks rådgivning dig til, at du tager imod Sundhedsstyrelsens tilbud om vaccination.
 

Influenza kan forværre din astma

- Influenza er normalt ikke farlig. Men hvis du lider af fx astma, kan en omgang influenza være barsk. Den kan forværre din astma og generelt være med til at forværre din sygdom. Derfor støtter vi naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle med astma bliver vaccineret, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 
Desuden er det vigtigt at have in mente, at man godt kan blive smittet af andre influenzatyper, end den man er vaccineret mod, ligesom andre vira kan give influenzalignende symptomer. 
 
Da influenza overføres som luftbåren smitte fx ved host og nys, er det derfor vigtigt også selv at gøre en indsats for at minimere risikoen for en infektion. Sørg fx for god håndhygiejne og husk at sende host og nys i ærmet frem for ud i omgivelserne.
 

Vaccination og allergi – Tal med lægen

Lider man både af astma og allergi, kan man måske være i tvivl om, hvorvidt man kan tåle influenzavaccinen. Ifølge Betina Hjorth bør man altid drøfte muligheden for en influenzavaccination med sin læge, da det i nogle tilfælde godt kan lade sig gøre. Muligheden afhænger nemlig ofte af, hvilke symptomer man får.
 

FAKTA

Influenzavaccinationen er gratis, hvis du har astma eller af en anden årsag har risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Vaccination gives fra den 1. oktober 2016 og frem til nytår. Det eneste, man skal gøre, er at bestille tid hos sin læge eller holde øje med vaccinationstilbud i lokalavisen.

En undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at mange personer med kronisk sygdom som fx astma undervurderer risikoen for at blive alvorligt syge af influenza og derfor fravælger at blive vaccineret. 
 
Du er i risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis:
Du er 65 år eller derover på vaccinationstidspunktet
Har en kronisk sygdom, fx astma, diabetes eller KOL
Er svært overvægtig med BMI over 40
Er gravid og mere end 12 uger henne
 
Hvor og hvordan bliver jeg vaccineret?
Du kan blive vaccineret flere forskellige steder. Både praktiserende læger, private vaccinationsfirmaer og kommuner kan vaccinere mod influenza. Du kan finde vaccinationssteder ved at:
Se efter vaccinationstilbud i din lokalavis
Få en vaccinationstid hos din læge

 

 

Ny retningslinje for behandling af håndeksem

Mere end hver tiende dansker oplever at have håndeksem i løbet af et år. For mange udvikler det sig til en kronisk sygdom, der er til stor gene i hverdagen og i værste fald kan betyde et farvel til jobbet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny National Klinisk Retningslinje - særligt henvendt til læger og sygeplejersker - med konkrete anbefalinger til bedre behandling og håndtering af håndeksem.

Astma-Allergi Danmark har i den forbindelse været med i referencegruppen for at sikre, at der er taget højde for patienternes perspektiv i arbejdet med den nye retningslinje.
 

Tidlig udredning er centralt

I retningslinjen anbefaler Sundhedsstyrelsen blandt andet, at personer, der rammes af håndeksem, bliver henvist til udredning tidligere i behandlingsforløbet, end det er tilfældet i dag. Helt konkret lyder anbefalingen, at alle med nyopdaget håndeksem, som har varet i mere end én måned, skal henvises til en speciallæge i hudsygdomme.

Hos Astma-Allergi Danmark er man glade for anbefalingen om tidlig udredning af håndeksem. Tidlig udredning er nemlig afgørende for, hvor hurtigt patienterne kommer i den rette behandling, inden håndeksemen risikerer at blive kronisk.
 

Eksemforebyggende tiltag

I retningslinje bliver det også anbefalet, at man klæder personer med håndeksem bedre på til selv at håndtere eksemen i hverdagen. Det drejer sig om eksemforebyggende tiltag som fx korrekt brug af beskyttelseshandsker, brug af fugtighedscreme uden parfume og med højt fedtindhold samt information om hvad, der kan skade huden – både når det gælder at forebygge håndeksem, men også for at undgå forværring af eksemen.

Samtidig opfordrer Sundhedsstyrelsen i retningslinjen til et større fokus på rådgivning omkring arbejdsrelateret håndeksem som en del af behandlingen. Der anmeldes lige under 3.000 nye tilfælde af arbejdsbetingede hudlidelser årligt, og håndeksem er en af de hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdomme i Danmark.
 

Hjælp til forebyggelse af håndeksem

Netop arbejdsrelateret håndeksem har Astma-Allergi Danmark haft særligt fokus på i udviklingen af appen Håndeksem. Appen er gratis og kan anvendes af alle, der døjer med håndeksem eller som gerne vil vide mere om at forebygge eksem. 

Som forebyggende indsats bliver appen brugt i undervisning af elever på erhvervsskoler, hvor der er stor risiko for at udvikle håndeksem som fx job som frisør, mekaniker og kok. 

 


Journalist til Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark søger en journalist og projektmedarbejder. Du skal arbejde som skrivende journalist og indgår også som projektmedarbejder i kampagner og projekter.
 

Jobbet

Du bliver en del af et team, som til tider har mange bolde i luften og samarbejder på tværs af organisationen med flere faggrupper. Din opgave bliver at kommunikere viden om allergi samt de mange projekter og aktiviteter ud til pressen, på de sociale medier og hjemmeside samt hele tiden være opmærksom på udviklingen i det digitale medielandskab.

Det er afgørende, at du skriver godt og er i stand til at variere det skrevne alt efter medie. Du har politisk flair og anvender presse, nyhedsbreve, hjemmeside, sociale medier og andre kommunikationskanaler effektivt til at få budskaberne ud. Du har betydelig presseerfaring og forståelse for interessevaretagelse i en værdibaseret organisation og er i stand til at omsætte denne værdi til konkret handling. Du er en god kollega, der både er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med andre, og du forstår at arbejde med vores værdier i din kommunikation.
 

Kvalifikationer

  • du har en skarp pen og er retorisk stærk
  • du følger det politiske liv og er vant til at følge nyhedsstrømmen
  • du er velbevandret i det nye medielandskab med blogs og sociale medier
  • det falder dig naturligt at inddrage dine kollegers faglighed
  • du er en positiv, engageret, imødekommende kollega
  • du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx, journalist, cand. comm. eller cand. public.
     

Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, der arbejder med viden og aktiviteter, der retter sig mod mennesker med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, tilbyder undervisning til alle samt vejleder mennesker gennem allergimærket Den Blå Krans.
 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Astma-Allergi Danmark på astma-allergi.dk.
For yderligere oplysninger om stillingen kan du evt. kontakte Vicedirektør Anne Holm Hansen på tlf. 43 43 59 11.

Stillingen er på 37 timer inkl. frokost. Løn og vilkår forhandles med udgangspunkt i offentlige vilkår. Du vil komme til at gennemgå et testforløb, hvis du kommer til samtale.

Tiltrædelse 2. januar 2017.
Ansøgningsfrist:  Mandag d. 31. oktober 2016 kl. 8.00. Ansøgningen sendes til info@astma-allergi.dk.
 


Jordnøddeallergi er individuel

Foto: Colourbox
Et nyt forskningsprojekt tyder på, at fremtidens behandling af patienter med jordnøddeallergi muligvis skal tilpasses den enkelte patient for at give størst mulig effekt.

Det er konklusionen efter, at et hold forskere fra DTU Nanotech sammen med kolleger fra DTU Fødevareinstitut, DTU Systembiologi, Medical University of Vienna og University of Toronto har undersøgt, hvordan patienter reagerer på jordnødder. 

Forskerne fandt blandt andet, at patienter med jordnøddeallergi reagerer meget specifikt, men forskelligt fra hinanden. De kom også frem til, at reaktionsmønstret for den enkelte patient er stabilt over mange år. 


Årsagen til reaktionen skal findes

I dag kan fx pollenallergi behandles ved immunterapi. Men man forsker også i at fødevareallergi i fremtiden kan behandles med immunterapi. Immunterapien rettes altid mod ”noget” - typisk ét eller flere proteiner - i det der giver allergi – i dette tilfælde jordnødder. Men det store spørgsmål er, hvilke proteiner og hvilke dele af proteinerne, der udløser reaktionen. Forskerne har derfor klippet jordnøddeproteinerne i små stykker for at finde ud af, hvilke dele af proteinerne patienter reagerer på.

- I dette projekt har vi brugt en såkaldt ”protein chip”. Det er et stykke glas med millioner af spots, hvor hver spot indeholder et bestemt stykke af et protein. Med en enkel blodprøve fra patienten og en protein chip kan reaktioner mod alle jordnøddeproteiner undersøges på en gang, fortæller Martin Dufva fra DTU Nanotech.

Forskerne forestiller sig desuden, at det i fremtiden vil være muligt at lave en chip, der kan undersøge for mange allergier på en gang.


Skræddersyet immunterapi

Forsøget viste, at mennesker danner et unikt reaktionsmønster, når de udvikler jordnøddeallergi.

- Det er nyt, at vi nu har konstateret, at patienterne reagerer meget forskelligt og retter deres antistof mod forskellige dele af proteiner. Ligeledes er det nyt, at selv om patienterne reagerer mod samme del af proteinet, så er reaktionen mod disse dele af proteinet også individuel, da deres antistof binder meget forskelligt. Alt det kan have store betydninger for det fremtidige design af immunterapi. Resultaterne af undersøgelsen giver anledning til frem over at tænke i personaliserede behandlingsmetoder, det som kaldes precision medicine, fortæller Katrine Lindholm Bøgh fra DTU Fødevareinstitut.
 

Kilde: DTU Nanotech


Over en million danskere oplever udbrud af nældefeber


Kløende og røde hævelser er blandt de typiske reaktioner, når huden strejfer en brændenælde. En sådan reaktion har lagt navn til det udslæt, der hedder urticaria, også kaldet nældefeber.

En stor undersøgelse, som Astma-Allergi Danmark netop har gennemført, viser, at over en million danskere har oplevet udbrud af nældefeber. Det er et overraskende højt antal, der rykker ved den hidtidige antagelse om, hvor udbredt nældefeber er. Tilmed oplever over halvdelen af danskerne deres første anfald før de fylder 20 år.

- Undersøgelsen viser et klart behov for at komme tættere på nældefeber. Især i lyset af at de første udbrud af nældefeber kommer i en meget ung alder. Alt for mange ved ikke, hvad der udløser udbruddene, og især mange kronikere døjer med gener og en behandling, der ikke virker, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
 

Nældefeber forringer livskvaliteten

Undersøgelsen viser samtidig, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd oplever udbrud af nældefeber. Knap halvdelen, ca. 525.000 danskere, har haft det seneste anfald for mindre en fem år siden. For denne gruppe oplever hver fjerde, at nældefeber i høj grad forringer deres livskvalitet. 

Det er gener som kløe, dårlig nattesøvn og følelsen af, at ens hud er grim, som fylder hos den enkelte, når et udbrud af nældefeber er i gang. Ifølge undersøgelsen har hver sjette tilmed kronisk nældefeber, som betyder, at nældefeberen kan vare i flere uger, måneder eller år.

- Som landsdækkende forening påtager vi os at løfte en vigtig del af videns- og rådgivningsopgaven. Vi kan imidlertid ikke løfte opgaven alene. Det er et samfundsansvar at gøre mere for især kronikerne, som lider under langvarige udbrud. Vi skal sammen med sundhedsvæsenet arbejde for at øge behandlingstilfredsheden for den store gruppe, som ikke bliver hjulpet i dag, siger Anne Holm Hansen.
 

Spørg løs om nældefeber 1. oktober

På lørdag den 1. oktober er det den internationale mærkedag for nældefeber ’World Urticaria Day’, og Astma-Allergi Danmark bruger dagen til at skabe opmærksomhed omkring nældefeber.

Derfor sidder foreningens rådgivere parat fra kl. 10-12 på telefonnr. 4343 4299 til at svare på spørgsmål om nældefeber.
Alle kan ringe og få gratis rådgivning.


Fakta: Danskerne og nældefeber

Over en million danskere har oplevet et udbrud af nældefeber. Knap halvdelen, ca. 525.000 danskere, har haft seneste anfald for mindre en fem år siden. For denne gruppe gælder det, at:
 
  • Hver fjerde (24%) oplever, at nældefeber forringer deres livskvalitet væsentligt.
  • Hver femte (18%) ved ikke, hvad der udløser deres nældefeber.
  • Tre ud af fire (76%) synes det er vigtigt, at kende årsagerne til, hvad der udløser nældefeberen.
  • Hver sjette (16 %) lider af kronisk nældefeber, hvor udbruddet kan strække sig over måneder og flere år.
  • Nældefeber bliver udløst af mange forskellige faktorer. For kronikere udløses udbrud især af varme (26%) og stress
    (22%), mens de akutte udbrud især udløses af pollen (24%) og madvarer (20%)
Kilde:  Undersøgelsen ”Urticaria (nældefeber) - Undersøgelse af gener, behandling og livskvalitet” er gennemført af Astma-Allergi Danmark i september 2016. Undersøgelsen omfatter 5.041 danskere over 18 år. Blandt deltagerne har 1.399 oplevet udbrud af nældefeber.

 

Hvad er nældefeber?

  • Nældefeber er en hudreaktion, som viser sig mest ved kløende hævelser. 
  • Alle kan få nældefeber. Det er dog mest kvinder, som oplever udbrud af nældefeber.
  • Nældefeber kan komme overalt på huden og variere i størrelse fra få millimeter til håndfladestore regelmæssigt afrundede partier. 
  • Årsagen til et udbrud af nældefeber kan være mange. Fx kan allergi, varme, kulde, stress, sol, tryk, vand og fysisk aktivitet føre til et udbrud. Forebyggelse og behandling af nældefeber er derfor individuelt.
  • Varigheden af et nældefeberudbrud er meget forskellig: Nogle har nældefeber i kort tid (timer) og andre har nældefeber i længere tid (uger/måneder), hvor det er kronisk nældefeber.
     
  • Læs mere om nældefeber

 


Partikelforurening spreder sig hurtigt til børneværelset

Selvom vi opholder os inden døre 80-90 procent af tiden, og børn sover 10-13 timer i døgnet, så er indeklimaet i børneværelser et område, hvor der i dag mangler viden. Derfor er indeklimaet på danske børneværelser blevet sat under lup i pilotprojektet ’Frisk luft og mindre kemi i børneværelser’. 

Pilotprojektet er gennemført af Det Økologiske Råd i samarbejde med blandt andet Astma-Allergi Danmark. Som en del af projektet har 17 familier i en periode på fem måneder fået målt CO2, fugt, temperatur og partikler samt kemikalier i støvet på børneværelserne.

Et godt indeklima er særlig vigtigt for at forebygge symptomer, hvis man har astma og følsomme luftveje. Og selvom 16 ud af de 17 familier syntes, at deres indeklima var godt, så viste resultaterne blandt andet, at der var for høje koncentrationer af ultrafine partikler i børneværelset om natten.


Ultrafine partikler spreder sig hurtigt  

Men hvordan kommer ultrafine partikler overhovedet ind på børneværelset?

De færreste af familierne var her klar over, at forbrændingspartikler fra madlavning og stuens stearinlys lynhurtigt spreder sig til børneværelserne og forurener luften til ekstremt høje partikelniveauer. Bare inden for 10-30 sekunder kan forbrændingspartikler være spredt til børneværelset, hvis døren ikke er lukket.

Der eksisterer desuden endnu ikke grænseværdier for ultrafine partikler. Men jo færre ultrafine partikler desto sundere indeklima. På Københavns mest forurenede vej er der eksempelvis cirka 40.000 partikler pr. cm3 i myldretiden. Til sammenligning nåede en af de deltagende familier op på et niveau af partikelforurening, som var mere end otte gange højere.
 

Gennemtræk er vigtigt

Udover at holde døren lukket til børneværelset, når stearinlysene er tændt og madlavningen er godt i gang, er efterfølgende gennemtræk i hele huset også vigtigt for at skabe et godt indeklima. 

Kigger man på grafer fra pilotprojektet, som følger partikelniveauernes udvikling hos de deltagende familier, er det også tydeligt, hvordan gennemtræk og brug af emhætte under madlavning er effektive måder at få partikelniveauet ned igen.

I den første graf kan man fx se, hvordan partikelniveauet på børneværelset stiger, så snart der bliver tændt stearinlys i stuen. Efter stearinlysene slukkes, aftager forureningen langsomt, hvorefter udluftning i 15 minutter bringer luftforureningen ned. Partikelniveauet stiger dog igen, når familien begynder på aftensmaden.

Figur 1: Figuren viser, hvordan stearinlys i stuen hurtigt forurener luften på børneværelset op til et niveau på cirka 180.000 partikler pr. cm3. Den høje luftforurening på værelset gør det umuligt at se en eventuel effekt af popcorn lavet i mikrobølgeovnen. 
Kilde: ’Frisk luft og mindre kemi på børneværelset’ Projektrapport for pilotprojekt udarbejdet af Det Økologiske Råd.
  
 

Ved næste graf, som viser udvikling af ultrafine partikler på børneværelset hos en anden af de deltagende familier, er det også tydeligt at se, hvordan niveauet stiger markant, når der laves mad i køkkenet. Den voldsomme stigning skyldes blandt andet, at der ikke er brugt emhætte, og døren til børneværelset står åben, imens der laves mad.

Figur 2: Figuren viser, at madlavning får forureningen på børneværelset til at stige ekstremt – helt op til 350.000 partikler pr. cm3. Den markante stigning skyldes, at der ikke anvendes emhætte og ikke laves gennemtræk, når madlavningen påbegyndes. Ligeledes ses det, at udluftning effektivt nedbringer partikelniveauet på børneværelset efterfølgende. 
Kilde: ’Frisk luft og mindre kemi på børneværelset’ Projektrapport for pilotprojekt udarbejdet af Det Økologiske Råd

 

Familier dropper stearinlys

- Sådanne konkrete målinger på danske børneværelser er med til at understrege, at partikler fra stearinlys og madlavning i høj grad medvirker til et dårligt indeklima i hele huset. Det kan være særligt generende og give symptomer, hvis man har astma eller følsomme luftveje. Daglig udluftning er én måde at forbedre indeklimaet på, men man kan også overveje alternativer til stearinlys fx elektriske fyrfadslys, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

I forhold til at sikre god udluftning, var hovedparten af familierne heller ikke bevidste om, at gennemtræk er langt mere effektivt end at åbne et enkelt vindue. Tre familier valgte også at nedbringe deres brug af stearinlys drastisk på baggrund af resultaterne.
 

Forslag til et bedre indeklima

Pilotprojektet gav samtidig en række anbefalinger i forhold til at skabe det gode indeklima på børneværelset.

Grafik: Realdania

Om projektet

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd har i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Universitet og Green Lab Brugerinnovation gennemført et pilotprojekt, hvor indeklimaet i danske børneværelser er blevet undersøgt. 
17 familier har deltaget i projektet fra december 2015 til april 2016. De deltagende familier har i denne periode fået målt CO2, fugt, temperatur og partikler samt kemikalier i støvet på børneværelserne.

Da det kun er 17 familier, som har deltaget, vil måleresultaterne vil ikke skabe basis for statistisk valide undersøgelsesresultater. Men resultaterne peger på nogle tendenser, som indikerer hvordan det står til med indeklimaet i danske børneværelser.

Pilotprojektet er støttet af Realdania som led i en større afdækning af, hvad der skal til for at forbedre børnenes indeklima.
 


Godt med nyt fokus på nikkelallergi



Flere end 300.000 lider af nikkelallergi i Danmark. Derfor er Astma-Allergi Danmark glade for, at miljø- og fødevareministeren nu lægger op til, at der skal fokus nikkelallergi. 

Ministerens udmelding er, at der bør ses nærmere på, om EU’s regler er gode nok eller bør skærpes i forhold til, hvor meget nikkel, der må frigives i produkter, der er i længerevarende kontakt med huden. 

Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Videnscenter for Allergi, slår fast, at cirka 10 % af danske kvinder og 1 % af danske mænd er allergiske overfor nikkel. Den største hyppighed ses hos unge kvinder. Det er især brugen af øreringe, der er den store synder, men også knapper, armbåndsure, briller, andre smykker, lynlåse og bæltespænder volder problemer.
 

Gerne lavere grænseværdier

Miljøstyrelsen har hen over sommeren indsamlet smykker fra en række butikker. Disse skal nu undersøges for nikkel for at se på, om branchen overholder de gældende regler.
 
Astma-Allergi Danmark håber, at også EU vil tage mere ansvar – også i forhold til udmøntning af den lovgivning, der allerede er i Europa. Kontrol og udmøntning af lovgivningen er et omdrejningspunkt.
 

Fakta

Vi har i Danmark haft en nikkelregulering siden 1990. I 1994 indførte EU regler for, hvor meget nikkel, der må frigives fra produkter, der er i længerevarende kontakt med huden. Siden har der været et markant fald i tilfælde af nikkelallergi, men det er fortsat høj, særligt hos unge kvinder. Man vurderer, at mellem 8 og 18 procent af befolkningen i EU lider af nikkelallergi.


Tid til medicintjek?

Hvad enten du døjer med høfeber, astma eller eksem, er det vigtigt at ha' tjek på den medicin, du bruger.

Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen fortæller i ovenstående oversigt om en række ting, som er gode at huske på - en af de vigtigste er at have en løbende dialog med lægen.

Læs også mere om behandling for:


Giv skolens indeklima et eftersyn


 

De danske klasselokaler er i årevis blevet kritiseret for at have problemer med indeklimaet, og i en skoleklasse er der typisk flere børn, der har astma og allergi.  
Den seneste forskning peger netop på, at problemer med skimmel og fugt på danske skoler påvirker elevernes lungefunktion og vejrtrækning.
 

Klasseværelser med dårligt indeklima

Et ph.d.-projekt, lavet af Gitte Juel Holst, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, har undersøgt sammenhængen mellem astma og allergi hos 330 skolebørn og det indeklima, de befandt sig i.

17 ud af de 21 undersøgte klasselokaler, hvilket svarer til 81 procent, havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmel. Projektet viste blandt andet, at de klasselokaler med dårligt indeklima var associeret med en lavere lungefunktion og hvæsende vejrtrækning hos børnene.

- Undersøgelsen er interessant, da dens resultater i høj grad understreger behovet for et grundigt eftersyn af skolernes indeklima. Det er fx vigtigt, at skoler sikre sig, at ventilationssystemet fungerer optimalt, og at elever og lærer husker at lufte ud i løbet af dagen, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 

Konstant åbne vinduer

Netop fornemmelsen af at luften bliver tung og indelukket i klasseværelset, kender 15-årige Mike Hansen alt til. Han går i 9. klasse i en folkeskole i Helsingør Kommune. Mike Hansen har astma, og døjer meget med vejrtrækningsbesvær og hoste, hvis der er fugtigt eller støvet i klassen. Og det er det ofte.

- Når vi sidder 21 mennesker inde i klassen, så føler jeg slet ikke, at jeg kan trække vejret, fordi der hurtigt bliver så varmt og indelukket. Så vi har konstant åbne vinduer, og det hjælper heldigvis, fortæller han.

Mikes lærere ved godt, at han har astma, og hvis han føler, at han får problemer med vejrtrækningen, så er det i orden, at han går ud og tager noget frisk luft.
 

Giv klasselokalet et eftersyn

Tjek nedenfor, hvor og hvordan du kan være med til at forbedre skoledagen for skoleelever. Du kan også printe siden ud og give den til en lærer, og på den måde sætte fokus på et bedre indeklima i skolen.
 


 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning