Web Content Display Web Content Display

Pollenkalenderen

Resultatet af Astma-Allergi Danmarks arbejde med at måle og registrere pollen bliver statistisk bearbejdet og danner grundlag for pollenkalenderen.

Kilde: Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut
Astma-Allergi Danmark ejer Pollenkalenderen. Ligeledes er al pollen- og sporedata ophavsretsligt beskyttet.
Brug af Pollenkalenderen skal derfor på forhånd aftales med Astma-Allergi Danmark.

Pollenkalenderen er tegnet på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. Den er baseret på døgntallet, som er mængden af pollen pr. kubikmeter luft fra kl. 0.00 til kl. 24.00.

Hvad viser pollenkalenderen?

Pollenkalenderen viser forløbet for - og mængden af - de seks mest allergirelevante pollen, der er i luften i Danmark.

Pollenkalenderen er et gennemsnit af 25 års målinger. Du kan derfor ikke se de ofte store forskelle fra dag til dag eller mellem årene. Men du kan følge udviklingen i en gennemsnitssæson og ved at sammenligne med Dagens Pollental kan du se, hvor vi er i sæsonen.
Er vi på vej med de slemme dage eller slutter det snart?

Du finder månederne ud ad den vandrette akse og antal pollen pr. kubikmeter luft op ad den lodrette akse. Hassel, el, elm, birk, græs og bynke er tegnet i hver deres farve med tidspunkt for sæsonstart, -længde og højdepunkt.

Ændring i sæsonstart og pollenmængder

Kalenderen ovenfor er den tredje siden den første pollenkalender blev trykt i 1990. I 2003 og 2010 kom der en ny udgave, idet vi gennem de sidste to årtier har set markante ændringer i sæsonstart og den samlede pollenmængde for sæsonen. For el, hassel, birk og græs er pollenmængderne generelt fortsat stigende og starten af sæsonen falder tidligere end før.

I dag starter pollensæsonen for birk i gennemsnit tre uger tidligere end i 1977, hvor de første pollentællinger blev en realitet. For træarterne el og hassel er sæsonstart helt op til fem-seks uger tidligere. Samtidig er mængden af pollen øget markant for bl.a. birke- og græspollen. I det nye årtusind ser vi desuden en klar tendens til flere dage med meget høje Pollental.

Elm og bynke er de to pollentyper, som viser et fald i pollenmængderne. Pollensæsonen for elm er tilmed afkortet en smule. Sæsonen for bynke starter tidligere i dag, men mængderne af pollen er faldet over de senere år.

Hvem bruger pollenkalenderen?

Den praktiserende læge og speciallæger i allergi benytter pollenkalenderen til at planlægge en eventuel behandling, når der er mistanke om høfeber forårsaget af pollen.

Hvis symptomerne på høfeber falder sammen med sæsonen for en bestemt type pollen, er det oplagt at undersøge for allergi over for pollen.

For dig, der har høfeber, er Pollenkalenderen, Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling vigtige hjælperedskaber. Både som hjælp til at tage den rigtige dosis medicin, og når du skal planlægge udendørs aktiviteter.

Flyer om pollenallergi og mad

Nogle pollenallergikere får allergiske symptomer, når de spiser bestemte ting, fordi kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og nogle fødevarer. Det kaldes en krydsreaktion. Har du fx allergi over for birkepollen og oplever at få symptomer, når du spiser æbler eller hasselnødder, så er det en krydsreaktion.

Brug vores flyer her til at holde styr på pollensæson og krydsreaktioner. 

For at printe på begge sider: vælg 'faktisk størrelse' og 'udskriv på begge sider'.