Navigation Navigation

Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Ny lægeaftale gavner astmabørn, men glemmer allergien

Den nye overenskomstaftale mellem de praktiserende læger og regionerne vil styrke fokus på børn og unge med astma. Astma-Allergi Danmark er glade for aftalen - men undrer sig over, hvorfor allergien ikke er med trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Den nye overenskomstaftale mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Danske Regioner er nu faldet på plads. Som en del af aftalen skal de praktiserende læger have mere fokus på børn og unge med astma og med mistanke om astma.

Allergien er glemt

Astma-Allergi Danmark ser meget positivt på, at astma hos børn og unge får øget fokus fremover. Men foreningen undrer sig over, hvorfor allergien ikke har fået en prioritering i den nye overenskomstaftale.

Det er særligt set i lyset af Sundhedsstyrelsens anbefalinger på allergiområdet fra februar 2017, hvor netop den praktiserende lægers rolle bliver fremhævet som væsentlig, hvis allergien skal løftes, så det som minimum kommer på niveau med andre sygdomsområder.

 

Vi har arbejdet for en styrkelse af børne-unge området, så det er utrolig positivt. Men vi undrer os samtidig over, at allergien og allergiske sygdomme ikke er blevet styrket. Sundhedsstyrelsens anbefaler netop, at allergien skal styrkes hos de praktiserende læger.

- Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark

Vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, fortsætter:

- Det er de praktiserende læger, som behandler de fleste mennesker med allergi og allergiske sygdomme, så jeg havde ønsket og troet, at allergien også var med i den nye aftale.

Tidlig opsporing af astma

Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2018, hvor de praktiserende læger skal benytte ’Undersøgelsesprogram for Astma hos Børn og Unge’ udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2016. Her har Astma-Allergi Danmark været en del af arbejdsgruppen.

Med den nye aftale får den praktiserende læge en central rolle i forhold til tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge (0-18 år) med astma, eller hvor der er mistanke om astma.

Den praktiserende læge skal også medvirke til en systematisk opfølgning af børn og unge med astma. Ifølge aftalen skal den praktiserende læge give børn og forældre redskaber til at leve et godt liv med sygdommen og så de kan håndtere de udfordringer, som en kronisk sygdom giver.

Der er afsat 38 millioner kroner til at styrke fokus på børn og unge med astma i den 3-årige overenskomstperiode. Efter 2020 er der tale om varige midler på 15 millioner kroner til fortsat fokus på området.

Læs mere:

Nyhed: 19.09.2017


Vi søger en studentermedhjælp

Astma-Allergi Danmark søger en studentermedhjælp til arbejdet med Den Blå Krans.

 

Astma-Allergi Danmark søger en studentermedhjælp, hvor dit arbejde primært vil bestå af:

Screening af indkomne godkendelser, herunder brug af vores database Kemilex
Udarbejde af dokumenter ifm. godkendelser
Indskrivning af kemiske stoffer i Kemilex
Arbejde med vores app SkinAllergy
 
På sigt vil dit arbejde også kunne være:
Godkendelse af mindre ansøgninger og etiketter
Vurdering af kemiske stoffer til Kemilex
 
Vi forventer desuden, at du generelt deltager i teamarbejdet med at holde Den Blå Krans kørende og udvikle den til fremtiden.

Om dig

Du læser på en videregående uddannelse indenfor det naturfaglige område, gerne med fokus på toksikologi, kemi eller lign.
Du må godt være i starten af dit studie.
Du er struktureret i din arbejdsform og går op i detaljen.
Du har lyst til at arbejde både i teamet og for dig selv.
Du deler gerne dine gode idéer med andre og har lyst til at arbejde med at udvikle området
Ser forskellighed som en styrke og vil gerne bidrage med dine kompetencer og personlighed

Det kan vi tilbyde

En fleksibel og uformel arbejdsplads
Søde kollegaer med meget forskellige kompetencer og som brænder for vores område
Mulighed for at få prøvet din faglige viden af på en arbejdsplads
 
Arbejdstiden vil være ca. 15 timer ugentligt, fordelt på 2-3 dage efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Bille på rb@astma-allergi.dk eller telefon 4129 0559.
 
Arbejdssted: Astma-Allergi Danmark, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. 
Ansættelse: Så hurtigt som muligt
 
Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks globale allergimærke. Alle producenter, der lever op til vores kriterier kan søge om at få mærket på deres produkter. Kransen giver dels allergikere bedre mulighed for at finde produkter de kan tåle og dels forbrugere mulighed for at nedsætte deres risiko for allergi. Mærket findes i over 50 lande.

Klimaforandringer er guf for grøn allergisynder

Studie viser, at klimaforandringer kan få den allergifremkaldende plante bynke-ambrosie til at brede sig yderligere i Europa. Også til danske breddegrader, hvilket kan få store konsekvenser for allergikere.

Spotter du en bynke-ambrosie, skal du tager handsker på, rive planten op med rod og smide den ud i skraldespanden. Foto: Kirsten Ebert

Den stærkt allergifremkaldende plante bynkeambrosie er spottet i Danmark, selvom den oprindelig slet ikke hører hjemme i Europa. Og det ser ud til, at den kan blive en fast del af inventaret i den danske natur fremover, vurderer et nyt studie fra Aarhus Universitet. 

Forskerne har ved hjælp af blandt andet klimamodeller set på, hvilke konsekvenser klimaforandringer har på udbredelsen af bynkeambrosie i Europa. Plantens udbredelse kan nemlig få stor betydning for folkesundheden, da pollen fra bynke-ambrosie kan forårsage pollenallergi og astma-anfald. Desuden vil bynke-ambrosie forlænge pollensæsonen, fordi planten blomstrer sent på efteråret.

– Alt i alt tyder det på, at flere folk vil udvikle allergi og må døje med symptomer en større del af året, og det er jo ikke særlig opmuntrende, siger Karen Rasmussen, som er biolog i Astma-Allergi Danmark og en af forskerne bag studiet.

Invasion på vej

Bynke-ambrosie er en såkaldt invasiv art, som stammer fra Nordamerika, men som utilsigtet er blevet bragt til Europa. Her har den invaderet store dele af Syd- og Sydøsteuropa, hvor den er blevet en af hovedårsagerne til allergiske symptomer.

Resultaterne fra studiet viser, at uanset om temperaturerne stiger en halv eller flere grader, vil der fremover også blive gode vækstbetingelser for bynke-ambrosie i store dele af det østlige og nordlige Europa – og altså også i Danmark, forklarer Karen Rasmussen.

– Derfor er det vigtigt at kontrollere og bekæmpe planterne, før de for lov til at sprede sig yderligere, og der kan
vores studie være en hjælp. Det vil have stor betydning for allergikere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at bynke-ambrosie ikke skal blive en permanent gæst.

Karen Rasmussen minder desuden om, at hver eneste plante, der udryddes, tæller, og at man også som privatperson kan være med til at bekæmpe planten, hvis man møder den i sin have eller ude i naturen.

Nyhed: 14.09.2017


Astmatikere har større risiko for infektioner

Ny dansk forskning viser, at mennesker med astma har større risiko end andre for at få infektioner uden for lungerne.

Ny forskning om astma og infektioner er udkommet i tidsskriftet Journal of Internal Medicine. Foto: Colourbox

Risikoen for at få infektioner er større, hvis du har astma. Det gælder infektioner i hele kroppen og ikke kun lunger og luftveje. Det viser ny dansk forskning fra Herlev-Gentofte Hospital.  

Med de nye forskningsresultater håber Astma-Allergi Danmark, at mennesker med astma fremover vil blive taget mere alvorligt.

– Det er vigtigt i behandlingen at kende disse risikofaktorer, så en ordentlig og relevant forebyggelse og behandling kan iværksættes – og samtidig i forskningen søge endnu dybere efter årsagen, så vores viden om astma bliver større, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Næsten 40 procent større risiko

Læge og ph.d.-studerende Jens Helby Petersen fra Herlev-Gentofte Hospital er hovedforfatter til forskningsartiklen, der lige er udkommet i tidsskriftet Journal of Internal Medicine.

– Man har vidst i mange år, at mennesker med astma har højere risiko for at få infektioner i lungerne end andre. Men det er helt nyt, at det også gør sig gældende uden for lungerne, siger Jens Helby Petersen til Videnskab.dk.

Det danske forskerhold bag undersøgelsen brugte informationer om 105.519 danskere, taget fra to store befolkningsundersøgelser, hvor deltagerne har været fulgt i op til 23 år.  Resultaterne viste her, at mennesker, der har fået astma, før de er fyldt 50 år, har næsten 40 procent større risiko for infektion uden for lungerne end andre mennesker.

– Resultatet peger på, at der er en forbindelse mellem astma, hvor immunforsvaret påvirker lungerne, og immunforsvarets evne til at bekæmpe infektioner, siger medforfatter til forskningsartiklen, overlæge og professor Stig E. Bojesen til Videnskab.dk.

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

 

Nyhed: 08.09.2017

 


Spiselige insekter kan give allergiske reaktioner

Interessen for at bruge insekter i madlavning vokser. Har du i forvejen allergi over for rejer og husstøvmider, skal du dog være påpasselig, hvis du sætter tænderne i de kriblende proteinbomber.

Grafik: Fie Krøyer Dahl

Insekter kan sagtens havne på menuen, hvis du er nysgerrig efter at prøve kræfter med den relativt nye fødevaretype. Den anses for at være en god proteinkilde, som tilmed er ressourceeffektiv og bæredygtig. Men der kan være risiko ved at spise insekter, hvis man i forvejen har allergi.

Potentielle krydsreaktioner

– Problematikken ved insekter er, at hvis man har en allergi i forvejen, kan der potentielt set komme en allergisk reaktion – altså en krydsreaktion – hvis man spiser insekter, forklarer Charlotte Bernhard Madsen, seniorforsker fra DTU Fødevareinstituttet. Hun rådgiver blandt andet Fødevarestyrelsen om nye fødevarer på det danske marked med særligt fokus på fødevarers allergirisiko. Forskning i allergirisiko ved at spise insekter er dog ganske sparsom.

– Undersøgelser viser, at melorme kan krydsreagere med husstøvmider og rejer. Det betyder, at hvis man eksempelvis har rejeallergi, skal man være forsigtig med at spise melorme, for der er en potentiel risiko for at få allergiske symptomer, siger hun. 

Gælder alle insekter

Patientforeningen Astma-Allergi Danmark, som tilbyder gratis rådgivning til alle med astma, allergi, høfeber og eksem, oplever også, at danskere med allergi over for eksempelvis rejer spørger ind til risikoen ved at spise insekter.

Den generelle opmærksomhed på området er dog endnu ikke stor. Men insekter som fødevaretype er kommet for at blive. Det ses blandt andet med etablering af danske insektfabrikker gennem projektet inVALUABLE.

Faglig leder på inVALUABLE, biolog og ph.d. Lars-Henrik Lau Heckmann fra Teknologisk Institut, bekræfter også, at hvis man har allergi over for skaldyr og husstøvmider, skal man være påpasselige med at spise alle insekter. Ikke kun melorme, men eksempelvis også voksmøllarver, fårekyllinger og græshopper.

– Den proteinstruktur, der er i husstøvmider og krebsdyr som rejer, er meget lig den struktur, som er i insekter. På grund af dette nære slægtskab er der en forhøjet risiko for krydsreaktioner. Det gælder i forhold til alle insekter, hvis man i forvejen er allergisk over for krebsdyr og husstøvmider, siger han.

FAKTA: Insekter og allergi

Græshopper, voksmøllarver, melorme, fårekyllinger og buffalolarver er alle insekter, som vinder mere indpas som fødevarer.

Har du i forvejen allergi over for husstøvmider og krebsdyr som eksempelvis rejer, er der en potentiel risiko for krydsreaktioner, hvis du spiser insekter.

Astma-Allergi Danmark tilbyder gratis rådgivning om bl.a. allergi og krydsreaktioner.Har du spørgsmål, kan du ringe til Rådgivningen på tlf. 4343 4299.

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Nyhed d. 06.09.2017


Deltag i astmaskole om oplevet svær astma

Få tjek på din astma, når Astma-Allergi Danmark afholder astmaskoler over hele landet i løbet af efteråret. Astmaskolen er for voksne, og det er gratis at deltage.

Mange voksne danskere har oplevelsen af at have svær astma. Men er astmaen svær – eller svær at kontrollere?  

Svær astma kan nemlig godt forveksles med svært kontrollerbar astma. Begge former for astma er i fokus til efterårets astmaskole, som afholdes i København, Ringsted, Odense, Aarhus, Hillerød og Aalborg.

På astmaskolen kan du eksempelvis få svar på, hvordan du får kontrol over astmaen, så den ikke overtager din hverdag. 

Astmaskole for en aften

Astmaskolen foregår en hverdagsaften fra kl. 18-21 og er for alle voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. I løbet af aftenen vil det også være muligt at stille spørgsmål. Det er gratis at deltage, og skolen er målrettet voksne med oplevet svær astma. Du må også meget gerne tage en pårørende med. 

Det er speciallægerne i lungemedicin professor og overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen, som underviser. De vil blandt andet komme ind på forskellen på svær astma og svær kontrollerbar astma samt nye behandlingsmuligheder for svær astma.

I løbet af aftenen vil det også være muligt at stille spørgsmål. Det er gratis at deltage, og du må meget gerne tage en pårørende med. 

Tilmelding

Astmaskolen om oplevet svær astma er for voksne.

Tilmelding kan ske til Astma-Allergi Danmark på tlf. 4343 5911 eller che@astma-allergi.dk

Hvor og hvornår

København
11. oktober kl. 18-21.
IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V.
 
Ringsted
26. oktober kl. 18-21.
Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
 
Odense
8. november kl. 18-21.
ODEON, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C.
 
Aarhus
15. november kl. 18-21.
Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C.
 
Hillerød
28. november kl. 18-21.
FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
 
Aalborg
30. november kl. 18-21.
Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg
 

Nyt allerginetværk tildeles stor pris

Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital har sammen med Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet fået tildelt prisen Clinical Academic Group (CAG) inden for allergi. Astma-Allergi Danmark deltager som ekstern partner.

Grafik: Videncenter for Allergi

Det bliver med øget fokus på allergisagen, når klinikere og forskere fremover sætter sig sammen i det nye faglige netværk, Clinical Academic Group (CAG) for Allergi, der skal arbejde for at fremme samarbejdet mellem forskning, klinisk arbejde og uddannelse inden for allergien.

Ledere af CAG for Allergi er professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi, Hud-og Allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital og professor Carsten Geisler fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Astma-Allergi Danmark vil som patientforening deltage i netværket som ekstern partner.

Vigtigt for allergiområdet

At der nu er blevet etableret så stærkt og professionelt et netværk for allergi glæder vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen.

- Med etablering af en CAG for Allergi med den enorme kompetence, der ligge bag, er rigtigt vigtigt for allergiområdet. Det glæder os meget, at allergisagen nu får det nødvendige løft, siger Anne Holm Hansen.

CAG for Allergi består af et netværk af forskere og klinikere, der har til formål at påvirke og forbedre forløbet for patienter med allergiske sygdomme, udvikle nye allergibehandlinger og fremme vidensdeling indenfor området.

Hvad er en CAG?

Etableringen af CAG (Clinical Academic Group) er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Region Hovedstaden. En CAG er et stærkt, fagligt orienteret netværk, som skal løfte samarbejdet mellem klinikere og forskere på hospital og universitet til et nyt niveau og med konkrete og banebrydende resultater for øje. 

 

CAG for Allergi har som mål at optimere patientforløb for patienter med allergiske sygdomme på tværs af sektorer via innovation i organisering af sundhedssystemet samt at udvikle nye individualiserede allergibehandlinger og diagnostik, at identificere biomarkører med prognostisk værdi for udvikling af allergi og skabe nye uddannelsesaktiviteter og fremme vidensdeling. 

 

Kilde: Videncenter for Allergi 


Årets pollensæson slog danmarksrekord

Pollensæsonen går på hæld, og Astma-Allergi Danmark gør status på årets pollenudmeldinger med en rekordmåling. Til glæde for landets allergikere bød sæsonen 2017 dog også på små overraskelser.

Selvom sæsonen for svampesporerne stadig i gang, er der nu så få pollen i luften, at sæsonen kan meldes tæt på afsluttet. Det betyder, at pollenåret kan gøres op - og det med en danmarksrekord.

- Sæsonen lagde hårdt ud med en ny danmarksrekord for el med et dagens pollental på 550 pollen, fanget i fælden København den 4. marts. Dermed slog det rekorden fra 2015 på 485 pollen. Forårets pollenboom fortsatte i april med elmepollen, hvor der blev registreret mere end dobbelt så mange pollen fra elm i både København og Viborg i forhold til sidste år, siger biolog med ansvar for pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark, Karen Rasmussen.

"Sæsonen lagde hårdt ud med en ny danmarksrekord for el med et dagens pollental på 550 pollen, fanget i fælden København den 4. marts."

På bagkanten af sæsonen

Men selvom Dagens Pollenvarsling og udsendelsen af Astma-Allergi Danmarks daglige pollenmail nu takker af for denne gang, er der dog lidt endnu for de pollen- og svampesporer-entusiaster, der ikke kan vente til næste års sæson.

- Pollen- og sporemålingerne for fælden i København lukker først helt ned i løbet af september, når svampesporekoncentrationen i luften når et lavt niveau i takt med, at vejret bliver koldere. Desuden registrerer vi stadig ganske få græs- og bynkepollen i fælderne, selvom de fleste planter så småt er ved at være afblomstret, siger Karen Rasmussen og tilføjer:

- Så vi befinder os på bagkanten af sæsonen, men opdaterer stadigvæk de daglige pollental for græs og bynke samt sporeniveauer for Østdanmark på astma-allergi.dk, i pollen-appen og på Twitter, siger Karen Rasmussen.

Sæson med milde perioder

Årets pollensæsonen blev officielt skudt i gang den 21. februar, som er normalt for forårstræerne el og hassel. Birk og græs startede med at blomstre cirka en uge tidligere end normalt, og i slutningen af maj gav det enkelte dage med overlap af de to typer pollen i luften.

"På trods af rekord år har sæsonen også budt på milde perioder for allergikerne."

Bynke startede som den seneste med at sprede sine pollen midt i juli som forventet, og samlet set bød årets pollensæson også på milde perioder.

- På trods af rekordår har sæsonen også budt på milde perioder for allergikerne. Eksempelvis lå målingerne af birkepollen lidt under normalen. En kølig og våd sommer og lejlighedsvis meget nedbør - og ind i mellem skybrud – satte især i juli en dæmper på de høje græspollental. Og så er der ind til videre registreret færre bynkepollen end normalt, siger Karen Rasmussen.

Med pollensæsonens nedtrapning stopper Astma-Allergi Danmark de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg, men det er ikke helt slut med de løbende næser. 

- Pollenteamet lukker først helt ned for pollen- og sporemålingerne senere på efteråret, når svampesporekoncentrationerne i luften når et lavt niveau, slutter Karen Rasmussen.

Læs mere om Dagens Pollental

 


Unge skal lære at huske handsken

Elever på erhvervsuddannelserne må ofte droppe uddannelsen på grund af allergi eller håndeksem. Nu vil Astma-Allergi Danmark hjælpe dem med at huske handsken, så hænderne holder hele arbejdslivet.

Når valget er truffet, og uddannelsen er startet, forbliver karrieren som bager, frisør eller maler for mange unge ofte ved drømmen.

For hænderne er deres primære arbejdsredskab. Og netop fordi hænderne er redskabet, og de konstant udsættes for allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som parfume, støv, kemikalier og vand, er de i risiko for at udvikle arbejdsbetinget håndeksem – et rødt og kløede udslæt, der påvirker både dagligdag og arbejdsliv i en sådan grad, at de ikke kan udføre det.

Nogle dropper derfor ud, mens andre skifter studieretning.

For 23-årige Daniel Mortensen Jensen er det et skrækscenarie, han gerne vil undgå. Han er i gang med en frisøruddannelse og er meget opmærksom på at beskytte sine hænder mod allergi og eksem.

- Jeg arbejder meget med vand, sæbe og farvestoffer, så det er vigtigt for mig at bruge mine hænder rigtigt. Det er super nederen at få gigt, men den kan man ikke forberede sig på. Det kan man med allergi og eksem. 
Så jeg bruger handsker til alt, der har med vand eller farve at gøre, siger Daniel Mortensen Jensen.

Selvom der undervises i brugen af handsker på studiet, er det ifølge Daniel Mortensen Jensen dog ikke altid, at alle husker dem.

- Nogle saloner går desværre ikke så meget op i at bruge handsker, og det er ærgerligt, synes jeg. På studiet ser jeg det også. Men når man vasker hår op til otte gange om dagen og ikke vil have eksem, er det bedst at huske dem, siger han.

Aldrig for sent at forebygge 

Hvert år anmeldes 3000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Problemet er langsomt stigende, og derfor er en forebyggende indsats på erhvervsuddannelserne ifølge patientorganisationen Astma-Allergi Danmark utrolig vigtig. 

– Håndeksem har store konsekvenser for ens arbejdsliv, og hvis først man har det, kan man være tvunget til at skifte erhverv. Men problemet kan reduceres, hvis der gøres en forebyggende indsats. Derfor er det vigtigt, at vi allerede på uddannelsernes grundforløb får gjort eleverne opmærksomme på, at de skal passe på sig selv og fortæller dem, hvordan de gør det, siger Betina Hjorth, som er rådgivningschef hos Astma-Allergi Danmark.

Vigtigt med gode vaner

Af samme årsag har Astma-Allergi Danmark udviklet Handskekufferten, som er et undervisningsforløb til erhvervsskolerne.

Eleverne lærer herigennem, hvordan man vasker, desinficerer og smører hænderne samtidig med, at de bliver klogere på hudens opbygning, symptomer og årsager til eksemet.

– Målet med materialet er, at eleverne ved, hvordan de forebygger at få problemer med håndeksem og kontaktallergi i løbet af uddannelsen, og når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at eleverne får indbygget gode vaner i forhold til forebyggelse af håndeksem, og at de har kendskab til forskellige typer beskyttelseshandsker, forklarer Betina Hjorth og uddyber:

- Handskekufferten skal også være med til at gøre eleverne bevidste om, at der skal være relevante værnemidler til rådighed på arbejdspladsen, og at ansvaret for at benytte værnemidlerne også ligger hos eleverne selv. Det er aldrig for sent at begynde at forebygge, understreger Betina Hjorth. 

Handskekufferten fra Astma-Allergi Danmark kommer ud til elever på 35 erhvervsskoler i hele landet.

Læs mere om forebyggelse af håndeksem


Nyser du også…når du ser en mejetærsker?

Så er du undskyldt. I hvert fald hvis du har allergi over for svampesporer. Men der er et lille tip til at undgå det.

Foto: Colourbox

Er du en af dem, der nyser, når du ser en mejetærsker, er det ikke så underligt, som det lyder. Specielt ikke lige nu.

For det er sæson for de udendørs skimmelsvampe, der kan danne svampesporer. Og har du allergi, mærker du det, når der høstes, og sporerne hvirvles op i luften.

Ifølge Astma-Allergi Danmarks biolog, Karen Rasmussen, er der dog et lille tip til at snyde allergien, inden du passerer en høstende mejetærsker:

- I august er det normalt højsæson for blandt andet svampesporerne Alternaria og Cladosporium. Derfor er det ikke ualmindeligt, at man reagerer, når man kører forbi marker, hvor der eksempelvis høstes kartofler, hvede og byg, fordi de hører til blandt afgrøder, svampene angriber. Så hvis du vil undgå at tricke din allergi overfor svampesporer, er det en god idé at køre langt udenom de nyhøstede marker.

Er der andet, man kan gøre?

- Ja, du kan også være lidt opmærksom på din svampesporerallergi, når du går hjemme i haven. Få en anden til at grave i kartoffelbedet eller kompostbunken, hvis du har mulighed for det. Og hvis ikke, så prøv at undgå haven midt på dagen, hvor sporekoncentrationen normalt er størst.

Hvorfor?

- Jo, det er med svampesporer ligesom med pollen, at de har en døgnvariation, hvor de største koncentrationer normalt findes i luften i dagtimerne, hvor temperaturen stiger, og især når det er tørt og blæsevejr. 

Så det er om at gribe skovlen på det rigtige tidspunkt?

- Ja, eller ringe til vores rådgivning i Astma-Allergi Danmark og få en snak om dine symptomer. Det skader i hvert fald aldrig.
 

Hold øje med Dagens svampesporeniveau

Kontakt Astma-Allergi Danmarks rådgivning


På alverdens floder med astma

Pia Thomsen dyrker white water rafting på topplan. Men hvordan tackler hun astmaen, når bølgerne går højt?

I 2016 var Pia Thomsen i Abu Dhabi for at deltage i VM med landsholdet 'Raft Team Danmark Ladies'. Foto: International Rafting Federation.

Pung, nøgler og astmainhalator. De tre ting er altid en del af Pia Thomsens tjekliste, når hun skal ud af døren. Det gælder både, hvis den står på træning i København, eller når hun rejser uden for landets grænser med landsholdet i white water rafting. Denne sommer har hun været til EM i Georgien. På rejserne er astmaen en fast følgesvend, som hun har
kendt til i snart 10 år.

– Jeg tror egentlig, at jeg altid har haft astma. Men i starten af 20’erne oplevede jeg, at jeg ikke engang kunne gå to etager op af trapperne. Jeg blev så forpustet, at jeg blev nødt til at sætte mig ned, siger 32-årige Pia Thomsen.

Efter et besøg hos lægen blev det klart, at hun havde astma. Astmaen har dog ikke afholdt hende fra at dyrke white water rafting på eliteniveau, og det er en sport, der indebærer rejseaktivitet til alverdens floder flere gange om året.

En udfordrende sport

White water rafting er en holdsport på vand. Man sidder typisk fire eller seks personer i en stor gummibåd, som skal styres ned ad en strømfyldt flod. Til den ugentlige træning må Pia Thomsen og resten af kvindelandsholdet dog undvære de vilde bølger, når de sejler i Københavns kanaler. Men selv den taktfaste padlen på fladt vand kan få pulsen op. Og det kan trigge astmaen.

– Jeg bliver drillet for sjov af de andre, fordi jeg altid har min lille håndtaske med mig. Det er en drybag, som min anfaldsmedicin kan ligge tørt i. For selvom jeg tager medicinen inden træningen, så nytter det ikke noget, hvis jeg efter en halv time på vandet pludseligt får det dårligt, forklarer hun.

Når bølgerne går højt

Når bølgerne går højt til konkurrencerne i udlandet, er risikoen for at falde ud af båden helt reel. Pia Thomsen tager derfor sine forholdsregler. Hun har prøvet at ligge i vandet og kigge langt efter båden med astmamedicinen, som sejlede 100 meter længere fremme.

– Jeg kunne godt mærke, at jeg var presset, så siden da har jeg altid sørget for både at have en inhalator i båden og en i en lille pose på kroppen, siger hun.

Hvordan Pia Thomsen skal tage sin astmamedicin, er noget, hun aftaler med sin læge.
– Alt, hvad jeg gør, er 100 procent i aftale med min læge. For eksempel, at jeg altid skal tage min anfaldsmedicin inden træning og konkurrencer. En gang om året tager jeg også til lægen og får lavet en ny lungefunktionstest.

Lytter til kroppen

Udover altid at have sin astmamedicin på sig føler Pia Thomsen, at hun kontrollerer sin astma ved at lytte til kroppens signaler.
– Jeg kan mærke rigtig tydeligt på min krop, hvis jeg får pulsen derop, hvor mine lunger begynder at lukke til. Så har jeg nogle gange haft brug for at sige til mine holdkammerater, at vi lige skal sætte farten lidt ned, så jeg kan få luft.

Hun er den eneste på landsholdet, som har astma. Men de andre ved godt, at hvis Pia Thomsen begynder at kunne mærke en trykken for brystkasse, så er de nødt til at sætte tempoet ned. Det er dog Pia selv, som er nødt til at sige fra. For hun skal ikke derhen, hvor hun hiver efter vejret.
– Jeg må aldrig nå derhen, hvor jeg får pibende vejrtrækning. For så har jeg ikke en jordisk chance for at tage en dyb indånding. Hvis jeg pludselig ligger nede i vandet og kommer ned under en bølge, så kan jeg ikke få luft nok, forklarer hun. Pibende vejrtrækning er et af symptomerne på et begyndende astmaanfald.

At turde sige fra

Hun understreger, at det derfor også handler om at turde sige fra. For holdkammeraterne kan ikke nødvendigvis mærke, hvor presset hun er. Det er også et råd, hun ønsker at give videre til andre sportsudøvere. Særligt de helt unge, som måske kan have svært ved at sige fra over for en engageret træner.

– Jeg tror, det er vigtigt at tænke på sin astma som en konstatering. Sådan er det bare. Og så lære at lytte til sin krop og mærke efter, om der er tegn på forværring. Og selvfølgelig
huske sin medicin.

Til efteråret står den på endnu en rejse med landsholdet til England. Til den tid kører Pia Thomsens indre tjekliste igen: Pung, nøgler og astmainhalator.

Pia Thomsen har astma og er på det danske kvindelandshold i white water rafting. Foto: Henriette Baun Gautier


Forskernyt: Krom ophober sig hurtigt på huden

Det allergifremkaldende metal krom, som findes i mange læderprodukter, giver betydelig afsmitning på huden efter kun kort tids kontakt. Det konkluderer en ph.d.-afhandling fra Videncenter for Allergi.

Eksklusiviteten ved et par nye lædersko kan hurtigt blegne, hvis brugen af skoene resulterer i svær eksem på fødderne. Det kan være tilfældet, hvis man lider af kromallergi, fordi krom anvendes i garvning af læder.

Nu viser forskning, at selv kortvarig kontakt med kromholdige genstande som læder eller metal giver en betydelig afsmitning af krom på huden. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Videncenter for Allergi.

Der skal utrolig lidt til

Ph.d.-afhandlingen består af fire studier, hvor det ene af disse undersøger kroms afsmitning på huden.

– Studiet gik ud på, at personer uden kendt kromallergi skulle sidde med et lille stykke læder og metal mellem fingrene i en halv time. Bagefter kunne der måles små, men ikke ubetydelige mængder af krom på huden, siger læge og ph.d. David Bregnbak, som står bag afhandlingen.

Fem personer i alderen 28 til 66 år deltog i denne del af undersøgelsen. Og selvom man måske ikke dagligt sidder med et stykke læder i hånden, peger resultaterne på, at kortvarig kontakt med eksempelvis kromholdige læderprodukter kan give allergi og eksem.

– Studiet viser, at der skal utrolig lidt til, før krom ophober sig på huden, og man kan i løbet af en dag komme i kontakt med kromgarvet læder flere gange.

Det kan for eksempel være kontakten med læder på cykelstyret eller bilrattet til og fra arbejde, uddyber David Bregnbak.

Kromallergi påvirker livskvaliteten

Kromallergikeres livskvalitet blev også undersøgt i ph.d.-afhandlingen og sammenlignet med andre eksempatienter. I alt 776 patienter fra Gentofte Hospital deltog i undersøgelsen i perioden 2003 til 2012. Her havde 155 patienter kromallergi, og det viste sig, at kromallergi i høj grad påvirker livskvaliteten hos den enkelte.

– Alle hudsygdomme påvirker livskvaliteten, men når vi sammenligner kromallergikeres livskvalitet med andre eksempatienters, så oplever kromallergikere større gener ved deres eksem, siger David Bregnbak.

Dette blev målt ud fra medicinforbrug, sygefravær, og hvor slemt patienterne selv følte, at deres eksem var på en skala fra 1 til 10. Studiet viser tilmed, at det er kvinder i 50-årsalderen, som især døjer med kromallergi.

 

FAKTA OM KROM

Krom er et metal, der blandt andet anvendes til garvning af læder og i produktionen af cement. Krom kan også findes i pigmenter, der anvendes til fx maling, tatoveringer og kosmetik.
 

Kromallergi mistænkes især ved eksem på hænder og fødder. Den endelige diagnose stilles ved en allergitest, en såkaldt lappeprøve, der gennemføres hos hudlægen.
 

Omkring 2-3 procent af alle eksempatienter har kromallergi. I dag er den hyppigste årsag til kromallergi kontakt med lædervarer som eksempelvis sko, handsker og urremme. Omkring 80 % af alt læder er garvet med krom.
 

I foråret 2015 fastsatte EU en grænse for de læderprodukter, som kommer i direkte kontakt med huden. Sådanne produkter må ikke længere indeholde mere end 3 mg/kg af typen krom(VI), og grænsen er lavet med henblik på at reducere risikoen for allergi og eksem.

Læs mere om kromallergi


Aftale med privathospitaler skal sænke ventetiden

Danske Regioner og landets privathospitaler vil sikre patienter med astma og allergi hurtigere udredning og behandling. Glædeligt, men hvordan hænger det sammen med manglen på speciallæger inden for allergi?

Foto: COLOURBOX 

Hvis ventetiden på at blive udredt eller behandlet er længere end 30 dage, kan du vælge at tage til et privathospital. Det skyldes retten til hurtig udredning og behandling. Og med en fornyet aftale med Danske Regioner og privathospitalernes organisation, Sundhed Danmark, er der nu fokus på at hjælpe patienter med mistanke om astma og allergi.

Den toårige samarbejdsaftale, som træder i kraft 1. september 2017, ønsker blandt andet at sikre hurtigere udredning til patienter med svær astma, høfeber, kontakteksem, insektgiftallergi og lægemiddelallergi. 

Astma-Allergi Danmark håber, at aftalen sikrer hurtigere hjælp til patienter med astma og allergi, end det er tilfældet i dag. Det er dog langt fra glædeligt, at de lange ventelister skyldes en generel mangel på læger med kompetencer inden for astma og allergi. 

Fortsat mangel på kompetencer

I aftalen mellem Danske Regioner og landets privathospitaler er det et krav, at den nødvendige faglige kompetence er til stede i forbindelse med undersøgelse og behandling af patienterne. Hermed også patienter med allergi, høfeber, astma og eksem. Og det stiller Astma-Allergi Danmark sig spørgende over for.

- Er der en plan for, hvordan man henter disse kompetencer? De lange ventelister er netop et tegn på, at der mangler kvalificerede kompetencer i sundhedsvæsenet samlet set. Der er stadig for få speciallæger, som bliver uddannet inden for allergi, og det er kernen i problemet, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Det hjælper derfor ikke bare at henvise til privathospitalerne, hvor kapaciteten heller ikke er.
- Det er helt nødvendigt, at regionerne får lavet en forpligtigende plan for fagområdeuddannelse i allergi, siger hun.

Astma-Allergi Danmark og flere lægemedicinske selskaber har mange gange udtrykt bekymring for, at Danmark både nu og i fremtiden kommer til at mangle højtspecialiserede kompetencer inden for allergiområdet. Sundhedsstyrelsen har tilmed opstillet fem anbefalinger for at sikre en oprustning af området. En af anbefalingerne retter sig netop mod regionerne, som bør prioritere et øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi.

Fakta: Dine rettigheder som patient

Retten til hurtig udredning
Når du er henvist til et sygehus, har du ret til at få undersøgt, hvad du fejler inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis hospitalet ikke selv kan udrede dig inden for 30 dage, skal din bopælsregion undersøge om andre offentlige hospitaler - eller de private hospitaler, som de samarbejder med - kan lave udredningen. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har du ret til at vælge at blive udredt på et privathospital.

 

Retten til udvidet frit sygehusvalg
Hvis ventetiden til behandling på et offentligt sygehus overstiger 30 dage, har du ret til at vælge behandling på et privathospital. Det vil sige, at du frit kan vælge at blive henvist til et af de privathospitaler, som har indgået aftale med Danske Regioner.

 

Kilde: Sundhed.dk

Deltag i debatten på Facebook

Opslået af Astma-Allergi Danmark på 3. januar 2017

Tid til bynke - årets sidste pollenplage

4 i København og 4 i Viborg. Årets sidste pollenudmelding fra Astma-Allergi Danmark er på bynke. Men det kan ændre sig. For i fremtiden kan søsterplanten bynke-ambrosie betyde endnu en pollenplage og flere med allergi.

13. juli 2017

Så er der godt og dårligt nyt til landets pollenallergikere: Den dårlige nyhed er, at bynkesæsonen er indledt med et pollental på 4 i København og 4 i Viborg. Den gode nyhed er, at hovedsæsonen for græspollen er slut.

Men bynkesæsonen, som topper omkring starten af august og klinger af mod slutningen af august, er nu gået i gang. Og Ifølge Karen Rasmussen, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark, falder årets bynkesæson helt normalt.

- Typisk registrerer vi bynke i pollenfælderne fra midten af juli, hvilket også er tilfældet i år. Så det er, som det plejer. Men vi vil opleve, at pollentallene for bynke er lavere end for eksempelvis for birk og græs. Det betyder dog ikke, at folk med allergi over for bynkepollen har færre høfebersymptomer, siger Karen Rasmussen.

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Gråbynken er en almindelig udbredt ukrudtsplante, som er op til 120 centimeter høj. Den vokser typisk i vejkanter, på brakmarker og i skove.

Læs mere om bynke

Ny pollenplage

I årene fremover kan vi, ifølge Karen Rasmussen, samtidig komme til at se meget mere til dens søsterplante, bynke-ambrosie, hvilket kan få antallet af pollenallergikere til at stige.

- De senere år er bynke-ambrosie blevet mere synlig i den danske natur. Planten er medtaget i Naturstyrelsens liste over invasive arter. Hvis den spredes mere i de kommende år, kan vi nok forvente, at antallet af pollenallergikere vil blive flere, siger Karen Rasmussen, som kommer med et godt råd:

- Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Karen Rasmussen.

Læs mere om bynke-ambrosie

Brug Dagens Pollental

Er du allergisk over for bynkepollen, er det en god hjælp at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her giver Astma-Allergi Danmark dig daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger på, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

Dagens Pollental


Folkemødet i billeder

Astma-Allergi Danmark var igen i år med på Folkemødet. Vi bringer et udpluk fra weekenden, der gik.

22. juni 2017

Astma-Allergi Danmark var på Folkemødet, som foregik i allergiens, astmaens, børnenes og indeklimaets tegn. Vi har samlet lidt stemningsbilleder fra dagene på Bornholm.

Torsdag d. 15. juni

BØRN I DET SOMATISKE SYSTEM. Sammen med Børnerådet satte Astma-Allergi Danmark fokus på, hvordan syge børn skal mødes af sundhedsvæsenet. Det blev til en god og vigtig debat med meninger og ord som tid og respekt for barnets bedste.

Fredag d. 16. juni

SUNDT INDEKLIMA. I en debat sammen med Århus Universitet og byggebranchen satte Astma-Allergi Danmark fokus på det sunde indeklima. Alle, især mennesker med allergi og astma, har gavn af et sundt indeklima alle steder. Det fik vi lagt vægt på.

ALLERGISTATION. Og så havde vi Allergistationen, hvor Astma-Allergi Danmarks rådgiver Christine og den lokale allergilæge fik svaret på hundredevis af spørgsmål. Rigtig mange er lige nu generet af astma og allergi. Desværre. Men ikke desto mindre er det vigtigt med et øget fokus på sagen.

Lørdag d. 17 juni

SAMTALERUM. Som noget nyt i år havde Astma-Allergi Danmark erstattet den traditionelle debatform med et Samtalerum i Det Lille Røgeri på Allinge Havn. Tonen var uformel, og gæsterne i røgeriet blev sammen med politikere og fagfolk inddraget til at tage stilling til fremtiden for alle med astma og allergi. 

ALLERGITEST. Samme sted, samme dag testede Astma-Allergi Danmark det høfeber-ramte folkemøde for allergi.

Og det var så det.

Tak for i år!


Sæson for svampesporer er startet

Så blev det sæson for svampesporer - og opstart for Dagens Svampesporeniveau fra Astma-Allergi Danmark. Er du allergisk kan du opleve høfebersymptomer.

15. juni 2017

 
Vi har fundet svampesporer i pollenfælden. 
 
Astma-Allergi Danmark indleder derfor sæsonen og begynder samtidig udsendelsen af Dagens Svampesporerniveau for skimmelsvampene Cladosporium og Alternaria.
 
Det er de udendørs svampesporer, som flest er allergiske over for. 
 

Luftens indhold af svampesporer fra Alternaria og Cladosporium stiger lige nu.

Derfor melder vi Dagens Svampesporeniveau ud fra og med i dag og frem til sæsonen slutter i september eller starten af oktober - afhængigt af vejret.

Dagens svampesporeniveau bliver udsendt sammen med Dagens Pollental, der dagligt bliver offentliggjort på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, i pollenmailen og i Dagen Pollental-app.  
 
Alt efter hvor mange sporer, der er blevet indsamlet det seneste døgn, er niveauerne inddelt i lav, middel og høj. De fleste med allergi overfor svampesporer vil opleve symptomer, når niveauet er højt.
 

Gode råd mod sporeallergi

Er du er allergisk over for udendørs skimmelsvampesporer, vil du typisk opleve høfebersymptomer som kløende og rindende øjne, tilstoppet næse og nysen. Nogle vil også reagere med astma. 
 
Der er dog en række ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for at få symptomer:
 
• Luft ud i din bolig og læg din cykel, løbe- eller gåtur inden frokost eller hen under aften, hvor der er færrest svampesporer i luften
 
• Hold øje med Dagens Svampesporeniveau: Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Til gengæld er blæst og tørt vejr det optimale rejsevejr for sporerne.
 
• Undgå marker med kartoffel, byg eller hvede, når landmændene høster i august og september. Vær også opmærksom på din allergi, når du graver i kartoffelbedet eller kompostbunken.
 

Svampesporesæsonen i Danmark

Svampesporeniveauerne
Alternaria
Lav: 0-19 sporer
Middel: 20-99 sporer
Høj: > 100 sporer

Cladosporium
Lav: 0-1999
Middel: 2000-5999
Høj: > 6000
 

Læs mere:

 


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Folkemødet: Det her skal du høre...

Weekenden nærmer sig, hvor Bornholms indbyggertal fordobles med politikere, kendisser, journalister, nysgerrige blikke og Astma-Allergi Danmark. Vi bringer her en guide til den allergi-interesserede.

To ting er sikre på Folkemødet 2017: Politikerne vil tale politik. Og Astma-Allergi Danmark vil tale politik med politikerne.

Her en lille debatguide, så du ved, hvor du kan finde os og politisere med.

Dag 1. Torsdag d. 15. juni.

Den store åbning. Og selvom Folkemødet måske mest er for voksne, er børn heldigvis også på programmet.

For det er ikke altid nemt at være barn og få en tur gennem sundhedssystemet. Læger og sygeplejersker taler ofte voksensprog og suser videre ud af døren uden tid til en snik-snak og et kærligt kram på vejen.

Og usynligheden påvirker, når man ikke er særlig gammel.  

Især når det er en livshæmmende og kronisk sygdom som astma, hvor det er vigtigt for børn ikke at blive overset, men taget alvorligt i udredningen og behandlingen.

Eksempelvis har 10 procent af alle skolebørn astma.

Gør vi nok for at give dem en barndom med samme muligheder for det gode liv som andre børn får? Hvis nej, hvorfor ikke? Og hvis ja, hvilken politiker tør da at sige det højt?

Debat om Børn i det somatiske system

Torsdag d. 15. juni kl. 16.00 – 16.50, Kæmpestranden (J38)
 

Dag 2. Fredag d. 16. juni.

Allergien springer sjældent over. Og det gør Astma-Allergi Danmark heller ikke, når vi kan gøre noget ved det.

Derfor kan du med fordel bruge dagen på at slå et smut forbi Allergistationen, hvor rådgivere fra Astma-Allergi Danmarks står klar med svar på dine spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem.

Og husk, du må meget gerne tage en ven med.

Allergistationen

Fredag d. 16. juni kl. 10.30 – 12.00, Ved Brandstationen (D10)
 

Derefter, tag en tur på restauranten på Grønbechs Hotel. For det fylder ikke så meget, som det burde.

Altså, ikke restauranten eller hotellet. Men indeklimaet.

Tiden bag hjemmets fire vægge med dårlig udluftning blandt husstøvmider, dyr, afgasninger fra den nye sofa og passiv rygning påvirker vores sundhed.

Og bruger vi så det politiske krudt forkert, når debatten om indeklime ofte må lade pladsen for andre politiske emner?

Det er der, debatten står. For hvad betyder god luft for vores sundhed?

Debat om indeklima

Fredag d. 16. juni kl. 15.15 – 16.15, Grønbechs Hotel (L20)
 

Dag 3. Lørdag d. 17. juni.

Forhåbentlig nyder du Allinge i sol og sommer uden symptomer på høfeber. Hvis ikke kunne du jo starte lørdagen med at blive testet for allergi.

For Astma-Allergi Danmark gentager succesen fra sidste år med allergitest af Folkemødet.

Og hører du til blandt de 2 ud 5, der har symptomer, men aldrig har fået stillet en diagnose, har du nu muligheden for at få det undersøgt.

Men vær tidlig ude. Det kræver, at du ikke har taget antihistamin tre dage forinden og kommer uden creme på armen. 

Allergikaravanen med allergitest

Lørdag d. 17. juni kl. 11.00 – 13.00 i Det Lille Røgeri
Lørdag d. 17. juni kl. 13.30 – 16.00 i Det Lille Røgeri

Dagen er også, hvor du roligt kan spidse dine politiske albuer.

Der skal tales allergipolitik – både den milde af slagsen, den livstruende, og den der hindrer mennesker i at have en normal arbejdsdag eller leve et liv som alle andre.

Og med mere end 1,5 million danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem ved politikerne det godt.

De ved også, at det flere steder tager lang tid at blive udredt og behandlet.

De ved, at det ikke kun har konsekvenser for dem, der har allergien, men også for samfundsøkonomien og arbejdsgivernes kassebeholdning.

De ved det alt sammen godt. Og de er alle sammen enige om, at der skal gøres noget. 

Men hvorfor gør de det ikke?

Samtalerum

- med Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark og toneangivende politikere

Lørdag d. 17. juni kl. 12.00 – 13.00 i Det Lille Røgeri (F23)

Mød: Flemming Møller Mortensen (A), Sundhedsordfører, Folketinget. Bente Nielsen (F), Formand Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midt. Stine Brix (Ø), Sundhedsordfører, Folketinget. Michael Dupont, Næstformand, Lægeforeningen. Anne Holm Hansen, Vicedirektør, Astma-Allergi Danmark. Flemming Pless (S), Formand Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden. Bent Hansen (S), Formand, Danske Regioner.

Alle kan deltage.

Rigtigt godt Folkemøde!


Astma-Allergi Danmark bakker op om Røgfri Fremtid

Et røgfrit Danmark i 2030 er visionen i Røgfri Fremtid. Et nyt partnerskab, som Astma-Allergi Danmark er en del af.

Hver eneste dag lærer 40 børn og unge at ryge. Med Røgfri Fremtid er visionen, at ingen børn og unge ryger i 2030. Som partner i Røgfri Fremtid støtter foreningen op om, at børn og unge har ret til at vokse op uden røg.

- Rygning og astma er en farlig cocktail – ikke mindst for vores børn og unge. Derfor bakker Astma-Allergi Danmark selvfølgelig op om Røgfri Fremtid, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Målet med Røgfri Fremtid er helt konkret, at ingen børn og unge ryger, og færre end fem procent af den voksne befolkning ryger. Danmark skal kort sagt være røgfrit. Ikke gennem forbud, men ved at skabe en ny røgfri kultur, hvor tobak ikke er synligt, attraktivt eller tilgængeligt.
 

Børn og tobak er et dårligt match

Ifølge Kræftens Bekæmpelse starter 8 ud af 10 rygere, inden de er fylder 18 år. Også passiv rygning har store konsekvenser for børns sundhed. Børn har  større risiko for at få astma, hvis de udsættes for passiv rygning. Og børn, der har astma i forvejen, har større risiko for at blive mere syge af røgen.

Som partner støtter Astma-Allergi Danmark derfor Røgfri Fremtids hovedbudskaber: 

  • Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt.
  • Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv. 
  • Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.
     

Om Røgfri Fremtid

Røgfri Fremtid er etableret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden med inspiration fra udlandet, hvor organisationer, politikere og borgere går sammen for at skabe en røgfri fremtid for kommende generationer.

 


Sådan bestiger du dit eget Mount Everest

Det gælder om at forfølge sine drømme – også med astma. Bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen fortæller, hvordan astmadiagnosen blev startskuddet til at nå verdens højeste top.

Foto: Privatfoto

Benet havde været følelsesløst i halvanden time, da Mogens Kjæmpe Jensen var 350 meter fra toppen af Mount Everest.

Det var nu, han ville bevise over for sig selv og andre, at selv en astmatiker kan bestige verdens højeste top.

Men benet gjorde, at han måtte vende om. Så tæt på.

– Når man er i 8.500 meters højde og har knoklet ekstremt meget for at komme derhen – hvad er så nemmest? At tage hovedet under armen og gå derop? Eller at sige hertil og ikke længere og vende om? Hvis jeg havde gjort det første, så havde prisen været, at jeg i dag havde haft et kulfiberunderben, fortæller Mogens Kjæmpe Jensen.

Mogens Kjæmpe Jensen har astma.

Og det var netop astmadiagnosen, som blev startskuddet til den dengang 25-årige skolelærers idé om at bestige verdens højeste bjerg: Han vil have lov til at drømme lige så stort, som inden han fik astmadiagnosen.

Lad dig ikke begrænse

I dag er Mogens Kjæmpe Jensen 44 år, og livet som skolelærer er skiftet ud med en tilværelse som foredragsholder og sundhedsmentor. 

Omdrejningspunktet i hans arbejde er at hjælpe mennesker med at forfølge deres mål og drømme.

I en årrække har Mogens Kjæmpe Jensen også holdt foredrag på Astma-Allergi Danmarks familiekurser for familier med børn, der døjer med astma, allergi, høfeber og eksem.

Han deltager også på foreningens landsmøde i år. Og netop astmatikere og allergikere betyder noget særligt for Mogens Kjæmpe Jensen.

For det er vigtigt at tro på, at man kan bestig sit eget Mount Everest og holde fokus på alt det, man kan – også med astma og allergi.

– Et personligt Mount Everest er en drøm, som er subjektiv. Det kan betyde lige så meget for en person, der aldrig har løbet mere end to kilometer at træne sig op til at løbe fire kilometer, som det gjorde for mig at bestige Mount Everest. Det handler om at gøre det, man drømmer om, siger han.

Diagnosen blev en skillevej

Da Mogens Kjæmpe Jensen fik sin astmadiagnose i 1995, dyrkede han triatlon på eliteniveau. 

– Jeg kunne ikke forstå, at jeg ofte følte, at der blev sat ild til hele min krop, siger han. Mogens Kjæmpe Jensen tog derfor til sin læge og fik lavet en lungefunktionstest. Ud fra testen var lægen ikke i tvivl om, at Mogens havde astma.

– Det var jo et tveægget sværd at få diagnosen. På den ene side var det ekstremt dejligt at finde ud af, hvad der var galt. Men på den anden side blev jeg også nødt til at forholde mig til, at jeg lige pludselig havde en kronisk sygdom, som højst sandsynligt vil følge mig resten af livet. 

Mogens Kjæmpe Jensen begyndte derfor at lære så meget som muligt om sygdommen. Han ville leve med astma – ikke mod den. 

– Da jeg fik astmadiagnosen, stod jeg ved en skillevej: Enten så gør jeg noget, eller også lader jeg bare stå til. Og jeg valgte at gøre noget. Det betyder ikke, at jeg bare har det godt hele tiden, for det har jeg absolut ikke, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

Men astmadiagnosen skulle ikke sætte en stopper for hans drømme. Da han altid har været fascineret af bjerge, besluttede han sig derfor for at bestige Mount Everest. 

Op- og nedture

Første gang, Mogens Kjæmpe Jensen forsøgte at bestige Mount Everest i 2005, havde han forinden cyklet og løbet 11.500 kilometer fra Viborg til foden af bjerget.

Men forfrysningerne gjorde, at han måtte vende om. Et nederlag, som dog ikke slog Mogens Kjæmpe Jensen ud. Tværtimod. 

– Det er vigtigt at være klar over, at der er opog nedture. Hvis man ikke når sit mål første gang, så gælder det om at være en lille smule mere vedholdende i stedet for at droppe det helt, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

To år senere – i 2007 – nåede han toppen af Mount Everest, selvom hans astma drillede. 

– Jeg måtte bruge ilt de sidste 1.200 meter. Så jeg måtte skalere lidt på ambitionen for at få drømmen opfyldt, og det har jeg aldrig fortrudt, siger han.

For Mogens Kjæmpe Jensen er et centralt budskab derfor også, at man tager kontrol over sin sygdom i stedet for at lade sygdommen kontrollere ens liv.

– Livet handler om at være aktiv. Man skal gå ind og mærke livet, og det er på godt og ondt, understreger Mogens Kjæmpe Jensen. Men hvor går man hen, når man har gået til verdens top?

– Nu giver jeg mine erfaringer på godt og ondt videre til andre mennesker, som gerne vil nå nye højder. Og det er mindst lige så givende at få andre til at lykkes, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

 

Sådan holder du fast i motivationen:

1. Tænk positivt
Det er ikke eventyrets størrelse, det kommer an på. Det er mere det, at man har haft et. 

2. Tag et skridt ad gangen
Hvis du hele tiden fokuserer på toppen af bjerget, brænder du sammen. Selv de største mål lykkes ved at tage et skridt ad gangen.

3. Få hjælp fra andre
Ingen bestiger et bjerg alene. Sørg for at få hjælp på vejen til dit mål. Fx fra en ven eller et familiemedlem.

- Mogens Kjæmpe Jensen


”Jamen, det er en app, der gør verden bedre”

DrugStars er navnet på en ny app, hvor du bestemmer, hvem der har fortjent din donation, uden at det koster dig en krone. Vi har prøvetestet, blevet afhængige…og fundet ud af hvorfor.

Af Jesper stegmann

Indrømmet. Det kan lyde som en dårlig reklame i en mail for et livsstilsmagasin uden afsender. Men det er det ikke. Det er faktisk ganske alvorligt – men også sjov-alvorligt.

Og så handler det om dig.

Forleden fik vores vicedirektør i Astma-Allergi Danmark et telefonopkald. En meget venlig mand præsenterer sig ved navn Claus Møldrup og tidligere professor i socialfarmaci.

Han vil rigtig gerne mødes.

Han har nemlig et tilbud til os og alle Astma-Allergi Danmarks følgere, medlemmer, venner, bekendte sympatisører og hvem det ellers kunne være. Tilbuddet er i øvrigt ganske gratis, og som han uden at blinke kunne love:

”Det er en app, der gør verden bedre,” som han sagde. 

Ganske simpelt. Intet mindre.

Og med det i vente tager vicedirektøren selvfølgelig mødet. 

”Dét lød alligevel lidt for spændende til at lade passere,” som hun sagde til os. Og nogle dage senere giver de to hånd på en aftale.

En aftale, hvor både du og jeg kommer ind i billedet.

”Din medicin får et højere formål”

Tik, tik, tik. App Store. Tik tik. Søg: DrugStars. Download.

På min mobil viser sig et pille-ikon, og med et lille fingerslag åbner jeg for den gode verden, jeg har hørt lidt om. Vicedirektøren har spurgt, om jeg ville følge op på hendes og Claus’ aftale. Jeg har ringet op, og Claus giver mig nu en guidet tur i DrugStars-land.

”Det er utrolig simpelt,” beroliger han mig.

”Ideen er, at den gratis app både kan hjælpe folk med en reminder om at huske medicinen og opspare stjerner, som kan omsættes til penge, der kan doneres videre til en række gode formål.”

Jeg klikker et par gange. Det virker okay, men jeg prøver at lyde lidt kritisk: 

”Men Claus, hvorfor skulle jeg gide at bruge en app, hver gang jeg tager min medicin?”

”Fordi du ikke kan lade være. Rigtig mange oplever, at når de tager deres medicin og indsamler stjernerne, som kan doneres videre til et godt formål, gør de en forskel. Ikke kun for sig selv ved at huske deres medicin. Men også for andre. Dermed får din medicin et højere formål. Og det er det, app’en kan sætte i gang.” 

”Et højere formål,” tænker jeg. Med Claus i røret klikker jeg lidt rundt, og så giver det faktisk mening. 

For kender du det med gerne at ville gøre noget godt for andre, men egentlig ikke helt har tiden til det?

Altså, jo hvis din mor skal flytte eller såen, så kommer du lige forbi i weekenden og bærer kasser ned fra loftet og maler stuen samtidig. Måske. Men her er det faktisk noget nemmere og større. Noget der ikke tager tid, men gavner rigtigt mange andre mennesker. Så hvorfor ikke?

”Og når du så har taget din medicin, trykker du bare på stjernen, og så har du gjort dagens gode gerning,” siger han, inden vi lægger på.

Men jaja, jeg er overbevist og har da også doneret mine første 50 stjerner til Astma-Allergi Danmark. 

Du kan i øvrigt gøre det samme.

For jeg sagde jo, at det kom til at handle om dig.

Udvikler Claus Møldrup overrækker en en check på 4072 kr. til Astma-Allergi Danmarks vicedirektør, Anne Holm Hansen, som donation til foreningen fra brugere af app'en DrugStars.

Fakta

  • DrugStars app’en er gratis og hjælper dig med at huske din medicin
  • Med app’en kan du donere stjerner og dermed hjælpe patientorganisationer som Astma-Allergi Danmark med økonomisk tilskud
  • En stjerne er 7 øre værd
  • DrugStars app’en er financieret gennem tilskud fra fonde og virksomheder 
  • App’en kan downloades i App Store og Google Play

Læs mere om DrugStars


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Læs uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning