Navigation Navigation

Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

App's fra Astma-Allergi Danmark

Gør din hverdag lettere med vores gratis app's. Fx kan du modtage daglige pollental i pollensæsonen, få hjælp til at vælge plejeprodukter med minimal risiko for allergi eller finde inspiration til en middagsopskrift, du tåler.

KEMILEX

Få hjælp til at vælge plejeprodukter med minimal risiko for allergi med KEMILEX. Brug app'en til at tjekke indholdsstofferne i et plejeprodukt for allergirisiko, bliv klogere på deres funktion i produktet og brug oplysningerne til at træffe det rette valg for dig, når du står i supermarkedet.

 


Dagens Pollental

App'en giver dig et komplet overblik over Dagens Pollental, pollenvarslingen for den følgende dag og svampesporeniveauet. Du er altid sikret pollentallet fra den nærmeste målestation via den indbyggede GPS, og du kan styre, om du vil modtage bestemte pollenvarslinger som push-meddelelser direkte på din startskærm.

 

 




Håndeksem

Revolutionerende ny app! Ved hjælp af fotosammenligning giver app’en dig mulighed for at følge udviklingen i dit håndeksem. Gennem tekst og video kan du lære om årsager til håndeksem, forebyggelse med daglig hudpleje og handskebrug samt behandling af eksemudbrud.


 

 

 

 


Madallergi

Denne app er en opskriftsdatabase, som gør det muligt for dig med fødevareallergi at sortere opskrifter fra, der indeholder ingredienser, som du ikke kan tåle.
App’en indeholder desuden funktioner, som gør det muligt at dele opskrifter på Facebook, dele en liste over dine allergier på mail samt oprette en indkøbsliste, der nemt kan justeres efter, hvor mange der spiser med.


PlanteGuide

Skal du på udflugt i naturen og kigge på planter, så er app'en PlanteGuide god at have ved hånden. Du kan bruge app'en som et opslagsværk, når du står i naturen og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, der omgiver dig.


Astma og Idræt (web-app)

Web-app, der henvender sig til idrætslærere og andre, der beskæftiger sig med idræt og børn med astma. App'en kan selvfølgelig bruges af alle, og indeholder en lang række forklarende videoer med øvelser specielt tilpasset børn med astma.

 

 

Web Content Display Web Content Display