Familiekursus i Lalandia Rødby

Kom til Lalandia i Rødby fra fredag den 14. sep. til søndag den 16. sep. 2012, hvor I har mulighed for at deltage i oplæg om astma og eksem.
14.09.2012

Tusind tak for den overvældende interesse, der har været for vores familiekursus. Vi har nu besat alle pladser, men håber snart at kunne vende tilbage med et tilsvarende kursus. Hold dig orienteret her på siden, eller via vores nyhedsbrev.

Tilmeldingen gælder først, når den er modtaget af Astma-Allergi Danmark. Dette skal man være opmærksom på, hvis blanketten sendes med posten. Tilmeldingsfristen er torsdag den 14. juni 2012.

Sådan foregår kurset

Familiekurset er for familier med børn mellem 0-18 år, hvoraf et eller flere af børnene har allergi, astma eller atopisk eksem.

Søskende i samme aldersgruppe er naturligvis velkomne.

 

Aquadome i Lalandia Alle familer for et guldkort på 500 kr.


Guldkort på 500 kr.

Deltagergebyret er på 700 kr. pr. familie. Dertil kommer udgifter til transport samt forplejning, el, vand og varme som selv betales af medlemshusstanden.
I hvert hus vil der ligge et guldkort på 500 kr. der kan bruges til Lalandias aktiviteter.

Der er mulighed for at ansøge den pågældende bopælskommune om at få dækket eventuelle udgifter efter § 41 i Lov om Social Service, der handler om dækning af nødvendige merudgifter, hvis du forsørger et sygt barn i hjemmet.

Der er mulighed for at bestille huse til henholdsvis 4 og 6 personer. Alle husene er bestilt dyrefri.

Bemærk at Astma-Allergi Danmark IKKE har indgået aftale med Lalandia om at servere allergi-relateret mad i deres restauranter, men at der i hvert hus er køkken med mulighed for selv at lave mad.

Astma-Allergi Danmark er gerne behjælpelig med at formidle kontakt mellem medlemmer af samme køn der ønsker at dele et feriehus. I denne forbindelse er det medlemmerne selv der indbyrdes aftaler de nærmere omstændigheder, så som betaling af leje samt hvordan de øvrige udgifter afholdes.

Du kan få svar på dine spørgsmål om astma og eksem

Lørdag vil der være undervisning om hhv. astma og eksem, se programmet øverst.

Livet er ikke en sport for tilskuere

Lørdag aften vil der være et inspirerende foredrag for hele familien ved bjergbestiger og astmatiker Mogens Kjæmpe Jensen. "Livet er ikke en sport for tilskuere !"  

Mogens Kjæmpe Jensen Udsigten fra Mount Everest


Kontrollerer du din astma, eller kontrollerer din astma dig ?

Mogens Kjæmpe Jensen er den astmatiske skolelærer som iklædte sine drømme det mest slidstærke mentale arbejdstøj, hvorefter han gik op ad Himmelbjerget, cyklede og løb 11500 km gennem 13 forskellige lande på 100 dage og til sidst kom ned fra toppen af Mount Everest.

I sit højenergiske, dynamiske foredrag vil Mogens give sin opskrift på hvordan man som astmatiker når toppen i sit eget liv. Og bliver der!

Vi opfordrer ALLE til at deltage i dette arrangement. Der vil ved dette arrangement være gratis servering af kage, kaffe og te.

Hele lørdagen er der mulighed for at mødes og udveksle erfaringer i Digehuset. Her er der også kaffe, te, isvand, kage og frugt gratis til rådighed for alle Astma-Allergi Danmarks kursusdeltagere.

Alle fælles aktiviteter afholdes i Digehuset.


org.dom4j.tree.DefaultDocument@1b8ff566 [Document: name http://www.astma-allergi.dk/c/journal/get_articles?templateId=Focus-box&languageId=da_DK&delta=100&approved=true&expired=false&orderBy=display-date&groupId=12111]
20