Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Tid til bynke - årets sidste pollenplage

4 i København og 4 i Viborg. Årets sidste pollenudmelding fra Astma-Allergi Danmark er på bynke. Men det kan ændre sig. For i fremtiden kan søsterplanten bynke-ambrosie betyde endnu en pollenplage og flere med allergi.

13. juli 2017

Så er der godt og dårligt nyt til landets pollenallergikere: Den dårlige nyhed er, at bynkesæsonen er indledt med et pollental på 4 i København og 4 i Viborg. Den gode nyhed er, at hovedsæsonen for græspollen er slut.

Men bynkesæsonen, som topper omkring starten af august og klinger af mod slutningen af august, er nu gået i gang. Og Ifølge Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark, falder årets bynkesæson helt normalt.

- Typisk registrerer vi bynke i pollenfælderne fra midten af juli, hvilket også er tilfældet i år. Så det er, som det plejer. Men vi vil opleve, at pollentallene for bynke er lavere end for eksempelvis for birk og græs. Det betyder dog ikke, at folk med allergi over for bynkepollen har færre høfebersymptomer, siger Karen Rasmussen.

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Gråbynken er en almindelig udbredt ukrudtsplante, som er op til 120 centimeter høj. Den vokser typisk i vejkanter, på brakmarker og i skove.

Læs mere om bynke

Ny pollenplage

I årene fremover kan vi, ifølge Karen Rasmussen, samtidig komme til at se meget mere til dens søsterplante, bynke-ambrosie, hvilket kan få antallet af pollenallergikere til at stige.

- De senere år er bynke-ambrosie blevet mere synlig i den danske natur. Planten er medtaget i Naturstyrelsens liste over invasive arter. Hvis den spredes mere i de kommende år, kan vi nok forvente, at antallet af pollenallergikere vil blive flere, siger Karen Rasmussen, som kommer med et godt råd:

- Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Karen Rasmussen.

Læs mere om bynke-ambrosie

Brug Dagens Pollental

Er du allergisk over for bynkepollen, er det en god hjælp at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her giver Astma-Allergi Danmark dig daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger på, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

Dagens Pollental


Folkemødet i billeder

Astma-Allergi Danmark var igen i år med på Folkemødet. Vi bringer et udpluk fra weekenden, der gik.

22. juni 2017

Astma-Allergi Danmark var på Folkemødet, som foregik i allergiens, astmaens, børnenes og indeklimaets tegn. Vi har samlet lidt stemningsbilleder fra dagene på Bornholm.

Torsdag d. 15. juni

BØRN I DET SOMATISKE SYSTEM. Sammen med Børnerådet satte Astma-Allergi Danmark fokus på, hvordan syge børn skal mødes af sundhedsvæsenet. Det blev til en god og vigtig debat med meninger og ord som tid og respekt for barnets bedste.

Fredag d. 16. juni

SUNDT INDEKLIMA. I en debat sammen med Århus Universitet og byggebranchen satte Astma-Allergi Danmark fokus på det sunde indeklima. Alle, især mennesker med allergi og astma, har gavn af et sundt indeklima alle steder. Det fik vi lagt vægt på.

ALLERGISTATION. Og så havde vi Allergistationen, hvor Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine og den lokale allergilæge fik svaret på hundredevis af spørgsmål. Rigtig mange er lige nu generet af astma og allergi. Desværre. Men ikke desto mindre er det vigtigt med et øget fokus på sagen.

Lørdag d. 17 juni

SAMTALERUM. Som noget nyt i år havde Astma-Allergi Danmark erstattet den traditionelle debatform med et Samtalerum i Det Lille Røgeri på Allinge Havn. Tonen var uformel, og gæsterne i røgeriet blev sammen med politikere og fagfolk inddraget til at tage stilling til fremtiden for alle med astma og allergi. 

ALLERGITEST. Samme sted, samme dag testede Astma-Allergi Danmark det høfeber-ramte folkemøde for allergi.

Og det var så det.

Tak for i år!


Nyt netværk øger fokus på allergi

Allergiområdet får et løft med etableringen af nyt netværk, hvilket glæder Astma-Allergi Danmark.

20. juli 2017

Det bliver med øget fokus på allergisagen, når klinikere og forskere fremover sætter sig sammen i det nye faglige netværk, Clinical Academic Group (CAG) for Allergi, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem forskning, klinisk arbejde og uddannelse indenfor allergien.

Ledere af CAG for Allergi er blevet professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital sammen med institutleder, professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM) ved Københavns Universitet. 

At der nu er blevet etableret så stærkt og professionelt et netværk for allergi glæder vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

- Med etablering af en CAG for Allergi med den enorme kompetence, der ligge bag, er rigtigt vigtigt for allergiområdet. Det glæder os meget, at allergisagen nu får det nødvendige løft, siger Anne Holm Hansen.

CAG for Allergi består af et netværk af forskere og klinikere, der har til formål at påvirke og forbedre forløbet for patienter med allergiske sygdomme, udvikle nye allergibehandlinger og fremme vidensdeling indenfor området.

Læs mere om etaleringen af Clinical Academic Group, CAG for Allergi

Kilde: Videncenterforallergi.dk


Sæson for svampesporer er startet

Så blev det sæson for svampesporer - og opstart for Dagens Svampesporeniveau fra Astma-Allergi Danmark. Er du allergisk kan du opleve høfebersymptomer.

15. juni 2017

 
Vi har fundet svampesporer i pollenfælden. 
 
Astma-Allergi Danmark indleder derfor sæsonen og begynder samtidig udsendelsen af Dagens Svampesporerniveau for skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria.
 
Det er de udendørs svampesporer, som flest er allergiske over for. 
 

Luftens indhold af svampesporer fra Alternaria og Cladosporium stiger lige nu.

Derfor melder vi Dagens Svampesporeniveau ud fra og med i dag og frem til sæsonen slutter i september eller starten af oktober - afhængigt af vejret.

Dagens svampesporeniveau bliver udsendt sammen med Dagens Pollental, der dagligt bliver offentliggjort på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, i pollenmailen og i Dagen Pollental-app.  
 
Alt efter hvor mange sporer, der er blevet indsamlet det seneste døgn, er niveauerne inddelt i lav, middel og høj. De fleste med allergi overfor svampesporer vil opleve symptomer, når niveauet er højt.
 

Gode råd mod sporeallergi

Er du er allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer, vil du typisk opleve høfebersymptomer som kløende og rindende øjne, tilstoppet næse og nysen. Nogle vil også reagere med astma. 
 
Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få symptomer:
 
• Luft ud i din bolig og læg din cykel, løbe- eller gåtur inden frokost eller hen under aften, hvor der er færrest svampesporer i luften
 
• Hold øje med Dagens Svampesporeniveau: Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er blæst og tørt vejr det optimale rejsevejr for sporerne.
 
• Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
 

Svampesporesæsonen i Danmark

Svampesporeniveauerne
Alternaria
Lav: 0-19 sporer
Middel: 20-99 sporer
Høj: > 100 sporer

Cladosporium
Lav: 0-1999
Middel: 2000-5999
Høj: > 6000
 

Folkemødet: Det her skal du høre...

Weekenden nærmer sig, hvor Bornholms indbyggertal fordobles med politikere, kendisser, journalister, nysgerrige blikke og Astma-Allergi Danmark. Vi bringer her en guide til den allergi-interesserede.

To ting er sikre på Folkemødet 2017: Politikerne vil tale politik. Og Astma-Allergi Danmark vil tale politik med politikerne.

Her en lille debatguide, så du ved, hvor du kan finde os og politisere med.

Dag 1. Torsdag d. 15. juni.

Den store åbning. Og selvom Folkemødet måske mest er for voksne, er børn heldigvis også på programmet.

For det er ikke altid nemt at være barn og få en tur gennem sundhedssystemet. Læger og sygeplejersker taler ofte voksensprog og suser videre ud af døren uden tid til en snik-snak og et kærligt kram på vejen.

Og usynligheden påvirker, når man ikke er særlig gammel.  

Især når det er en livshæmmende og kronisk sygdom som astma, hvor det er vigtigt for børn ikke at blive overset, men taget alvorligt i udredningen og behandlingen.

Eksempelvis har 10 procent af alle skolebørn astma.

Gør vi nok for at give dem en barndom med samme muligheder for det gode liv som andre børn får? Hvis nej, hvorfor ikke? Og hvis ja, hvilken politiker tør da at sige det højt?

Debat om Børn i det somatiske system

Torsdag d. 15. juni kl. 16.00 – 16.50, Kæmpestranden (J38)
 

Dag 2. Fredag d. 16. juni.

Allergien springer sjældent over. Og det gør Astma-Allergi Danmark heller ikke, når vi kan gøre noget ved det.

Derfor kan du med fordel bruge dagen på at slå et smut forbi Allergistationen, hvor rådgivere fra Astma-Allergi Danmarks står klar med svar på dine spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem.

Og husk, du må meget gerne tage en ven med.

Allergistationen

Fredag d. 16. juni kl. 10.30 – 12.00, Ved Brandstationen (D10)
 

Derefter, tag en tur på restauranten på Grønbechs Hotel. For det fylder ikke så meget, som det burde.

Altså, ikke restauranten eller hotellet. Men indeklimaet.

Tiden bag hjemmets fire vægge med dårlig udluftning blandt husstøvmider, dyr, afgasninger fra den nye sofa og passiv rygning påvirker vores sundhed.

Og bruger vi så det politiske krudt forkert, når debatten om indeklime ofte må lade pladsen for andre politiske emner?

Det er der, debatten står. For hvad betyder god luft for vores sundhed?

Debat om indeklima

Fredag d. 16. juni kl. 15.15 – 16.15, Grønbechs Hotel (L20)
 

Dag 3. Lørdag d. 17. juni.

Forhåbentlig nyder du Allinge i sol og sommer uden symptomer på høfeber. Hvis ikke kunne du jo starte lørdagen med at blive testet for allergi.

For Astma-Allergi Danmark gentager succesen fra sidste år med allergitest af Folkemødet.

Og hører du til blandt de 2 ud 5, der har symptomer, men aldrig har fået stillet en diagnose, har du nu muligheden for at få det undersøgt.

Men vær tidlig ude. Det kræver, at du ikke har taget antihistamin tre dage forinden og kommer uden creme på armen. 

Allergikaravanen med allergitest

Lørdag d. 17. juni kl. 11.00 – 13.00 i Det Lille Røgeri
Lørdag d. 17. juni kl. 13.30 – 16.00 i Det Lille Røgeri

Dagen er også, hvor du roligt kan spidse dine politiske albuer.

Der skal tales allergipolitik – både den milde af slagsen, den livstruende, og den der hindrer mennesker i at have en normal arbejdsdag eller leve et liv som alle andre.

Og med mere end 1,5 million danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem ved politikerne det godt.

De ved også, at det flere steder tager lang tid at blive udredt og behandlet.

De ved, at det ikke kun har konsekvenser for dem, der har allergien, men også for samfundsøkonomien og arbejdsgivernes kassebeholdning.

De ved det alt sammen godt. Og de er alle sammen enige om, at der skal gøres noget. 

Men hvorfor gør de det ikke?

Samtalerum

- med Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark og toneangivende politikere

Lørdag d. 17. juni kl. 12.00 – 13.00 i Det Lille Røgeri (F23)

Mød: Flemming Møller Mortensen (A), Sundhedsordfører, Folketinget. Bente Nielsen (F), Formand Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midt. Stine Brix (Ø), Sundhedsordfører, Folketinget. Michael Dupont, Næstformand, Lægeforeningen. Anne Holm Hansen, Vicedirektør, Astma-Allergi Danmark. Flemming Pless (S), Formand Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden. Bent Hansen (S), Formand, Danske Regioner.

Alle kan deltage.

Rigtigt godt Folkemøde!


Astma-Allergi Danmark bakker op om Røgfri Fremtid

Et røgfrit Danmark i 2030 er visionen i Røgfri Fremtid. Et nyt partnerskab, som Astma-Allergi Danmark er en del af.

Hver eneste dag lærer 40 børn og unge at ryge. Med Røgfri Fremtid er visionen, at ingen børn og unge ryger i 2030. Som partner i Røgfri Fremtid støtter foreningen op om, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg.

- Rygning og astma er en farlig cocktail – ikke mindst for vores børn og unge. Derfor bakker Astma-Allergi Danmark selvfølgelig op om Røgfri Fremtid, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Målet med Røgfri Fremtid er helt konkret, at ingen børn og unge ryger, og færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Danmark skal kort sagt være røgfrit. Ikke gennem forbud, men ved at skabe en ny røgfri kultur, hvor tobak ikke er synligt, attraktivt eller tilgængeligt.
 

Børn og tobak er et dårligt match

Ifølge Kræftens Bekæmpelse starter 8 ud af 10 rygere, inden de er fylder 18 år. Også passiv rygning har store konsekvenser for børns sundhed. Børn har  større risiko for at få astma, hvis de udsættes for passiv rygning. Og børn, der har astma i forvejen, har større risiko for at blive mere syge af røgen.

Som partner støtter Astma-Allergi Danmark derfor Røgfri Fremtids hovedbudskaber: 

  • Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt.
  • Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv. 
  • Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.
     

Om Røgfri Fremtid

Røgfri Fremtid er etableret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden med inspiration fra udlandet, hvor organisationer, politikere og borgere går sammen for at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer.

 


Sådan bestiger du dit eget Mount Everest

Det gælder om at forfølge sine drømme – også med astma. Bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen fortæller, hvordan astmadiagnosen blev startskuddet til at nå verdens højeste top.

Foto: Privatfoto

Benet havde været følelsesløst i halvanden time, da Mogens Kjæmpe Jensen var 350 meter fra toppen af Mount Everest.

Det var nu, han ville bevise over for sig selv og andre, at selv en astmatiker kan bestige verdens højeste top.

Men benet gjorde, at han måtte vende om. Så tæt på.

– Når man er i 8.500 meters højde og har knoklet ekstremt meget for at komme derhen – hvad er så nemmest? At tage hovedet under armen og gå derop? Eller at sige hertil og ikke længere og vende om? Hvis jeg havde gjort det første, så havde prisen været, at jeg i dag havde haft et kulfiberunderben, fortæller Mogens Kjæmpe Jensen.

Mogens Kjæmpe Jensen har astma.

Og det var netop astmadiagnosen, som blev startskuddet til den dengang 25-årige skolelærers idé om at bestige verdens højeste bjerg: Han vil have lov til at drømme lige så stort, som inden han fik astmadiagnosen.

Lad dig ikke begrænse

I dag er Mogens Kjæmpe Jensen 44 år, og livet som skolelærer er skiftet ud med en tilværelse som foredragsholder og sundhedsmentor. 

Omdrejningspunktet i hans arbejde er at hjælpe mennesker med at forfølge deres mål og drømme.

I en årrække har Mogens Kjæmpe Jensen også holdt foredrag på Astma-Allergi Danmarks familiekurser for familier med børn, der døjer med astma, allergi, høfeber og eksem.

Han deltager også på foreningens landsmøde i år. Og netop astmatikere og allergikere betyder noget særligt for Mogens Kjæmpe Jensen.

For det er vigtigt at tro på, at man kan bestig sit eget Mount Everest og holde fokus på alt det, man kan – også med astma og allergi.

– Et personligt Mount Everest er en drøm, som er subjektiv. Det kan betyde lige så meget for en person, der aldrig har løbet mere end to kilometer at træne sig op til at løbe fire kilometer, som det gjorde for mig at bestige Mount Everest. Det handler om at gøre det, man drømmer om, siger han.

Diagnosen blev en skillevej

Da Mogens Kjæmpe Jensen fik sin astmadiagnose i 1995, dyrkede han triatlon på eliteniveau. 

– Jeg kunne ikke forstå, at jeg ofte følte, at der blev sat ild til hele min krop, siger han. Mogens Kjæmpe Jensen tog derfor til sin læge og fik lavet en lungefunktionstest. Ud fra testen var lægen ikke i tvivl om, at Mogens havde astma.

– Det var jo et tveægget sværd at få diagnosen. På den ene side var det ekstremt dejligt at finde ud af, hvad der var galt. Men på den anden side blev jeg også nødt til at forholde mig til, at jeg lige pludselig havde en kronisk sygdom, som højst sandsynligt vil følge mig resten af livet. 

Mogens Kjæmpe Jensen begyndte derfor at lære så meget som muligt om sygdommen. Han ville leve med astma – ikke mod den. 

– Da jeg fik astmadiagnosen, stod jeg ved en skillevej: Enten så gør jeg noget, eller også lader jeg bare stå til. Og jeg valgte at gøre noget. Det betyder ikke, at jeg bare har det godt hele tiden, for det har jeg absolut ikke, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

Men astmadiagnosen skulle ikke sætte en stopper for hans drømme. Da han altid har været fascineret af bjerge, besluttede han sig derfor for at bestige Mount Everest. 

Op- og nedture

Første gang, Mogens Kjæmpe Jensen forsøgte at bestige Mount Everest i 2005, havde han forinden cyklet og løbet 11.500 kilometer fra Viborg til foden af bjerget.

Men forfrysningerne gjorde, at han måtte vende om. Et nederlag, som dog ikke slog Mogens Kjæmpe Jensen ud. Tværtimod. 

– Det er vigtigt at være klar over, at der er opog nedture. Hvis man ikke når sit mål første gang, så gælder det om at være en lille smule mere vedholdende i stedet for at droppe det helt, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

To år senere – i 2007 – nåede han toppen af Mount Everest, selvom hans astma drillede. 

– Jeg måtte bruge ilt de sidste 1.200 meter. Så jeg måtte skalere lidt på ambitionen for at få drømmen opfyldt, og det har jeg aldrig fortrudt, siger han.

For Mogens Kjæmpe Jensen er et centralt budskab derfor også, at man tager kontrol over sin sygdom i stedet for at lade sygdommen kontrollere ens liv.

– Livet handler om at være aktiv. Man skal gå ind og mærke livet, og det er på godt og ondt, understreger Mogens Kjæmpe Jensen. Men hvor går man hen, når man har gået til verdens top?

– Nu giver jeg mine erfaringer på godt og ondt videre til andre mennesker, som gerne vil nå nye højder. Og det er mindst lige så givende at få andre til at lykkes, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

 

Sådan holder du fast i motivationen:

1. Tænk positivt
Det er ikke eventyrets størrelse, det kommer an på. Det er mere det, at man har haft et. 

2. Tag et skridt ad gangen
Hvis du hele tiden fokuserer på toppen af bjerget, brænder du sammen. Selv de største mål lykkes ved at tage et skridt ad gangen.

3. Få hjælp fra andre
Ingen bestiger et bjerg alene. Sørg for at få hjælp på vejen til dit mål. Fx fra en ven eller et familiemedlem.

- Mogens Kjæmpe Jensen


”Jamen, det er en app, der gør verden bedre”

DrugStars er navnet på en ny app, hvor du bestemmer, hvem der har fortjent din donation, uden at det koster dig en krone. Vi har prøvetestet, blevet afhængige…og fundet ud af hvorfor.

Af Jesper stegmann

Indrømmet. Det kan lyde som en dårlig reklame i en mail for et livsstilsmagasin uden afsender. Men det er det ikke. Det er faktisk ganske alvorligt – men også sjov-alvorligt.

Og så handler det om dig.

Forleden fik vores vicedirektør i Astma-Allergi Danmark et telefonopkald. En meget venlig mand præsenterer sig ved navn Claus Møldrup og tidligere professor i socialfarmaci.

Han vil rigtig gerne mødes.

Han har nemlig et tilbud til os og alle Astma-Allergi Danmarks følgere, medlemmer, venner, bekendte sympatisører og hvem det ellers kunne være. Tilbuddet er i øvrigt ganske gratis, og som han uden at blinke kunne love:

”Det er en app, der gør verden bedre,” som han sagde. 

Ganske simpelt. Intet mindre.

Og med det i vente tager vicedirektøren selvfølgelig mødet. 

”Dét lød alligevel lidt for spændende til at lade passere,” som hun sagde til os. Og nogle dage senere giver de to hånd på en aftale.

En aftale, hvor både du og jeg kommer ind i billedet.

”Din medicin får et højere formål”

Tik, tik, tik. App Store. Tik tik. Søg: DrugStars. Download.

På min mobil viser sig et pille-ikon, og med et lille fingerslag åbner jeg for den gode verden, jeg har hørt lidt om. Vicedirektøren har spurgt, om jeg ville følge op på hendes og Claus’ aftale. Jeg har ringet op, og Claus giver mig nu en guidet tur i DrugStars-land.

”Det er utrolig simpelt,” beroliger han mig.

”Ideen er, at den gratis app både kan hjælpe folk med en reminder om at huske medicinen og opspare stjerner, som kan omsættes til penge, der kan doneres videre til en række gode formål.”

Jeg klikker et par gange. Det virker okay, men jeg prøver at lyde lidt kritisk: 

”Men Claus, hvorfor skulle jeg gide at bruge en app, hver gang jeg tager min medicin?”

”Fordi du ikke kan lade være. Rigtig mange oplever, at når de tager deres medicin og indsamler stjernerne, som kan doneres videre til et godt formål, gør de en forskel. Ikke kun for sig selv ved at huske deres medicin. Men også for andre. Dermed får din medicin et højere formål. Og det er det, app’en kan sætte i gang.” 

”Et højere formål,” tænker jeg. Med Claus i røret klikker jeg lidt rundt, og så giver det faktisk mening. 

For kender du det med gerne at ville gøre noget godt for andre, men egentlig ikke helt har tiden til det?

Altså, jo hvis din mor skal flytte eller såen, så kommer du lige forbi i weekenden og bærer kasser ned fra loftet og maler stuen samtidig. Måske. Men her er det faktisk noget nemmere og større. Noget der ikke tager tid, men gavner rigtigt mange andre mennesker. Så hvorfor ikke?

”Og når du så har taget din medicin, trykker du bare på stjernen, og så har du gjort dagens gode gerning,” siger han, inden vi lægger på.

Men jaja, jeg er overbevist og har da også doneret mine første 50 stjerner til Astma-Allergi Danmark. 

Du kan i øvrigt gøre det samme.

For jeg sagde jo, at det kom til at handle om dig.

Udvikler Claus Møldrup overrækker en en check på 4072 kr. til Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, som donation til foreningen fra brugere af app'en DrugStars.

Fakta

  • DrugStars app’en er gratis og hjælper dig med at huske din medicin
  • Med app’en kan du donere stjerner og dermed hjælpe patientorganisationer som Astma-Allergi Danmark med økonomisk tilskud
  • En stjerne er 7 øre værd
  • DrugStars app’en er financieret gennem tilskud fra fonde og virksomheder 
  • App’en kan downloades i App Store og Google Play

Læs mere om DrugStars


Hvad er alt det gule blomsterstøv?

Bilen, havemøblerne, cykelsadlen…det er der nærmest overalt for tiden. Det gule blomsterstøv. Har du også undret dig over, hvad det helt præcist er – og om det påvirker din allergi - så læs med.

Vi har hørt vores biolog og leder af pollentællingerne, Karen Rasmussen:

Karen, hvad sker der med alt det gule blomsterstøv for tiden?

Der sker det, at nåletræerne i de her dage producerer utrolig mange pollen. Pollen fra fyr og gran er udstyret med to luftsække, som dels øger deres svæveevne, og dels gør dem mere synlige i miljøet.

Så det er det, jeg kan se?

Ja, de kan ses med det blotte øje som en gul belægning på for eksempel din bil, eller når du går rundt ude i haven. Og ja, det er ret synligt lige for tiden.

Men påvirker det min allergi?

Det er primært pollen fra fyr og gran, du ser. Og begge typer er eksempler på pollenkorn, som er vindbestøvede, men som ikke er så allergene sammenlignet med pollen fra for eksempel birk og græs.

Så jeg skal ikke bekymre mig over det, siger du?

Pollen fra nåletræer giver sjældent høfebersymptomer. Men de kan alligevel godt irritere, hvis man har følsomme slimhinder i forvejen, fordi træerne producerer enorme mængder pollen, der let spredes med vinden.

Men der er jo vildt meget, sååå…?

Ja, det er rigtigt nok. I lørdags nåede døgntallet op på 1361 pollen fra fyr og grantræer i København, men det slog dog ikke rekorden fra sidste år på 1396 pollenkorn. Men i forhold til din høfeber betyder det ikke så meget. Selvfølgelig er det dog individuelt, og nogle mennesker kan altså godt udvikle allergi alligevel.

Og hvad hvis jeg er en af dem?

Altså, hvis du har høfebersymptomer, så anbefaler vi altid, at du taler med din læge om behandlingen.

Deltag i debatten på Facebook

Opslået af Astma-Allergi Danmark på 3. januar 2017

 


Så startede pollensæsonen for græs

København 4 og Viborg 7. Pollensæsonen for græs er i gang - en uge før normal sæsonstart. Følg Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling, hvis du har allergi.

Pollensæsonen for græs er begyndt.

Både i København og i Viborg er der målt græspollen i luften, og sæsonen falder omkring en uge tidligere end en normal sæsonstart sidst i maj.

Hvor hård sæsonen bliver for græspollenallergikerne er dog endnu for tidligt at sige.

-Med græspollen i luften, starter sæsonen cirka en uge før normalt. Typisk varer den så henover sommeren og slutter først ud på sensommeren, da de forskellige græsarter blomstrer forskudt af hinanden. Vi kan desuden forvente, at sæsonen typisk topper omkring Skt. Hans, siger Karen Rasmussen, biolog og leder af Pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

Svært at forudse sæsonen

For græsallergikere er nyheden om sæsonstart sandsynligvis én, de kunne være foruden. For med græs følger pollen, og med pollen følger høfeber. Og så er fodbold på plænen og kaffe i haven ikke altid lige sjovt.

- Hvordan det bliver for græspollenallergikere i år er svært at sige. Får vi lunt og godt vejr, måler vi typisk store mængder græspollen til gene for folk med høfeber, mens det ved køligt og ustadigt vejr ofte er knap så slemt. Men det afhænger blandt andet af vind- og vejrforhold henover de næste uger, hvor mange græspollen, vi kommer til at få, siger Karen Rasmussen.

Gode råd til dig med pollenallergi

Astma-Allergi Danmark og DMI udsender Dagens Pollenvarsling dagligt under pollensæsonen for græs, birk og bynke. Sammen med Dagens Pollental kan varslingen hjælpe pollenallergikere til at træffe de nødvendige forholdsregler med pollen i luften.

  • Få Dagens Pollenvarsling
  • Få Dagens Pollental
  • Astma-Allergi Danmarks Pollengrafer
     
  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj.
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.

Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99.

Telefonrådgivningen har åbent alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.

Kontakt

Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, telefon 43 22 16 71 eller 61 27 37 45.


Hvad sker der for min høfeber???

Undrer du dig over at din høfeber står i fuldt flor, mens pollentallene er i bund? Vi har spurgt vores biolog og leder af pollentællingerne, Karen Rasmussen, om en forklaring.


Karen, hvorfor har jeg høfeber, når pollentallene er så lave?

Det skyldes, at vi befinder os på bagkanten af birkepollensæsonen, og selvom pollentallene for birk er faldende, kan man stadigvæk godt være plaget af høfebersymptomer. 

Men hvorfor det egentlig?

Forklaringen kan være, at din krop er blevet mere følsom gennem sæsonen, så der nu skal mindre til, før du får symptomer, end der skulle i starten af sæsonen. Men det kan også skyldes, at der forekommer andre pollentyper i luften lige nu, som man eventuelt kan blive generet af.

Hvad kan det være for nogen?

For eksempel finder pollentællerne, udover mindre mængder birkepollen, også pollen fra pil, eg, bøg og en række andre planter. Men risikoen for at udvikle allergi over for disse pollentyper alene er ret lille.

Og hvad betyder det for os med allergi overfor birk?

Jer, der har birkepollenallergi, kan også reagere på pollen fra netop pil og eg. Det betyder, at I kan få høfebersymptomer, når sæsonen for birk er slut, og før græspollensæsonen for alvor er begyndt.

Men de tal kan jeg ikke se. For I måler vel kun de mest almindelige? 

I vores app, Dagens Pollental, fokuserer vi på de pollen, der er mest relevante for allergikere. Det drejer sig om el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Men vi registrerer også mange andre forskellige og mindre allergirelevante typer af pollen i luften hele sæsonen.

Og hvor kan jeg se de dem?

Alle pollendata offentliggør vi på ugebasis i skemaer for henholdsvis Øst- og Vestdanmark på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside. Her kan du få et overblik over samtlige pollen i luften.

Og tilbage til min høfeber. Hvad gør jeg ved den så?

Du taler med din læge om dine symptomer og din behandling.

Rådet er hermed givet videre.

 

De tre syndere:


Tjek også disse to gode links:


MI-allergi: Sæbeprodukter er værst

En international undersøgelse viser, at allergi over for konserveringsmidlet MI primært skyldes brug af sæbeprodukter.

 

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde undersøgt, hvor ofte allergi over for konserveringsmidlet MI (methylisothiazolinone) er påvist, og i forbindelse med hvilke produkter det har givet allergiske reaktioner.

Sæbeprodukter er hovedårsag

Undersøgelsen omfatter i alt 205 patienter med allergi over for MI. Hovedårsagen til de allergiske reaktioner er primært brug af sæbeprodukter som shampoo og håndsæbe, de såkaldte rinse-off-produkter. 

Sådanne produkter gav allergiske reaktioner hos cirka 40 procent af patienterne.

Omkring 25 procent fik en allergisk reaktion ved udsættelse for produkter  som creme og lotion, de såkaldte leave-on-produkter. Og knap 20 procent af patienterne fik påvist en allergisk reaktion ved begge produktkategorier.

Koncentrationen sænkes

Selvom det nu er forbudt at anvende MI i kosmetiske produkter, som bliver på huden, så er MI fortsat tilladt i sæbeprodukter.

I foråret besluttede EU dog at sænke den tilladte mængde af MI i eksempelvis shampoo og sæbe med 85 procent.

Ifølge Miljøstyrelsen forventes den sænkede koncentration af MI i sæbeprodukter at træde i kraft i foråret 2018.

Brug Den Blå Krans som pejlemærke

Hvis man som forbruger vil være sikker på at undgå MI, anbefaler Astma-Allergi Danmark, at man bruger allergimærket Den Blå Krans som pejlemærke.

Netop, fordi MI er et stærkt allergifremkaldende stof, er det ikke tilladt i produkter med allergimærket Den Blå Krans.

Det gælder plejeprodukter såvel som andre forbrugerprodukter som maling og bleer.

 

FAKTA om MI

Konserveringsmidlet MI er et stærkt allergifremkaldende stof. Er der MI i et produkt, vil risikoen for at udvikle allergi over for konserveringsmidlet altid være til stede.

Siden MI blev tilladt i kosmetik i 2005, er der sket en eksplosiv stigning i MI-allergi i alle europæiske lande.

Særligt de såkaldte rinseoff-produkter som sæbe og shampoo, der vaskes af huden igen, har flere gange været rapporteret som en væsentlig årsag til MI-allergi.

Kilder: Videncenter for Allergi / Miljøstyrelsen


Vi priktester Folkemødet 2017

Allergi er en folkesygdom, som skal tages alvorligt. Det er budskabet, når Astma-Allergi Danmark med Allergikaravanen drager til Folkemødet på Bornholm i juni måned.

Skal du med til Folkemødet på Bornholm den 15. til 18. juni 2017, så kig forbi Allinge Havn.

Her vil Astma-Allergi Danmark sætte fokus på allergiområdets udfordringer. Det sker blandt andet gennem priktest, lungefunktionsmåling og rådgivning til deltagere på Folkemødet.

Under Folkemødet inviterer Astma-Allergi Danmark også deltagerne til en politisk samtale om allergiområdets udfordringer, og hvordan forholdene for landets allergikere kan forbedres.

Allergikaravanen på Allinge Havn

Den populære Allergikaravane vil igen være med på Folkemødet – nærmere bestemt i Sundhedsparlamentet og Det Lille Røgeri ved Allinge Havn.

Her kan du eksempelvis få svar på dine spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem hos Astma-Allergi Danmarks Rådgivning.

Som en del af Allergikaravanen vil læger også være klar til at lave priktest for allergi og måle din lungefunktion. Det foregår i Det Lille Røgeri om lørdagen den 17. juni.

 

Fakta

Hvad: Få rådgivning, og bliv testet for allergi.

Hvornår: På Folkemødet den 15.-18. juni 2017.

Hvor: Allinge Havn (Sundhedsparlamentet og Det Lille Røgeri).

Følg med på Facebook og www.astma-allergi.dk, hvor der løbende vil komme info om tidspunkterne for Astma-Allergi Danmarks aktiviteter på Folkemødet 2017.


Fra smog til Snot or not

Hvordan bliver en af Københavns mest befærdede pladser allergifri i løbet af en formiddag? Det viste Astma-Allergi Danmark ved Snot or not-kampagnestart den 2. maj på Højbro Plads i København. Men de var ikke alene.

Foto: David Askholm Jørgensen
 
To stærke mænd, en rød varevogn, 10.000 Kleenex-servietter, et stort hvidt telt, et stakit, tre læger og en bunke grønne sweatshirts med mennesker i.
 
Det var setup’et, da Astma-Allergi Danmark for tredje år i træk sparkede Snot or not-kampagnen i gang midt på Højbro Plads i København.
 
Med pollenfri have og priktest var hele Danmark inviteret med indenfor. Allergien skulle testes, og danskernes lunger skulle tjekkes.
 
Kampagnestart for Snot or not og sammenfald med den første tirsdag i maj var næppe tilfældig. Budskabet om at høfeber og astma ofte hænger sammen blev igen i år serveret til Hr. og Fru Danmark på Verdens Astmadag.
 
Og så var den der
 
Varevognen blev kørt ind på pladsen og remedierne båret ud.
 
”Plakaterne må I gerne hænge i teltet, og der skal duge på alle bordene.”
 
Projektlederen svingede dirigentstokken. Imens slyngede de stærke mænd teltdugen over stilladset, hev i nogle snore og slukkede for solen.
 
Teltet rejste sig, og Højbro Plads fik tag på. 
 
De grønne sweatshirts spredte sig og tapetserede pladsens gamle brosten med en mindre kløverplæne af rullegræs. ”Hvis du ruller din bane græs den vej, tager vi den næste sammen,” lød det i luften.
 
Herefter blev plænen dekoreret med pollenfattige blomster i krukker omkranset af havehegn og en rød løber i midten.
 
Og så stod den klar: Den lille pollenfri have foran det store hvide telt.
 

Armen på bordet

På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside står, at ”I Danmark er op imod 1 million ramt af pollenallergi. Mange ved det. Men kun få gør noget ved det.”
 
Og som Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, sagde til TV2 Lorry på dagen, ”har én ud af tre med høfeber også ofte astma. Og kampagnen er blandt andet henvendt til dem.”
 
Det kunne eksempelvis være Sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen.
 
Som en af dagens første gæster rullede hun ærmet op og lagde armen på bordet. Ti prik og lidt ventetid senere kunne hun konstatere, at birketræer, græs og meget andet ikke bider på hende:
 
”Og det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, fordi det forringer livskvaliteten, det er jeg slet ikke i tvivl om,” som hun sagde bagefter.
 
Se hele interviewet med Ninna Thomsen

 

Man kunne have klappet

På slaget 18.00 tog mændene fat igen og spolede det hele baglæns. Teltet kom ned, det sidste af solen kom tilbage, og de tilbageværende remedier pakket væk.
 
Der blev ikke klappet. Men det kunne der være blevet.
 
Ad lægerne.
 
Som i dagens anledning havde skiftet kitlen ud med Snot or not-kampagnetrøje og Astma-Allergi Danmark-logo på brystet. I løbet af tre timer lykkes det dem at få 34 mennesker gennem ti prikker i armen, tømt deres lunger for luft og snakket tal og målinger med dem alle. 
 
Ad de grønne medarbejdere fra Astma-Allergi Danmark.
 
Et halvt års forberedelser. Fra skrivebordstanker til ideer til udførelse. Fra vinter 2016 til 2. maj 2017. Fra tale til handling, til telt, Snot or not-event, til Højbro Plads, uddeling af foldere, servietter, viden og gode råd om høfeber, allergi og astma.
 
Og ad danskerne.
 
Uden interesse i at blive klogere på sig selv og eget helbred, ingen Snot or not-event, ingen kampagne, ingen sponsorer og ingen i det hele taget…ingen ting. Så heldigvis for det. Eller... 
 
Håbet går selvfølgelig på, at Snot or not-kampagnen ikke bliver nødvendig i en nær fremtid.
 
At danskerne ved, at høfeber og astma hænger nøje sammen. At de ved, de skal søge læge, hvis de har symptomer på pollenallergi. Og aller mest - at høfeber med årerne bliver en mindre del af danskernes samlede sygdomsbagage.
 
Snot or not 2017 hjalp lidt på det.
 
Men vi ses jo nok igen i 2018.
 
 
Fakta
 
  • Sammen med Allergi Center Vest blev Snot or not-kampagnen også skudt i gang på Dokk1 i Aarhus
  • I alt 40 allergiklinikker, hospitaler og sygehuse i hele Danmark deltager i kampagnen
 

Snot or not17: Vi nærmer os...

Med Snot or not-kampagne på World Asthma Day den 2. maj rykker Astma-Allergi Danmark ud med pollenfri have, priktest og lungefunktionsmåling. Mød os i Aarhus og København.

Pollenfri have. Forår og en tur i haven kan være dejligt. For nogen. For folk med pollenallergi kan fodbold på græsplænen og vinden i birketræerne være knap så sjovt.

Men sådan behøver det ifølge Astma-Allergi Danmark ikke altid at være, bare man planter sin have med lidt omtanke.

Med fokus på høfeber, pollenallergi og astma omdanner Astma-Allergi Danmark derfor Højbro Plads i København til en pollenfri have den 2. maj på World Asthma Day.

Det sker i forbindelse med foreningens landsdækkende kampagne, Snot or not.

Med eventen vil Astma-Allergi Danmark vise danskerne, at pollenallergi skal tages alvorligt, så høfeber og astma ikke forhindrer én i et aktivt liv. Det kan lade sig gøre at leve med sin allergi, hvis man blandt andet tænker allergien ind, når der skal plantes nyt.

Den pollenfri have er blot én af mange aktiviteter, der kan opleves i København. 

Snot or not-kampagnen startes samtidig op med event i Aarhus, hvor der også være mulighed for et allergitjek på egen krop.

Det sker den 2. maj

København: Gå en tur med vores biolog i vores pollenfri have, der kan fortælle dig, hvad du kan gøre for at minimere pollen hos dig selv. Har du børnene med, kan de dykke ned i mikroskopet og gå på opdagelse i pollenverdenen.

Se Danmarks officielle pollenfælde. Den er helt sig selv: Grøn og tung, meget gammel og ligner koblingen mellem haleroret fra en flyvemaskine og et gasblus fra en campingferie i Syditalien. Men den virker. Og vi viser dig meget gerne hvordan.

Aarhus og København: Er du over 18 år, vil der stå læger klar til at give dig en allergitest og måle din lungefunktion. Måske viser det sig, at forkølelsen i foråret faktisk altid har været pollenallergi?

Der er et begrænset antal pladser og tidsbestilling kan først ske ved fremmøde på dagen. Husk dog at vil du prikkes, må du ikke have spist antihistaminer tre dage forinden.

Derudover er Astma-Allergi Danmarks Rådgivning til stede i både Aarhus og København. Så vil du snakke med en fagperson, står vi klar til at give dig gode råd og vejledning.

Tid og sted

Den 2. maj kl. 15.00 – 18.00. Højbro Plads, København
Den 2. maj kl. 13.00 – 16.30. Dokk1, Aarhus

Resten af landet

Desværre kan vi ikke være i hele Danmark på dagen. Men heldigvis har en masse i alle dele af landet ønsket at deltage i kampagnen.

Så støder du på en kampagnekasse med Snot or not-logoer i venteværelset hos lægen eller i receptionen på et af landets sygehuse, ved du hvorfor. Og du kan så roligt spørge om gode råd og vejledning for pollenallergi, høfeber og astma.

Se også www.snotornot.dk


Snot or not 17: Fordi du fortjener at ha’ det godt

Kender du den med at gøre noget ved tingene – i morgen? Årets Snot or not-kampagne sætter fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma – og på at få gjort noget ved det. I dag.

Kampagnetid. Vi nærmer os. Den 2. maj 2017 sparker Astma-Allergi Danmark igen i år Snot or not-kampagne i gang med det vigtige budskab: Har du høfeber, har du måske også astma.

For selvom vi har sagt det før (og måske får brug for at sige det igen), er der desværre en del danskere, der stadig går rundt uden at få styr på symptomerne.

Og det er en skam.

For ikke alene tærer det på kræfterne i kroppen, når pollenallergien florerer i øjne, næse og lunger. Det koster også syge- og uoplagte arbejdsdage og ja – siger undersøgelser - direkte nedsat livskvalitet.

Lettere omskrevet betyder tallene, at hver femte dansker kan vågne op om morgenen ramt af pollenallergi med høfebersymptomer, hvor øjnene klør og trætheden spærrer for udsynet til en klar dag.

Det svarer til omkring en million mennesker.

Af den gruppe har 1 ud 5 taget symptomerne med på arbejde i mere end 10 dage i træk. Andre bliver dog helt væk og lægger sig syge. 

I 2014 betalte statskassen og arbejdsgivere for 266.000 sygedage på den konto.
 

Men kan man ikke bare gøre noget ved det selv så?

Jo, og det gør folk også. Eller nogen gør. 1 ud af 4 med pollenallergi har eksempelvis selv stillet diagnosen – uden at høre lægen.

Også selvom en diagnose-fuldtræffer forhøjer chancen for at ramme den rigtige behandling og kunne stå op til god luft i lungerne og gennemtræk i næsen.

Men mange gør ikke så meget. Eller faktisk intet.

2 ud 5 lader allergierne helt stå til. Også selvom høfeberpatienter har en livskvalitet, der kan sammenlignes mennesker, der har diabetes- og hjertekarsygdom.

Eller endnu dårligere.

Alle har ret til et godt liv. En aktiv hverdag hvor kroppen holder til svingture med børnene og løben om kap i skoven. En hverdag med et frisk hoved og pusterum til børnebørnene.

Og til bare at være sig selv. Uden at skulle tænke på om kroppen strejker – også selvom den ikke behøver at gøre det.

Med Snot or not 17 fortæller vi danskerne, at høfeber og astma hænger sammen, og at det er vigtigt at få den rigtige diagnose og behandling.

Fordi du fortjener at ha’ det godt.

Igen i år.

 

Se også www.snotornot.dk


Stor vægtøgning i graviditet øger risikoen for astmaanfald

Ny dansk forskning viser en tydelig sammenhæng mellem vægtøgning i graviditeten og risikoen for astmaforværring.

Foto: Colourbox

ASTMA OG GRAVIDITET: Cirka hver tredje kvinde med astma får astmaforværring under graviditeten.

Læge og ph.d.-studerende Zarqa Ali fra Hvidovre Hospital har sammen med professor Charlotte Suppli Ulrik gennemført et studie blandt danske gravide med astma.

Studiet viser, at de kvinder med astma, som har størst vægtøgning under graviditeten, også får de fleste og sværeste forværringer i deres astma. Astma-Allergi Danmark har stillet Zarqa Ali en række spørgsmål til den nye forskning.

Hvem er blevet undersøgt?

Resultaterne er en del af ’Management of Asthma during Pregnancy’-programmet. Det er en specialiseret funktion for gravide med astma på Hvidovre Hospital, som blev startet i 2007 af Charlotte Suppli Ulrik. Lige siden er alle gravide, der bliver henvist til at føde på Hvidovre Hospital, inviteret til at deltage i programmet. Forskningsresultaterne bygger på informationer fra de kvinder, der har været en del af programmet fra 2007 til 2015.

Hvordan har kvinderne deltaget i undersøgelsen?

Alle gravide kvinder har fået undersøgt deres astma og er blevet vejet hver fjerde uge i graviditeten i forbindelse med de planlagte besøg i lungeambulatoriet på Hvidovre Hospital.

Hvad blev resultatet?

Kvinder, der tog mere end fem kilo på i løbet af første trimester af graviditeten, havde en forhøjet risiko for at få en forværring af deres astma i løbet af graviditeten. Jo mere kvinderne tog på i løbet af første trimester, desto mere steg deres risiko for at få en forværring. Risikoen for astmaforværring var uafhængig af kvindernes vægt før graviditeten. Det betyder, at resultaterne gælder både undervægtige, normalvægtige og overvægtige. Kvinder, der tog meget på gennem hele graviditeten, havde også en forhøjet risiko.  

Havde I forventet dette?

Nej, resultatet var meget overraskende. Vi havde ikke forventet at se en så tydelig sammenhæng mellem vægtøgning i graviditeten og risikoen for astmaforværring. Ud fra vores viden om sammenhængen mellem overvægt og astma, var det også overraskende, at det samme gjorde sig gældende for både undervægtige, normalvægtige og overvægtige kvinder.

Hvordan kan denne forskning hjælpe gravide med astma fremover?

Når læger ser gravide med astma eller kvinder med astma, der planlægger graviditet, er det vigtigt, at kvinderne får vejledning i betydningen af god astmakontrol og vigtigheden af at huske at passe den forebyggende astma medicin. Her vil det være fint også at benytte sig af lejligheden til at informere om det hensigtsmæssige i at holde vægtøgningen inden for de anbefalede rammer.

Åbner forskningen op for nye spørgsmål?

Det næste vil være at undersøge, om tiltag med henblik på at holde vægtøgningen inden for de anbefalede rammer kan reducere forekomsten af forværringer af astma i løbet af graviditeten. Sådanne tiltag skal formentlig igangsættes allerede, når kvinderne planlægger graviditet, da vægtøgning i første trimester har en stor betydning for, hvordan det kommer til at gå i resten af graviditeten. 

 

Studiet “Excessive gestational weight gain in first trimester is a risk factor for exacerbation of asthma during pregnancy. A prospective study of 1,283 pregnancies” af Zarqa Ali, Lisbeth Nilas og Charlotte Suppli Ulrik bliver publiceret i det medicinske tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immonology.


Birkesæsonen startet - en uge før tid

Tidligere end normalt er sæsonen for birkepollen nu skudt i gang. Hold øje med Dagens Pollental, hvis du har allergi. Sæsonstarten for birk betyder også, at Astma-Allergi Danmark og DMI fra i dag indleder Dagens Pollenvarsling.

Birk. 152 i København og 33 i Viborg. Det lune vejr og de vindbårne udenlandske birkepollen har sat gang i pollensæsonen for birk cirka en uge tidligere end normalt. Sæsonen for birk er normalt kort og intens i tre til fire uger med flest birkepollen i luften i dagene omkring 1. maj.

Og ifølge Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark, er det derfor endnu for tidligt at forudsige sæsonen for i år.
 
- Det er svært at forudsige, om birkesæsonen i år bliver hård eller mild. Vejret har en stor betydning for, hvor mange birkepollen vi kommer til at opleve. Hvis foråret fortsætter lunt og solrigt under højsæsonen, kan vi forvente, at der kommer mange pollen i luften. Hvis vejret bliver køligt og regnfuldt, vil det blive en mere stille sæson med færre pollen fra birk, siger Karen Rasmussen.
 
Følg Dagens Pollenvarsling
 
Med birkepollen i luften tager Astma-Allergi Danmark også hul på en anden service til pollenallergikerne. I forvejen kan man med Dagens Pollental få vist antallet af pollen over de sidste 24 timer. Men med Dagens Pollenvarsling kan pollenallergikere nu også se det forventede pollenniveau i det kommende døgn.
 
Astma-Allergi Danmark og DMI udsender Dagens Pollenvarsling dagligt under pollensæsonen for birk, græs og bynke. Sammen med Dagens Pollental kan varslingen ifølge Karen Rasmussen hjælpe pollenallergiker til at træffe de nødvendige forholdsregler med pollen i luften.
 
- Pollenvarslingen er en hjælp til mennesker med pollenallergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, fx i forbindelse med justering af medicin efter anvisning fra lægen, eller når der skal planlægges udendørsaktiviteter, siger Karen Rasmussen.
 
Gode råd til dig med pollenallergi
 

Husk din medicin
Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling
Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
 Brug tørretumbleren i pollensæsonen så du undgår pollen i tøj og sengetøj.
Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften.
 
Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Telefonrådgivningen har åbent alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.
 

Kontakt

Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne, telefon 43 22 16 71 eller 61 27 37 45.

Flere EpiPen® tilbagekaldes

MEDA har besluttet at tilbagekalde yderligere fire batcher af EpiPen®.

MEDA har besluttet at trække yderligere fire batcher af EpiPen® tilbage.

Det drejer sig om to batcher Epipen® 300 mikrogram/dosis og to batcher af EpiPen® Jr. 150 mikrogram/dosis. Årsagen er, at der er risiko for at auto-injektoren ikke virker.

Læs hvilke batchnumre du skal være opmærksom på hos Lægemiddelstyrelsen


Er du en god historie?

Vi søger cases med mod på medier.

Du tænker det måske ikke, men ofte er det en stor hjælp at høre, hvordan andre i samme situation håndterer hverdagen.

Så går du med allergi, høfeber, astma, eller eksem er du sandsynligvis en god historie, der kan være med til at gøre en forskel for andre.

Ofte ringer medier eller presse nemlig til os og spørger, om vi kender en person, der eksempelvis er allergisk overfor græspollen, når det er sæson for det. Og så gennemgår vi vores kartotek og finder en egnet person, som vi kontakter.

Ringer medierne så til mig?
Nej, det vil altid være Astma-Allergi Danmark, der kontakter dig. Sammen taler vi om, hvem der har ringet, og hvad de ønsker at tale med dig om. Vi udleverer aldrig nogen form for oplysninger uden samtykke.

Kan man sige nej til at deltage, først man har meldt sig?
Ja selvfølgelig. Passer det dig ikke lige den dag, forsøger vi at finde en anden.

Hvad kan jeg blive spurgt om?
Det er forskelligt. Men det korte svar er, at du kan svare på alt det, du selv ønsker at oplyse. Journalisten har som regel en bestemt vinkel, og er du eksempelvis ramt af pollenallergi overfor græs, vil det typisk være, hvordan du har det, hvordan du klarer havearbejdet eller noget i den stil. Men som sagt, alt afhænger af din historie.

Hvilke medier søger cases?
Typisk vil det være radio, tv eller aviser. Og er du mest til ét medie fremfor et andet, kan du lige notere du det, når du kontakter os.

Kan min henvendelse og handle om andre i familien?
Ja. Er den centrale historie, at dit barn eksempelvis har børneeksem, skriver du det bare.   

Hvordan gør jeg så nu?
Det er nemt at blive en del af vores casearkiv. Send os følgende oplysninger i mail til js@astma-allergi.dk:


Kontaktoplysninger:
Navn
Adresse
Mail
Telefonnummer
Er der medier du ikke vil være med i?
Medlem af Astma-Allergi Danmark

Personen det handler om
Navn
Alder
Reagerer på
Et par linjer om sygdomsforløb/din eller jeres historie


Vi glæder os til at høre fra dig!


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld nyhedsbrev

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

STØT VORES ARBEJDE
Det er gratis at få hjælp hos Astma-Allergi Danmark. Støt derfor gerne vores arbejde.
DIT BIDRAG
BLIV MEDLEM
Det koster kun 225 kr. om året.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning