Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Partikelforurening spreder sig hurtigt til børneværelset

Selvom vi opholder os inden døre 80-90 procent af tiden, og børn sover 10-13 timer i døgnet, så er indeklimaet i børneværelser et område, hvor der i dag mangler viden. Derfor er indeklimaet på danske børneværelser blevet sat under lup i pilotprojektet ’Frisk luft og mindre kemi i børneværelser’. 

Pilotprojektet er gennemført af Det Økologiske Råd i samarbejde med blandt andet Astma-Allergi Danmark. Som en del af projektet har 17 familier i en periode på fem måneder fået målt CO2, fugt, temperatur og partikler samt kemikalier i støvet på børneværelserne.

Et godt indeklima er særlig vigtigt for at forebygge symptomer, hvis man har astma og følsomme luftveje. Og selvom 16 ud af de 17 familier syntes, at deres indeklima var godt, så viste resultaterne blandt andet, at der var for høje koncentrationer af ultrafine partikler i børneværelset om natten.


Ultrafine partikler spreder sig hurtigt  

Men hvordan kommer ultrafine partikler overhovedet ind på børneværelset?

De færreste af familierne var her klar over, at forbrændingspartikler fra madlavning og stuens stearinlys lynhurtigt spreder sig til børneværelserne og forurener luften til ekstremt høje partikelniveauer. Bare inden for 10-30 sekunder kan forbrændingspartikler være spredt til børneværelset, hvis døren ikke er lukket.

Der eksisterer desuden endnu ikke grænseværdier for ultrafine partikler. Men jo færre ultrafine partikler desto sundere indeklima. På Københavns mest forurenede vej er der eksempelvis cirka 40.000 partikler pr. cm3 i myldretiden. Til sammenligning nåede en af de deltagende familier op på et niveau af partikelforurening, som var mere end otte gange højere.
 

Gennemtræk er vigtigt

Udover at holde døren lukket til børneværelset, når stearinlysene er tændt og madlavningen er godt i gang, er efterfølgende gennemtræk i hele huset også vigtigt for at skabe et godt indeklima. 

Kigger man på grafer fra pilotprojektet, som følger partikelniveauernes udvikling hos de deltagende familier, er det også tydeligt, hvordan gennemtræk og brug af emhætte under madlavning er effektive måder at få partikelniveauet ned igen.

I den første graf kan man fx se, hvordan partikelniveauet på børneværelset stiger, så snart der bliver tændt stearinlys i stuen. Efter stearinlysene slukkes, aftager forureningen langsomt, hvorefter udluftning i 15 minutter bringer luftforureningen ned. Partikelniveauet stiger dog igen, når familien begynder på aftensmaden.

Figur 1: Figuren viser, hvordan stearinlys i stuen hurtigt forurener luften på børneværelset op til et niveau på cirka 180.000 partikler pr. cm3. Den høje luftforurening på værelset gør det umuligt at se en eventuel effekt af popcorn lavet i mikrobølgeovnen. 
Kilde: ’Frisk luft og mindre kemi på børneværelset’ Projektrapport for pilotprojekt udarbejdet af Det Økologiske Råd.
  
 

Ved næste graf, som viser udvikling af ultrafine partikler på børneværelset hos en anden af de deltagende familier, er det også tydeligt at se, hvordan niveauet stiger markant, når der laves mad i køkkenet. Den voldsomme stigning skyldes blandt andet, at der ikke er brugt emhætte, og døren til børneværelset står åben, imens der laves mad.

Figur 2: Figuren viser, at madlavning får forureningen på børneværelset til at stige ekstremt – helt op til 350.000 partikler pr. cm3. Den markante stigning skyldes, at der ikke anvendes emhætte og ikke laves gennemtræk, når madlavningen påbegyndes. Ligeledes ses det, at udluftning effektivt nedbringer partikelniveauet på børneværelset efterfølgende. 
Kilde: ’Frisk luft og mindre kemi på børneværelset’ Projektrapport for pilotprojekt udarbejdet af Det Økologiske Råd

 

Familier dropper stearinlys

- Sådanne konkrete målinger på danske børneværelser er med til at understrege, at partikler fra stearinlys og madlavning i høj grad medvirker til et dårligt indeklima i hele huset. Det kan være særligt generende og give symptomer, hvis man har astma eller følsomme luftveje. Daglig udluftning er én måde at forbedre indeklimaet på, men man kan også overveje alternativer til stearinlys fx elektriske fyrfadslys, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

I forhold til at sikre god udluftning, var hovedparten af familierne heller ikke bevidste om, at gennemtræk er langt mere effektivt end at åbne et enkelt vindue. Tre familier valgte også at nedbringe deres brug af stearinlys drastisk på baggrund af resultaterne.
 

Forslag til et bedre indeklima

Pilotprojektet gav samtidig en række anbefalinger i forhold til at skabe det gode indeklima på børneværelset.

Grafik: Realdania

Om projektet

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd har i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Universitet og Green Lab Brugerinnovation gennemført et pilotprojekt, hvor indeklimaet i danske børneværelser er blevet undersøgt. 
17 familier har deltaget i projektet fra december 2015 til april 2016. De deltagende familier har i denne periode fået målt CO2, fugt, temperatur og partikler samt kemikalier i støvet på børneværelserne.

Da det kun er 17 familier, som har deltaget, vil måleresultaterne vil ikke skabe basis for statistisk valide undersøgelsesresultater. Men resultaterne peger på nogle tendenser, som indikerer hvordan det står til med indeklimaet i danske børneværelser.

Pilotprojektet er støttet af Realdania som led i en større afdækning af, hvad der skal til for at forbedre børnenes indeklima.
 


Godt med nyt fokus på nikkelallergi



Flere end 300.000 lider af nikkelallergi i Danmark. Derfor er Astma-Allergi Danmark glade for, at miljø- og fødevareministeren nu lægger op til, at der skal fokus nikkelallergi. 

Ministerens udmelding er, at der bør ses nærmere på, om EU’s regler er gode nok eller bør skærpes i forhold til, hvor meget nikkel, der må frigives i produkter, der er i længerevarende kontakt med huden. 

Rapporten, der er udarbejdet i samarbejde med Videnscenter for Allergi, slår fast, at cirka 10 % af danske kvinder og 1 % af danske mænd er allergiske overfor nikkel. Den største hyppighed ses hos unge kvinder. Det er især brugen af øreringe, der er den store synder, men også knapper, armbåndsure, briller, andre smykker, lynlåse og bæltespænder volder problemer.
 

Gerne lavere grænseværdier

Miljøstyrelsen har hen over sommeren indsamlet smykker fra en række butikker. Disse skal nu undersøges for nikkel for at se på, om branchen overholder de gældende regler.
 
Astma-Allergi Danmark håber, at også EU vil tage mere ansvar – også i forhold til udmøntning af den lovgivning, der allerede er i Europa. Kontrol og udmøntning af lovgivningen er et omdrejningspunkt.
 

Fakta

Vi har i Danmark haft en nikkelregulering siden 1990. I 1994 indførte EU regler for, hvor meget nikkel, der må frigives fra produkter, der er i længerevarende kontakt med huden. Siden har der været et markant fald i tilfælde af nikkelallergi, men det er fortsat høj, særligt hos unge kvinder. Man vurderer, at mellem 8 og 18 procent af befolkningen i EU lider af nikkelallergi.


Tid til medicintjek?

Hvad enten du døjer med høfeber, astma eller eksem, er det vigtigt at ha' tjek på den medicin, du bruger.

Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine Højer Eriksen fortæller i ovenstående oversigt om en række ting, som er gode at huske på - en af de vigtigste er at have en løbende dialog med lægen.

Læs også mere om behandling for:


Giv skolens indeklima et eftersyn


 

De danske klasselokaler er i årevis blevet kritiseret for at have problemer med indeklimaet, og i en skoleklasse er der typisk flere børn, der har astma og allergi.  
Den seneste forskning peger netop på, at problemer med skimmel og fugt på danske skoler påvirker elevernes lungefunktion og vejrtrækning.
 

Klasseværelser med dårligt indeklima

Et ph.d.-projekt, lavet af Gitte Juel Holst, Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, har undersøgt sammenhængen mellem astma og allergi hos 330 skolebørn og det indeklima, de befandt sig i.

17 ud af de 21 undersøgte klasselokaler, hvilket svarer til 81 procent, havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmel. Projektet viste blandt andet, at de klasselokaler med dårligt indeklima var associeret med en lavere lungefunktion og hvæsende vejrtrækning hos børnene.

- Undersøgelsen er interessant, da dens resultater i høj grad understreger behovet for et grundigt eftersyn af skolernes indeklima. Det er fx vigtigt, at skoler sikre sig, at ventilationssystemet fungerer optimalt, og at elever og lærer husker at lufte ud i løbet af dagen, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
 

Konstant åbne vinduer

Netop fornemmelsen af at luften bliver tung og indelukket i klasseværelset, kender 15-årige Mike Hansen alt til. Han går i 9. klasse i en folkeskole i Helsingør Kommune. Mike Hansen har astma, og døjer meget med vejrtrækningsbesvær og hoste, hvis der er fugtigt eller støvet i klassen. Og det er det ofte.

- Når vi sidder 21 mennesker inde i klassen, så føler jeg slet ikke, at jeg kan trække vejret, fordi der hurtigt bliver så varmt og indelukket. Så vi har konstant åbne vinduer, og det hjælper heldigvis, fortæller han.

Mikes lærere ved godt, at han har astma, og hvis han føler, at han får problemer med vejrtrækningen, så er det i orden, at han går ud og tager noget frisk luft.
 

Giv klasselokalet et eftersyn

Tjek nedenfor, hvor og hvordan du kan være med til at forbedre skoledagen for skoleelever. Du kan også printe siden ud og give den til en lærer, og på den måde sætte fokus på et bedre indeklima i skolen.
 


 


Nye anbefalinger - godt nyt for astmabørn

Foto: Colourbox

Astma hos børn og unge skal tages alvorligt. Omkring 10 % af alle skolebørn har astma. Sygdommen er den hyppigste kroniske børnesygdom og er hvert år skyld i tusindvis af indlæggelser af børn. Sygdommen har derfor stor betydning for det enkelte barns dagligdag og velbefindende.

Astma har konsekvenser på en lang række områder i barnets dagligdag lige fra sport, fysiske og sociale aktiviteter til valg af kæledyr og kvaliteten af luften omkring – især når det drejer sig om fx tobaksrøg. Og astma rammer ikke bare det enkelte barn, det rammer hele familien, fordi familien skal tage hensyn til barnets situation og samtidig arbejde for at barnet får et normalt liv som alle andre børn.


Derfor mener Astma-Allergi Danmark, at Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til at finde og behandle børn og unge med astma er godt nyt.

Astma-Allergi Danmark har været en del af den arbejdsgruppe, der har været med til at udarbejde undersøgelsesprogrammet med anbefalingerne og er i den forbindelse glade for, at der er fokus på ansvaret for, at barnet får den rette udredning, behandling og ikke mindst opfølgning.  Rapporten indeholder således anbefalinger til samarbejdet mellem kommunerne, almen praksis, de praktiserende børnelæger, sygehusene og hjemmet.

 

Fokus på tidlig opsporing af astma

Rapporten lægger desuden op til et øget fokus fra skoler og dagtilbuds side. Et øget fokus, der skal være med til at opdage eventuelle symptomer, så tidligt som muligt, så der kan ske en hurtigt udredning og behandling. I den forbindelse peger rapporten blandt andet på, at lærere og det pædagogiske personale skal have vejledning i, hvilke symptomer, man skal være opmærksomme på, når man skal opspore astma.

Samtidig er det vigtigt, at familie og pårørende er bekendte med de mest almindelige kendetegn ved astma. En opgave, hvor sundhedsplejerskerne spiller en vigtig rolle.

Astma-Allergi Danmark ser det som positivt, at man så tydeligt i anbefalingerne lægger vægt på, at der er behov for et fælles fokus og samarbejde for at få en tidlig opsporing, så man så tidligt som muligt kan sætte ind, hvis der er behov, hvilket kan være med til at forbedre barnets livskvalitet og udfoldelsesmuligheder.
 

Sammenhæng mellem høfeber og astma

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er et skridt i den rigtige retning, og det er Astma-Allergi Danmarks håb, at alle, der har med børn at gøre husker, at der for børn, uanset alder, samtidig bør være opmærksomhed på anden allergisk sygdom, fx høfeber, som ofte optræder sammen med astma.

Som patientforening har Astma-Allergi Danmark naturligvis også et medansvar for at sikre, at det fokus, der er lagt op til i anbefalingerne, bliver fastholdt og gerne udviklet yderligere. Det gør vi med rådgivning, kurser m.m.  
 

Pollenallergi på kryds og tværs

Foto: Colourbox
De fleste pollenallergikere kan begynde at ånde lettet op, fordi pollensæsonen nærmer sig sin afslutning. Desværre er der malurt i bægeret for nogle allergikere, nemlig dem, der krydsreagerer med forskellige fødevarer. Det vil sige, at de får allergiske symptomer, når de spiser bestemte ting.

Er du fx allergisk overfor birk, kan det være, at du skal holde dig fra blommerne, der i øjeblikket er klar til at blive plukket fra blommetræerne. Senere kan det være æblerne, du skal holde dig fra, hvis du vil undgå allergiske symptomer.  
Krydsallergi opstår, når kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og i maden.
 

Ingen symptomer – bare spis løs

Er du allergisk overfor birk, er det kiwifrugter, æbler, hasselnødder og paranødder, der oftest er årsag til symptomer. Græsallergikere reagerer oftest på tomat, mens bynkeallergikere oftest reagerer på peberfrugt.

Men det er slet ikke sikkert, at du reagerer, så hvis du ikke oplever symptomer, kan du bare spise løs. Og har du krydsallergi, så stopper symptomerne typisk, når du lader være med at spise de fødevare, du ikke kan tåle.

De typiske symptomer, hvis man reagerer på fødevarer som krydsreagerer med pollen, er kløe og hævelse på læberne, i munden og i svælget. I sjældne tilfælde er symptomerne nældefeber, som er udslæt og kløe over hele eller dele af kroppen. 
I det fleste tilfælde er reaktionerne på fødevarer, som krydsreagerer med pollen dog begrænsede. Hvis du oplever kraftige reaktioner, er det vigtigt at tale med lægen.

Print en flyer, hvor du både har pollenkalenderen og en oversigt over de mest almindelige krydsreaktioner - så har du altid oversigten lige ved hånden. Du kan også læse mere om krydsreaktioner her.

Ring til vores rådgivning på 43 43 42 99, hvis du har du spørgsmål om astma, allergi, høfeber eller eksem. Hverdage fra 9.00 til 12.00 onsdag også fra 16.00 til 18.00.   


Pollensæsonen synger på sidste vers


Selvom vi ikke længere sender daglige pollenmail og varslinger, så kan de daglige pollental og sporeniveauerne fortsat ses på Astma-allergi Danmarks hjemmeside samt i pollen-app’en – dog kun for København.

Sæsonen lukker og slukker først helt, når koncentrationen af svampesporer er på et minimum. Det sker i løbet af efteråret i takt med, at vejret bliver koldere.
 

Status på pollensæsonen

På grund af det milde vintervejr, blev pollenfælden sat op allerede i midten af december, hvor DMI målte en af de varmeste december måneder, der er registreret. Det betød, at enkelte elletræer og hasselbuske begyndte at blomstre. Men det satte kulden en stopper for, derfor blev den officielle pollensæson sat i gang i midten af februar – helt som normalt, fordi det også er det normale blomstringstidspunkt for forårstræerne el og hassel. Overordnet set var pollensæsonen for el og hassel mild, hvilket også har været tilfældet for birk.


Lidt græs og bynke i luften

Der er fortsat en smule pollen fra græs og bynke i luften, men det er absolut sidst på sæsonen. Sæsonen for græspollen gik i gang i maj et par uger tidligere end normalt og overlappede dermed birkesæsonen. Græspollensæsonen toppede også tidligere end normalt, hvilket kan skyldes det varme majvejr. Efterfølgende har pollensæsonen været noget varieret på grund af nedbør og det forholdsvis kolde sommervejr.

Endelig er der registreret færre bynkepollen end normalt, selvom der stadig registreres bynkepollen, så er det ved at være på et minimum. Det betyder, at det stort set kun er svampesporene, der holder sæsonen i gang lidt endnu.

   


Ny medarbejder til Den Blå Krans

Vores allergimærke Den Blå Krans er i vækst og vi søger derfor efter dig, som vil være en del af vores produkt-vurderings team. Du skal have kemisk og human-toksikologisk viden.

Vi er i alt syv medarbejder og en chef, som arbejder for at gøre livet lettere for allergikere og forbrugere, der ønsker at minimere risikoen for allergi, ved at vælge produkter med Den Blå Krans.

Arbejdet, du skal være en del af, består primært af håndtering og vurdering af ansøgninger. Til dette, vil du skulle have både telefonisk og elektronisk kundekontakt, så du skal trives med at have dialog med mange forskellige mennesker. Det faglige arbejde i ansøgningsprocessen består af en vurdering af de enkelte kemiske indholdsstoffer samt en overordnet vurdering af produktet ift. kontaktallergi. I arbejdet er det vigtigt at balancere mellem at gå i dybden fagligt og færdiggøre opgaver hurtigt.

Som en del af vores allergimærke, holder vi os opdateret på den nyeste viden om allergi og kemiske stoffer. Denne viden videreformidler vi bl.a. via vores database Kemilex. Som medarbejder i teamet vil du også skulle varetage dette arbejde, sammen med de andre i teamet.

I teamet arbejder vi selvstændigt med de enkelte ansøgninger, men har tæt sparring i gruppen, når det drejer sig om konkrete vurderinger og mærkets udvikling.

Om dig

  • Du er uddannet med en viden om sundhedsvurdering af produkter, fx farmaceut, kemi- eller miljøingeniør eller tilsvarende uddannelse. Måske har du erfaring fra tidligere jobs, som vi kan have glæde af.
     
  • Du skal kunne balancere mellem at gå i detaljen og kunne færdiggøre en opgave hurtigt
     
  • Du trives med at have mange opgaver i gang samtidig
     
  • Ser forskellighed som en styrke og har lyst til at bidrage med dine kompetencer og personlighed


Det kan vi tilbyde

  • Spændende faglige opgaver med relevans for mange forbrugere
     
  • En fleksibel og uformel arbejdsplads
     
  • Søde kollegaer med meget forskellige kompetencer og som brænder for vores område
     
  • Mulighed for at sætte dit præg på området
     

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Bille på rb@astma-allergi.dk eller telefon 4129 0559.

Ansøgningen sendes til Rikke Bille på rb@astma-allergi.dk.

Sidste frist for ansøgning er torsdag d. 15. september kl. 12.00.

Vi regner med at holde samtaler tirsdag d. 20. september, men vil, hvis den rette kandidat byder sig, også kunne indkalde til samtaler før ansøgningsfristen er overskredet.
Vi vil gerne have du starter så hurtigt som muligt, dog senest 1. november 2016.

Arbejdssted: Astma-Allergi Danmark, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde.

Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks allergimærke. Alle producenter, der lever op til vores kriterier kan søge om at få mærket på deres produkter. Kransen giver dels allergikere bedre mulighed for at finde produkter de kan tåle og dels forbrugere mulighed for at nedsætte deres risiko for allergi.


Og vinderne er…

Foto: David Askholm
Stort tillykke til:

  • Anne-Mette Lyngvold Nielsen
  • Stine Holm Hansen

Vi håber, at I kommer til at stråle endnu mere i jeres festtøj, når I tager øreringene på.

Vinderne må meget gerne skrive en mail med deres fulde navn og adresse til info@astma-allergi.dk senest den 9. September, så vi kan sende dem præmien.

Var du ikke en af de heldige vindere, kan du stadig nå at bestille et par og støtte vores arbejde her.


Ny pille kan forandre astmabehandling

Foto: Colourbox
Den første nye astmapille i 20 år kan komme til at spille en væsentlig rolle for den fremtidige behandling af astma hos dem, der ikke kan behandles tilfredsstillende med inhalationssteroider. Pillen kan nemlig mindske astmasymptomer og reducere betændelse hos patienten. Desuden ser pillen, der kaldes Fevipiprant, ud til at reparere luftveje og give en umiddelbar forbedring af lungefunktionen uden alvorlige bivirkninger.

Det viser et studie fra Leicester Universitet, der er udført med støtte fra blandt andet Novartis. I studiet afprøvede forskerne pillen på 61 astmapatienter, hvor de igennem 12 uger enten fik Fevipiprant-pillen eller en placebotablet. Pillen virker ved at blokere virkningen af betændelse i cellerne. Og hos langt de fleste forsøgspersoner, der blev testet med blandt andet vejrtrækningstest og vævsprøver, dæmpede pillen betændelsen i lungevævet.

Der er dog stadig behov for større studier, der kan undersøge virkningen af pillen på svære astmaanfald. Indtil videre er planen derfor, at pillen først er klar til at komme på markedet omkring 2019. Dermed er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt der bliver tale om et comeback for piller mod astma. 


Kilde: University of Leicester og Dagens Medicin


Bruger du Relvar Ellipta mod din astma?

Inhalationsmidlet Relvar Ellipta har skiftet farve fra blå til gul.  Årsagen til farveændringen er, at anfaldsmedicin mod astma i visse situationer kaldes for ”blå medicin”. Dermed vil ændringen af farve eliminere risikoen for, at der sker forveksling mellem anfaldsmedicin og kombinationspræparatet, Relvar Ellipta.

Men nu er producenten bag Revlar Elipta, Glaxo Smith Kline (GSK), blevet informeret om, at der stadig er blå pakninger på markedet, og at enkelte patienter har anvendt den blå Relvar Ellipta som anfaldsmedicin, hvilket ikke er korrekt.

Derfor er det vigtigt, at patienter, der bruger Relvar Ellipta, er opmærksomme på, at der ikke er tale om anfaldsmedicin, selv om de måske vil få udleveret Relvar Ellipta i blå pakninger.

Har du oplevet bivirkninger, både kendte og nyopdagede, opfordres du til at indberette dem hurtigst muligt til Lægemiddelstyrelsen. Bivirkningerne indberettes på www.meldenbivirkning.dk eller direkte til GSK på dk-info@gsk.com.  


Bedre behandling af insektallergi måske på vej

Foto: Colourbox
Får du et bi- eller hvepsestik, gør det ondt, og huden hæver og klør, men i de fleste tilfælde går det over i løbet af nogle timer. Er du en af de 50.000 danskere, der har allergi over for bier eller hvepse, er situationen dog en helt anden. Her kan et stik nemlig give alvorlige allergiske reaktioner, som kan være livstruende.

Hvis du er allergisk, vil du typisk blive udstyret med en adrenalinindsprøjtning, så du kan give dig selv førstehjælp, hvis et stik udvikler sig til en alvorlig allergisk reaktion. Andre behandles med et årelangt vaccinationsforløb, der med jævnlige indsprøjtninger vænner din krop langsomt til at kunne tåle for eksempel bi- og hvepsestik.

Men som behandlingerne er i dag, er de ikke tilpasset den enkelte – og det er et problem. Insektallergikere reagerer nemlig ikke på de samme allergener i giften. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen i nogle tilfælde er reduceret – eller i værste tilfælde ikke virker.


Bedre behandling kan være i vente

I fremtiden ser det dog ud til, at det kan blive muligt at tilbyde en behandling, der er skræddersyet, så den passer til den enkelte patient. For nylig har forskere fra Aarhus Universitet nemlig gjort fremskridt, da det lykkedes dem at fremstille kunstige kopier af de allergene stoffer, som findes i insektgift, og af de antistoffer, som ses hos patienter med anafylaksi.

De kunstige stoffer giver forskerne mulighed for at undersøge, hvordan antistoffer mod allergi opfører sig sammen med allergener fra insektgift. Herved kan de studerer virkningsmekanismerne bag anafylaksi hos den enkelte patient – og det kan ifølge forskerne være en fremtidig løsning på at udvikle en mere effektiv og individualiseret behandling.

Metoden med de kunstige allergener er netop anvendt i det første studie, hvor forskerne undersøgte blod fra i alt 115 insektallergikere, der havde oplevet et anafylaktisk shock, selv om de var i behandling. Resultaterne viser, at flere af forsøgspersonerne reagerer på en bestemt type allergen i insektgiften, som enten ikke er med eller underrepræsenteret i de nuværende vacciner. Flere af insektallergikerne har derfor en øget risiko for, at behandlingen ikke virker på dem.

Derfor er det også forskernes håb, at de inden for få år kan udvikle en ny metode til at screene for insektallergi og forbedre vacciner, så de stemmer overens med den enkelte allergikers overfølsomhedsprofil. På trods af at det første studie er udført med insektgift, forventer forskerne, at de også kan bruge metoden til at undersøge virkningsmekanismer bag andre allergiske reaktioner. Lykkes det, kan de kunstige kopier af allergener også komme andre allergikere til gode

Kilde: Aarhus Universitet


Ny folder til kamp mod allergislynglen bynke-ambrosie

Egentlig ser bynke-ambrosie med sin klare, lysegrønne farve ikke ud til at adskille sig væsentligt fra andre planter. Men planten med de bregnelignende blade kan give alvorlige udfordringer for allergikere, hvis den først bliver en fast del den danske flora.

Bynke-ambrosies pollen er nemlig stærkt allergifremkaldende, og det anslås, at den kan være skyld i et stigende antal nye allergitilfælde. Desuden mener forskere, at planten i områder, hvor den gror og spreder pollen, er skyld i at fremprovokere astma omkring dobbelt så ofte som andre typer pollen. For at begrænse gener for pollenallergikere arbejder man hos Astma-Allergi Danmark for at begrænse forekomsten og udbredelsen af bynke-ambrosie. Det seneste tiltag i rækken er en folder, der guider til bekæmpelse af planten.

- Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kontrollere bynke-ambrosies spredning, er vi nødt til at hjælpe hinanden. Får planten først lov til at etablere sig, kan det være meget svært, hvis ikke umuligt, at udrydde den, forklarer Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

Varmere klima giver gode vilkår

Hos Naturstyrelsen har man sat planten på listen over invasive arter, og man frygter, at den breder sig i takt med, at klimaet mildnes.

- Klimaforandringerne kan give planten bedre levevilkår i Danmark i fremtiden og gøre det muligt for den at blomstre og sætte frø. Dermed kan den bedre sprede sig herhjemme og ikke kun finde vej via de sydlige nabolande, som allerede er indtaget af planten, fortæller Karen Rasmussen.

Især fuglefoder er en af hovedårsagerne til, at frø fra bynke-ambrosie i dag spredes i landet. Fx ses planten ofte ved fodringssteder for vilde fulde. Derudover finder man den ofte i grøfter og rabatter, men den gror også i private haver.


Spot en bynke-ambrosie

Foto: BiopixPlanten er dog alt andet end velkommen. Ud over at den kan forårsage et stigende antal allergikere, kan den uønskede allergiplante nemlig også forlænge pollensæsonen. Som det ser ud nu, slutter sæsonen for pollen normalt i september. Men da det først er her bynke-ambrosies blomstring topper, kan planten forlænge hele pollensæsonen med en til to måneder.

- Det er utroligt vigtigt, at der bliver sat ind nu. Men det er også vigtigt, at man tager særlige forholdsregler, når man håndterer planten. For at undgå yderligere spredning af planten er det fx nødvendigt, at den bekæmpes før blomstringen, der finder sted i perioden fra august-oktober, siger Karen Rasmussen.

I den nye folder fra Astma-Allergi Danmark er der derfor en række gode råd til, hvordan man spotter, fjerner og smider bynke-ambrosie ud. Fx indeholder folderen en beskrivelse af, hvordan bynke-ambrosie ser ud, så man ikke forveksler den med fx grå-bynke. Er man ikke selv plaget af allergi, er der stadig god grund til at fjerne planten, hvis man støder på den. Bynke-ambrosie skader nemlig ikke kun de steder, hvor planten har slået sig ned. Faktisk kan den være skyld i høfeber- og astmasymptomer langt væk fra voksestedet, fordi pollen fra planten let transporteres med vinden.
 

Sådan gør du

1) Find havehandskerne frem

Saften fra planten kan give hudirritationer. Derfor er det en god idé at bruge havehandsker og dækkende tøj, så du er bedre beskyttet mod allergiske reaktioner.

2) Ryk den op

Planten skal helst rykkes op, før den blomstrer. På den måde undgår man spredning af pollen. Desuden skal oprykningen helst ske om eftermiddagen, hvor planten spreder mindst pollen. Ender du med først at fjerne planten i efteråret, hvor den blomstrer, bør du bruge beskyttelsesbriller og evt. åndedrætsværn for at beskytte mod pollen. Du bør dog få en anden til at hive bynke-ambrosie op, hvis du selv lider af pollenallergi.

3) Smid den ud

Når du først har rykket planten op, er det vigtigt, at den brændes eller smides i affaldssækken. Den må endelig ikke havne på kompostbunken, da det kan medvirke til at sprede frøene yderligere.
 

Folderen er udarbejdet med støtte fra Codan Fonden


Atju: Nu er bynkepollen i luften

Sæsonens sidste pollenplage tjekker nu ind. Det sker på et helt gennemsnitligt tidspunkt i år.

- Normalt finder vi bynkepollen i fælderne i midten af juli. Det er også tilfældet i år. Heldigvis kan vi også se, at græspollen er på retur, så der kommer ikke til at være høje koncentrationer fra begge pollentyper i luften samtidigt, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.
 
En typisk sæson for bynke strækker sig helt frem til slutningen af august, hvor de højeste koncentrationer af bynkepollen oftest findes omkring begyndelsen af august måned. Det er særligt pollen fra arten grå-bynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne.
 

Hent hjælp fra Dagens PollentalFoto: Colourbox

Er du allergisk over for bynkepollen, er det en god idé at følge med i Dagens Pollental på enten mail eller mobil. Her får du nemlig dagligt opdateringer om antallet af bynkepollen og varslinger om, hvilket niveau af bynkepollen, der forventes den næste dag.
 
 
Husk også, at holde øje med bynkens stærkt allergifremkaldende søsterplante: Bynke-ambrosie, der har gjort sit indtog i den danske natur i de senere år. Planten er medtaget i Naturstyrelsens handlingsplan for invasive arter. Med flere pollen fra bynke‐ambrosie forventes det, at antallet af pollenallergikere vil stige.
 
Hvis du finder planten, er det bedst at rykke den op før blomstring og komme den i en sæk til forbrænding. Smid den endelig ikke på kompostbunken, da planten så let kan sprede sig. Husk desuden at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner.
 

Forebyg håndeksem med ny app

Op mod hver 10. voksne dansker døjer med håndeksem. Ofte rammer eksemet personer i bestemte erhverv, hvor forhold som hyppig håndvask og kontakt med hudirriterende eller allergifremkaldende stoffer er med til at give en større risiko for at forværre eller udvikle håndeksem.

Håndeksem kan i værste tilfælde betyde, at du bliver sygemeldt, må omskoles eller skifte job. Astma-Allergi Danmark har derfor sammen med Videnscenter for Allergi arbejdet på at finde en løsning, der kan mindske risikoen for, at unge rammes af håndeksem under deres uddannelse. Den løsning er man nu et skridt tættere på med den nye app, Håndeksem, der er fyldt med gode råd om, hvordan du forebygger håndeksem.

- App’en skal gøre det lettere at undgå håndeksem. Med gode råd til, hvornår og hvordan man bør bruge handsker, cremer og håndvask, håber vi, at den kan hjælpe elever på landets erhvervsskoler med i højere grad at styre uden om nogle af de stoffer, som kan irritere huden og give håndeksem, fortæller Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth.


Sådan undgår du håndeksem

​Når du vil undgå eksem og kontaktallergi på hænderne, er det først og fremmest vigtigt at vide, hvad du er særligt udsat for. I app’en er der derfor en joboversigt, hvor du kan se, hvilke stoffer og forhold du især skal være opmærksom på i netop dit job. Fx kan du vælge mellem jobs som frisør, mekaniker, social- og sundhedshjælper eller fødevaremedarbejder.

Samtidig kan du med funktionen ”Hudpleje” finde generelle råd om, hvordan du forebygger håndeksem og vejledning til, hvad du gør, hvis du udvikler håndeksem. Derudover kan du med funktionen ”Din hånd” holde øje med udviklingen i dit eksem ved løbende at tage billeder af dine hænder, så du kan sammenligne og holde øje med rødme og små blærer, der kan være tegn på eksem. Endelig kan du med kategorien ”Quiz” teste din viden om håndeksem.

​App’en indgår som en del af et undervisningsmateriale til erhvervsskoler, da eleverne her er i særlig stor risiko for at udvikle håndeksem. Men app’en kan anvendes af alle, der døjer med håndeksem eller som gerne vil vide mere om at forebygge eksem.

 

App’en er gratis og udarbejdet med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Den kan downloades i AppStore til iPad og iPhone og i GooglePlay til Android. Bare søg efter Håndeksem fra Astma-Allergi Danmark.


Få et sundere indeklima

Foto: Colourbox
Madlavning, tøjvask, rygning, brændeovne og hygge med stearinlys er blandt de værste syndere, når det kommer til forurening af indeklimaet. Det viser en ny udgivelse fra Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, der samler viden om forskellige kilder til forurening i boliger.
 
Størstedelen af forureningen i vores boliger stammer dermed fra os selv, mens forureningen fra trafikos, der kommer udefra, kun udgør en fjerdedel af forureningen. Og forureningen er et problem. Et dårligt indeklima kan nemlig være skyld i træthed, hovedpine og allergiske symptomer. 

Desuden kan et dårligt indeklima i værste tilfælde påvirke udvikling af astma og forværre symptomer hos personer, der i forvejen døjer med astma og allergi. Når vi samtidig tilbringer 80 til 90 procent af vores tid indenfor, er det derfor særlig vigtigt, at der er et indeklima i hjemmet, som både er rart og sundt at være i.
 

Vejen til et bedre indeklima

Der er mange forhold som beliggenhed og byggekonstruktion, der påvirker indeklimaet i ens bolig. Men heldigvis kan man ofte godt selv gøre noget for at forbedre indeklimaet i hjemmet.
 
Fx konkluderer forskerne bag udgivelsen, at ventilation har stor betydning for luftkvaliteten i boligen. Derfor er det en god idé at sikre et godt luftskifte og lufte ud med gennemtræk flere gange om dagen.
 

Fiskeolie kan mindske risiko for astma

Foto: Colourbox
For over 25 år siden begyndte et forskningsprojekt i Aarhus, hvor en række gravide kvinder fik kapsler med fiskeolie eller olivenolie. Forsøget har nu vist, at børn af mødre, der dagligt fik tilskud af fiskeolie i tredje trimester af graviditeten, har en lavere risiko for at udvikle astma, end hvis mødrene fik olivenolie.
 
For at nå til den konklusion har forskerne blandt andet kigget nærmere på forbrug af astmamedicin, indlæggelse for astma og spurgt børnene selv, om de har astma. Og uanset hvilket mål for astma der er anvendt, ser det ud til, at tilskud med fiskeolie virker forebyggende.

Studiet viser også, at fiskeoliens gode egenskaber ikke kun ser ud til at have en forebyggende effekt på alvorlig astma, men også de milde til moderate tilfælde, der ikke resulterer i indlæggelse.
 

Forebyggende effekt fortsætter ind i voksenlivet


Samtidig understøtter resultaterne hypotesen om, at tilskud med omega-3-fedtsyrer i den sidste del af graviditeten kan virke forebyggende i forhold til risikoen for, at børn udvikler astma – og den forebyggende effekt ser ud til at vare ved. 

I studiet er børnene nemlig blevet fulgt helt op til 24-års alderen, og det tyder på, at fiskeoliens gavnlige effekter i fostertilstand fortsætter ind i voksenlivet. 
 

Fakta om undersøgelsen

  • I 1990 deltog 553 gravide kvinder fra Aarhus i undersøgelsen, hvor der blev trukket lod om, hvorvidt de skulle have fiskeolie eller olivenolie. Lodtrækningen sikrer, at andre forhold, der kan sættes i relation til indtag af fisk, er ligeligt fordelt blandt de to grupper, der sammenlignes.
  • Resultaterne er netop offentliggjort i den anerkendte tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology
     
  • Læs mere om undersøgelsen

Kilde: Statens Serum Institut


Luftskiftet i danske boliger halter

Godt 1,5 millioner mennesker har astma eller allergi i Danmark, og rigtig mange af disse har følsomme luftveje. Selvom det er sundt for alle at trække vejret i frisk luft, er det særlig vigtigt for mennesker med følsomme luftveje som astma. Det gælder både ude og inde.
 

Udeluft som global udfordring

Udendørs er vi i stort omfang afhængige af, hvad man gør i landene omkring os, og udeluften er på mange måder en global udfordring at holde ren. Men det skal selvfølgelig ikke afholde os fra at feje for egen dør og for eksempel se på, om det kan være rigtigt i et moderne samfund at bruge brændeovne som opvarmning i det omfang, som tilfældet er.

Kvaliteten af den luft, vi trækker indendøre, har vi selv lidt større indflydelse på. Indeklimaet helt overordnet set er kun blevet bedre i gennem årene. På nær et punkt. Dette punkt er luftskiftet.

I bestræbelserne på at gøre vores boliger mest mulig energieffektive for blandt andet at spare på udledningen af Co2 har vi i en lang årrække isoleret og tætnet vores boliger og i mange tilfælde med statstilskud og tilskyndelser fra diverse kampagner og så videre. Alt sammen en rigtig fornuftig indsats for miljøet og på mange måder også for sundheden. Imidlertid er det reelle luftskifte i mange danske boliger alt for ringe, og det skaber et dårligere indeklima, og det medfører flere symptomer fra følsomme luftveje og i visse tilfælde et større medicinforbrug.

Vi skal selvfølgelig bede om en større indsats for, at danskerne får et bedre indeklima og en bedre udluftning. Metoden er ganske enkel: Et øget fokus, der som minimum matcher det fokus, der længe har været på energibesparelser.
 

Fokus på indeklimaet

Der er mange negative konsekvenser ved en dårlig luftkvalitet. Det kan være øget luftfugtighed med skimmel og husstøvmider til følge. Det kan være ophobning af partikler fra materialer, som er skadelig for lungerne, og som kan give øget astmasymptomer - ikke mindst hos børn. Lad os få fokus på indeklimaet og et incitament til at gøre noget ved det.

Ikke mindst i soveværelset og børneværelset er der brug for et godt luftskifte, og det er jo netop i disse rum, at de fleste af os opholder os i længere perioder ad gangen.


Alles ansvar

Det er beboerne, der er ansvarlige for at sikre et godt luftskifte og et godt indeklima ved at lufte ud. Det er også beboerne, der kan vælge at indrette sig med materialer med en fornuftig afgasningsprofil. For eksempel at vælge at bruge en maling, der ikke er konserveret med MI, som nu er tilgængelig på markedet med allergimærket Den Blå Krans.

Men der er også behov for viden og i mange tilfælde også praktiske løsningsforslag, der er til at betale. Når der er behov for adfærdsændring, der ovenikøbet koster penge, er der behov for en fokuseret indsats. Derfor er det helt afgørende at øge samarbejdet mellem de forskellige berørte ministerier og sikre tydeligt ansvar og kompetencefordeling. Der er bestemt også behov for et øget tværfagligt samarbejde mellem de mennesker, der skal rådgive om indeklima, og de, der udfører foranstaltningerne i vores boliger.  


Biologisk medicin skal blokere svær astma

Foto: Colourbox
Behandling af svær astma er en udfordring: Sygdommen styrer patienternes liv, med mange sygedage, akutte anfald og indlæggelser på hospitalet. Det gør det svært for den typiske astmapatient, der er ung, under uddannelse eller i arbejde, at klare hverdagens krav.

UPSTREAM, som er et nyt forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital, skal føre til mere viden om, hvordan de nye biologiske lægemidler kan skræddersyes til en mere effektiv og skånsom behandling, end den patienterne bliver tilbudt i dag.
 

Alle skal ikke have den samme behandling

I dag behandles svær astma med medicin, som har en række mulige bivirkninger. Men i takt med at lægerne er blevet mere præcise til at definere forskellige undertyper af astma, viser det sig også, at de nye biologiske behandlinger virker effektivt, hvis de rette patienter får den rette, individuelt tilpassede kur:

- I projektet undersøger vi en helt ny behandling til svær astma: Stoffet Anti-TSLP, som blokerer de signalveje i immunforsvaret, som er for aktive hos astmapatienter. Det rammer sygdommen meget mere specifikt end de nuværende astmabehandlinger, som har en bred virkning på immunforsvaret. Vi forventer derfor, at Anti-TSLP har bedre effekt og færre bivirkninger end den medicin, der anvendes i dag. Projektet skal gøre os skarpe på, hvilke typer af patienter, der har behov for hvilke typer biologisk behandling. Alle skal nemlig langt fra have det samme, siger overlæge Celeste Porsbjerg, Lungemedicinsk Afdeling, der er ansvarlig for projektet sammen med post doc Asger Sverrild.

 

Mere viden om finmekanikken i astma

Ved at astmaanfald får man irritation og hævelse i luftvejene, hvorefter immunforsvaret ”går amok” og sender alt for mange celler ud dér, hvor de ikke skal være. Det særlige ved antistoffet Anti-TSLP, er at det går præcist ind allerøverst i kædereaktionen og blokerer lige dér, hvor anfaldet bliver udløst.

- Hvor traditionel binyrebarkhormon er så hård ved hele immunforsvaret, at det er svært at se, hvad der sker i luftvejene, så kan vi med Anti-TSLP blokere for én ud af en række mekanismer. Så er det væsentligt nemmere at se, hvad der sker hos patienterne, og hvorfor det virker. På sigt håber vi, at projektet giver meget detaljeret viden om finmekanismerne i astma, siger Asger Sverrild.

 

FAKTA

  • Cirka 10.000 personer indløser i dag medicin mod svær astma på apoteket. 3.000 heraf er særlig relevante for UPSTREAM-projektet, idet disse patienter har meget dårlig kontrol af deres astma, selvom de er i behandling. 
  • I alt tre afdelinger i Region Hovedstaden deltager i forskningsprojektet.
  • Projektet er støttet af Region Hovedstadens Forskningsfond og begynder i august 2016.
  • UPSTREAM gennemføres i et samarbejde med en internationalt anerkendt australsk forskergruppe og bidrager dermed til at styrke dansk ekspertise og forskning inden for svær astma.
 

Ny test kan påvise små mængder krom

Foto: Colourbox
KONTAKTALLERGI: Forskere ved Videncenter for Allergi har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet har udviklet en spottest, som kan vise, hvorvidt der er allergifremkaldende krom i fx læder-og metalgenstande.

Spottesten er meget følsom og kan påvise selv meget små mængder krom helt ned til 0,5 ppm, og den kan bruges til at påvise kilder til allergifremkaldende krom hos patienter med kromallergi. Foreløbig er testen dog ikke kommercielt tilgængelig, men udviklingen af den betyder, at der nu er en simpel metode for fx sundhedsfaglige til at undersøge for det allergifremkaldende krom. 

Krom kan især være allergifremkaldende, hvis det optræder som såkaldt hexavalent krom, og det kan både frigives fra metalgenstande og findes i læder og cement. Der er dog lovgivning, som begrænser mængderne af krom, der må frigives fra fx læder og cement.

Videncenter for Allergi har brugt spottesten til at testet forskellige typer genstande for krom. Resultaterne blev kontrolleret ved kemisk analyse, og der var ingen prøver, der var falsk positive.


Testen viste kromfrigivelse fra 

  • 7 ud af 60 skruer (12 %) 
  • 1 ud af 50 øreringe (2 %) 
  • 4 ud af 100 par lædersko (4%) 
  • 6 ud af 11 par læderhandsker (55 %) 
  • 0 ud af 100 stykker værktøj


Kilde: Videncenter for Allergi 

 


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning